| Åb 19,1 Derefter hørte jeg en vældig
lyd som af en talrig skare i himlen, som sagde: Halleluja! Frelsen og æren
og magten er vor Guds, >>>>>>>
Åb 19,2 sande og retfærdige er hans domme.
Han har dømt den store skøge, som fordærvede verden
med sin utugt, han har hævnet sine tjeneres blod på hende.
>>>>>>>
Åb 19,3 Og atter sagde de: "Halleluja! Røgen
fra hende stiger op i evighedernes evigheder." >>>>>>>
Åb 19,4 Og de fireogtyve ældste og de fire
levende væsener faldt ned og tilbad Gud, som sidder på tronen,
og de sagde: "Amen, halleluja!" >>>>>>>
Åb 19,5 Og der kom en røst fra tronen: Lovpris
vor Gud, alle hans tjenere, I som frygter ham, både små og
store. >>>>>>>>
Åb 19,6 Og jeg hørte lyden som af en stor
folkeskare og som af vældige vande og som af stærk torden,
som sagde: Halleluja! Herren vor Gud, den Almægtige, har taget magten,
>>>>>>>>
Åb 19,7 lad os glæde os og juble og lovprise
ham, for nu skal Lammets bryllup stå, og hans brud har gjort sig
rede, >>>>>>>
Åb 19,8 hun har fået givet at klæde
sig i lysende rene linnedklæder - for linnedklæderne er de
helliges retfærdige gerninger. >>>>>>>
Åb 19,9 Og englen sagde til mig: "Skriv: Salige
er de, der er indbudt til Lammets bryllupsfest." Og den sagde til mig:
"Det er Guds sande ord." >>>>>>>>
Åb 19,10 Jeg faldt ned for dens fødder for
at tilbede den, men den sagde: "Nej! Jeg er kun tjener som du og dine brødre,
der holder fast ved Jesu vidnesbyrd. Gud skal du tilbede." For Jesu vidnesbyrd
er profetiens ånd. >>>>>>>>
Åb 19,11 Og jeg så himlen åben, og se,
der var en hvid hest, og han, der rider på den, hedder Tro og Sanddru,
og han dømmer og strider med retfærdighed. >>>>>>>
|
Åb 19,12 Hans øjne er som luende ild, på
hovedet har han mange kroner, og han har et navn indskrevet, som ingen
kender undtagen han selv. >>>>>>>>
Åb 19,13 Han er klædt i en kappe dyppet i
blod, og hans navn er Guds Ord. >>>>>>>>
Åb 19,14 Hærene i himlen fulgte ham på
hvide heste og var klædt i lysende rene linnedklæder.
>>>>>>>>
Åb 19,15 Ud af hans mund står et skarpt sværd,
som han kan slå folkeslagene med, og han skal vogte dem med et jernscepter
og træde Gud den Almægtiges harmes og vredes vinperse. >>>>>>>>
Åb 19,16 På sin kappe og på sin hofte
har han et navn skrevet: Kongernes Konge og Herrernes Herre. >>>>>>>>
Åb 19,17 Og jeg så en engel stå i solen.
Den råbte med høj røst til alle de fugle, der flyver
midt oppe under himlen: "Kom, saml jer til Guds store måltid
>>>>>>>>
Åb 19,18 for at æde kød af konger og
kød af feltherrer og kød af stormænd og kød
af heste og deres ryttere og kød af alle frie og trælle, store
og små." >>>>>>>>
Åb 19,19 Og jeg så dyret og jordens konger
og deres hære samlet for at føre krig mod ham, der rider på
hesten, og mod hans hær. >>>>>>>>>
Åb 19,20 Men dyret blev grebet, og sammen med det
den falske profet, som havde gjort tegnene for dets øjne og dermed
forført dem, der tog dyrets mærke og tilbad dets billede.
De blev begge styrtet levende i ildsøen, der brænder med svovl.
>>>>>>>>>
Åb 19,21 De øvrige blev dræbt med det
sværd, der stod ud af rytterens mund, og alle fuglene åd sig
mætte i deres kød. >>>>>>>>>
|