Alt dette førte til åndeligt afguderi og en lovstridig forbindelse mellem menigheden og verden. Af denne ånd fremkom til sidst foreningen mellem den verslige og kirkelig magt.

Du har hos dig folk, der holde det spor, som Bileam førte Israelitterne ind på; thi ligesom han ved Moabiterkongen Balak fik disse forførte til hedensk levned og usædelighed (4. Mos. 25,1 og 31,16), således har også du (i din midte, upåtalt) sådanne som holde fast ved Nikolaiternes lære. Denne sidste er altså af samme art som Bileams: en retning, som vil føre hedensk vellevned (verdslighed) og usædelighed ind i Kristendommen.

Sex var en af de mest Succesfulde måder at forfører Guds folk på. Moabitirnes kvinder - piger blev inviteret til festerne for at forføre de Israelske mænd - det blev efterhånden en del af den kirkelige ceremonier

Bileam blev stillet på prøve for anden gang. I sit svar til sendebudene foregav han at være meget samvittighedsfuld og retskaffen, og han forsikrede dem om, at hverken guld eller sølv kunne formå ham til at handle imod Guds vilje. Inderst inde ville han gerne opfylde kongens anmodning, og skønt Gud allerede klart og tydeligt havde givet sin vilje til kende, bad han sendebudene vente for at han kunne rådspørge Gud endnu en gang. Som om den Almægtige blot er et menneske, som lader sig overtale!

"Da kom Gud om natten til Bileam og sagde til ham: "Er disse mænd kommet til dig for at hente dig, så følg med dem; men du må ikke gøre andet, end hvad jeg siger dig!" Gud lod Bileam gå så vidt, fordi han absolut ville. Bileam søgte ikke at gøre Guds vilje. Han gik sine egne veje og forsøgte at opnå Herrens godkendelse.

Der er tusinder af mennesker, som bærer sig ad på samme måde i dag. De ville ikke have svært ved at se, hvad der var deres pligt, hvis den faldt sammen med deres ønsker. De kan enten læse i Bibelen, hvorledes de bør handle, eller se det af omstændighederne eller tænke sig til det. Men hvis disse vidnesbyrd går imod deres ønsker og tilbøjeligheder, fejer de dem ofte til side og foregiver, at de vil henvende sig til Gud for at få at vide, hvad de skal gøre. De beder længe og alvorligt om lys og er tilsyneladende meget samvittighedsfulde. Men Gud er ikke at spøge med. Han lader ofte sådanne mennesker få deres vilje, men lader dem selv tage følgerne. "Mit folk ville ikke høre min røst. ... Da lod jeg dem fare i deres stivsind, de vandred efter deres egne råd." Sl 81,12-13. Når et menneske ser sin pligt tydeligt og klart, bør det ikke foregive at ville henvende sig til Gud for at bede om at blive fri for at gøre den. Det bør snarere bede ydmygt og underdanigt om guddommelig hjælp og visdom til t. gøre, som det har fået besked på.

Moses gav befaling til krigsfolket om at dræbe kvinder og drengebørn. Bileam havde solgt Israels børn for løn. Han omkom sammen med det folk han havde opnået gunst hos ved ofringen af fireogtyve tusinde af israelitterne. Mange mennesker synes Herren er grusom fordi han krævede at hans folk skulle føre krig mod andre nationer. De siger at det er i strid med hans menneskekærlige karakter. Men han som skabte verden og dannede mennesket til at bo på jorden, har ubegrænset kontrol over alt det hans hænder har formet. Han har ret til at gøre sådan som han vil og hvad han vil med det han har skabt. Mennesket har ingen ret til at sige til sin skaber: Hvorfor handler du sådan? Der er ingen uret i hans karakter. Han er verdens hersker, og en stor del af hans undersåtter har gjort oprør mod hans autoritet og har trampet på hans lov. Han har givet dem rigelige velsignelser og omgivet dem med alt det de behøver. Alligevel har de bøjet sig for billeder af træ og sten, sølv og guld, et værk af deres egne hænder.

Bibelen indeholder mange slående eksempler på, hvilken stærk indflydelse dårlige kvinder kan øve. Da Bileam blev opfordret til at forbande Israel, fik han ikke tilladelse dertil; for "Herren skuede ikke synd hos Jakob, ej heller så han fordærvelse i Israel". 4Mos, 23,21.23 (eng, bibelovers.). Men Bileam, der allerede havde givet efter for fristelse, blev nu fuldt ud et Satans redskab og besluttede, at han ad omveje ville udføre, hvad Gud ikke havde tilladt ham at gøre direkte. Han lagde straks en snare, for at israelitterne skulle blive bedårede af de smukke moabittiske kvinder, som ville lede dem til at overtræde Guds lov. Således ville synd blive fundet hos dem, og Guds velsignelse ville ikke kunne hvile over dem. Deres stridskræfter ville i høj grad svækkes, og deres fjender ville ikke længere frygte for deres magt, fordi Hærskarers Herres åsyn ikke var med deres hære.

Dette er ment som en advarsel til Guds folk, der lever i de sidste dage. Dersom de jager efter retfærdighed og sand hellighed, og dersom de holder Guds bud, vil Satan og hans redskaber ikke få tilladelse til at overvinde dem. Al modstand fra deres bitreste fjender vil vise sig at være ude af stand til at ødelægge eller oprykke dem vinstok, som Gud selv har plantet. Satan forstår det, som Bileam lærte af sørgelig erfaring, at mod Jakob hjælper ingen spådomskunst, ej heller sandsigerkunst mod Israel, når der ikke næres synd iblandt dem; derfor vil han altid bruge sin magt og indflydelse til at forstyrre deres enighed og besudle deres rene karakter. Han lægger snarer på utallige måder for at svække deres kraft til at gøre det gode.

-------- B

At spise afgudsofferkød!
Jeg ved ikke om du har bemærket at der her er tale om noget man er blevet lokket til. Der blev stillet fælder for Israels børn, det vil sige, at de blev lokket til at tro, at det var noget andet de spiste, således er det desværre ned mange ting her i livet, vi bliver hele tiden lokket til både det ene og det andet, som ofte viser sig at være noget helt andet end det vi havde ventet.

Således er det også når det gælder vor tro, vi undersøger ikke om det nu er det der bliver sagt, det var det der var fejlen ved Israels børn, hvis de havde undersøgt hvad det var de spiste, havde de ikke spist det. Det samme kan siges om millioner af kristne, hvis de undersøgte deres tro, ville de finde at den er meget anderledes end det de troede.

Paulus advarede mod både den åndelige og den fysiske form for afgudsofferkød.

Apg 15,29 at I skal holde jer fra kød, der ofres til afguder, og fra blod og fra kød af kvalte dyr og fra utugt. Ved at holde jer fri af det handler I ret. Lev vel!"

Apg 20,28-31 Tag vare på jer selv og på hele hjorden; i den har Helligånden sat jer som tilsynsmænd, for at I kan være hyrder for Guds kirke, som han har vundet sig med sit eget blod. Jeg ved, at når jeg er borte, vil der komme glubske ulve til jer, og de vil ikke skåne hjorden. Ja, blandt jer selv vil der stå mænd frem og tale falsk for at få disciplene med sig. Derfor skal I være på vagt. Og husk på, at jeg gennem tre år uophørligt, nat og dag, har vejledt hver enkelt under tårer.

Apg 21,25 Men om de hedninger, der er blevet troende, har vi udsendt en skrivelse med bestemmelse om, at de skal vogte sig for kød, der ofres til afguder, og for blod og for kød af kvalte dyr og for utugt."

Paulus og Barnabas blev dem anbefalet som mænd, der havde vovet livet for deres Herre. Judas og Silas blev udsendt sammen med disse apostle for mundtligt at forkynde hedningerne rådets afgørelse: "Helligånden og vi har besluttet ingen yderligere byrde at lægge på jer udover dette nødvendige, at I holder jer fra afgudsofferkød og fra blod og fra kød af kvalte dyr og fra utugt. Når I holder jer derfra, handler I ret." Guds fire tjenere blev sendt til Antiokia med skrivelsen og det budskab, som skulle gøre en ende på al strid, for det var verdens højeste myndighed, der talte.

4T 232/1> Kristus advarede sine disciple: »Vogt jer for de falske profeter, som kommer til jer i fåreklæder, men i deres indre er glubske ulve. Af deres frugter skal I kende dem. Kan man plukke druer af tjørn eller figener af tidsler? Således bærer hvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ bærer slette frugter. Et godt træ kan ikke bære slette frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter. Ethvert træ, der ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. Altså: af deres frugter skal I kende dem.« Her er en prøve, og, bror G, du kan få brug for den hvis du vil. Du behøver ikke at gå i usikkerhed og tvivl. Satan er nær ved, for at antyde forskellig slags tvivl, men hvis du åbner dine øjne i tro, finder du tilstrækkelig bevis for tro. Men Gud vil aldrig fjerne alle tvivlsårsager fra noget menneske. Dem som holder af at dvæle i tvivlens atmosfære og undersøge vantro kan få dette lidet misundelsesværdige privilegium. Gud giver tilstrækkelige beviser for at det kødelige sind kan tro; men den som vender sig fra bevisernes vægt, fordi der er nogle få ting som han ikke kan få anskueliggjort for sin begrænsede forståelse, - han vil efterlades i vantroens kolde atmosfære og drages i tvivl, og vil lide troens skibbrud. Det er som om du ser det som en dyd at være på tvivlens side, fremfor troens side. Jesus har aldrig roset vantro; han har aldrig anbefalet tvivl. Han gav sit folk beviser på sin Messias rang, i miraklerne han udførte, men der var nogle som anså det for en dyd at tvivle og som vil bortforklare disse vidnesbyrd og finde noget at betvivle og kritisere i al godt arbejde.

------- C

De der bedriver utugt!
Hvad er utugt?
Utugt er enhver form for seksuelle udskejelser.

Porno, misbrug af mindreårige, homoseksualitet utroskab - sidespring og meget mere. Paulus giver en meget klar beskrivelse af utugt og hvornår man bedriver utugt.

Rom 1,26-32 Derfor prisgav Gud dem til vanærende lidenskaber: Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden og optændtes af deres begær efter hinanden; mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente. Fordi de ikke regnede det for noget værd at kende Gud, prisgav Gud dem til en forkastelig tankegang, så at de gjorde, hvad der ikke sømmer sig: De blev opfyldt af al slags uretfærdighed, ondskab, griskhed, usselhed; fulde af misundelse, blodtørst, stridslyst, svig og ondsindethed; de løber med sladder, de bagtaler andre, hader Gud, farer frem med vold, er hovne og fulde af pral; de finder på alt muligt ondt, er ulydige mod deres forældre; de er uforstandige, upålidelige, ukærlige, ubarmhjertige. De ved, at Gud har bestemt, at lever man sådan, fortjener man at dø; alligevel lever de ikke bare selv sådan, men bifalder også, at andre gør det.

Jeg vil meget anbefale dig at læse disse vers igen og denne gang vil jeg bede dig om at begynde med vers 18.

Rom 1,18-25 For Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden med uretfærdighed. Det, man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem. For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning. For de kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud; men deres tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandige hjerte. De hævdede at være vise, men blev tåber, og de skiftede den uforgængelige Guds herlighed ud med billeder i skikkelse af forgængelige mennesker, fugle, firbenede dyr og krybdyr. Derfor prisgav Gud dem i deres hjertes begær til urenhed, så at de indbyrdes vanærede deres legemer. De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen - han være lovet til evig tid! Amen.