Joh 10,27-28 Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd.

Hebr 4,7 Derfor fastsætter han for anden gang en dag, som skal være "i dag", idet han efter så lang tids forløb taler ved David, som det før er nævnt: Om I dog i dag ville lytte til ham! Gør ikke jeres hjerter hårde.

Kristus er vort mønster; hans liv var et eksempel på gode gerninger. Han var en sorgens mand og kendt med smerte. Han græd over Jerusalem fordi de ikke ville frelses ved at tage imod den forløsning han gav dem. De kom ikke til ham så de kunne få liv. Sammenlign dit livsløb med din Mesters, som gjorde et så stort offer for at du frelses. Han brugte ofte hele natten, og i en nedtrykt tilstand bad pinefulde bønner. I søger jeres eget behag. Lytter til dem tomme og tåbelige snak; hører latteren, spøg og skæmt. Ligner dette mønsteret? Lyt efter om Jesus omtales? Er sandheden samtalens emne? Er dem som taler forherliget i Kristi kors? Er denne mode, disse kyser, disse klæder, det som den unge mand siger, eller som den unge kvinde siger, eller fornøjelserne er dette gennemtænkt? Hvilken lystighed! Tiltrækkes engle, og trænger de sig omkring dem for at beskytte mod det mørke som Satan presser over og omkring dem? O, nej. Se, de vender bort i sorg. Jeg så tårer i disse engles ansigter. Skal det være sådan at Guds engle må græde? Sådan er det.

------ B

Helligånden kan tale til et menneske på mange forskellige måder.
Når der i dat gamle testamente står at Herren talte, så vil du ved en nærmere undersøgelse se, at Herren i de fleste tilfælde ikke selv var tilstede, men at det var Helligånden der talte på Herrens vegne.

Joh 14,15-17 Elsker I mig, så hold mine bud; og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer.

Her lover Jesus, at de der af et oprigtigt hjerte søger at leve deres liv i overensstemmelse med Guds ord vil få Helligånden, som skal være hos Guds børn til evig tid, og som skal lære os alt om et sandt og rigtig kristent liv!

Joh 14,26 Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.

Men som det altid er tilfældet er der en betingelse for at dette løfte kan opfyldes på mig og dig.

Joh 14,15 Elsker I mig, så hold mine bud;

Jeg ved ikke om du har set, at Nikolaitternes lære er, at Guds - Jesu bud ikke gælder for os, at de blev naglet til korset.

Dette er en af Satans store bedrag, som du forhåbentlig ikke tror på.

Jesus død stadfæster Guds lov!
Matt 5,17-20 Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde. Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket. Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget. For jeg siger jer: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.

------ C

Rom 8,37-39 Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

1Kor 9,24-25 Ved I ikke, at de, der er med i et løb på stadion, alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb sådan, at I vinder den! Men enhver idrætsmand er afholdende i alt - de andre for at få en sejrskrans, der visner, men vi for at få en, der ikke visner.

1Kor 15,54-58 Og når dette forgængelige har iklædt sig uforgængelighed og dette dødelige iklædt sig udødelighed, da vil det ord, der er skrevet, være opfyldt: Døden er opslugt og besejret. Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod? Dødens brod er synden, og syndens kraft er loven. Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus! Derfor, mine kære brødre, stå urokkeligt fast, og giv jer helt hen i arbejdet for Herren. I ved jo, at jeres slid ikke er spildt i Herren.

Det arbejde der er foran dig, er ingen let opgave, ikke barneleg. Du har ikke gået frem mod fuldkommenhed, men nu kan du begynde igen. Du må med dit liv vise hvad Guds nåde kan gøre for at forvandle det naturlige menneske til et åndeligt menneske i Kristus Jesus. Du kan blive sejrherre hvis du vil, i Kristi navn, gribe afgjort fat i arbejdet.

Men for at blive frelst må du acceptere Kristi åg og bortlægge det åg som du har dannet efter dine skuldre. Den sejr som Jesus vandt i ørknen er et pant til dig for den sejr som du må vinde ved hans navn. Dit eneste håb om frelse er at overvinde ligesom Jesus overvandt. Guds vrede hænger nu over dig. Du elsker verdens fornøjeligheder fremfor himmelske skatte. Øjets lyst og livets stolthed har adskilt dig fra Gud. Din tillid til dit eget svage, fejlende selv må brydes. Du må føle din svaghed før du, sammen med dine byrder, kan lægge dig i Guds hænder. Det menneske som stoler fuldt og helt på Gud vil aldrig blive til skamme.

Nehemias's fremgangsmåde bør øve en stærk indflydelse på vort sind med hensyn til, hvordan man skal møde den slags modstandere. Vi skal blot lægge alle sådanne ting frem for Herren i bøn, ligesom Nehemias kom til Gud med sine bønner, medens hans egen ånd var ydmyget. Han klyngede sig til Gud med en tro, som ikke vaklede. Dette er den vej, vi skulle følge. Tiden er for kostbar til, at Guds tjenere skulle anvende den til at hævde deres egen karakter, som er blevet sværtet af dem, der hader Herrens sabbat. Vi bør gå fremad i urokket tillid, i troen på, at Gud vil give sin sandhed store og dyrebare sejre. Stolende på Jesus bør vi med et ydmygt, sagtmodigt og rent liv være ledsaget af en kraft, som overbeviser om, at vi har sandheden.

----- D

Den skjulte manna!
5Mos 8,2-6 Husk, hvordan Herren din Gud nu i fyrre år har ladet dig vandre i ørkenen, for at ydmyge dig og sætte dig på prøve, så han kunne få at vide, om du har i sinde at holde hans befalinger eller ej. Han ydmygede dig og lod dig sulte og gav dig manna at spise, som hverken du eller dine fædre kendte, for at lade dig vide, at mennesket ikke lever af brød alene, men af alt, hvad der udgår af Herrens mund. Dit tøj blev ikke slidt i laser og faldt ikke af dig, og dine fødder svulmede ikke op i disse fyrre år. Du skal være forvisset om, at Herren opdrager dig, som en mand opdrager sin søn. Så hold da Herren din Guds befalinger, gå ad hans veje, og frygt ham!

"Israelitterne spiste manna i fyrretyve år, indtil de kom til beboede egne; de spiste manna, indtil de kom til grænsen af Kanaans land." I fyrre år mindede dette mirakel dem daglig om Guds usvigelige omsorg og ømme kærlighed. Salmisten siger, at Gud gav dem "himmelkorn; mennesker spiste englebrød" (Sl 78,24-25); det vil sige mad, som englene skaffede dem. Mens de levede af "himmelkorn" erfarede de daglig, at med Guds løfte i eje var de lige så trygge mod mangel, som hvis de havde været omgivet af de frugtbare bølgende kornmarker i Kanaan.

Mannaen, der faldt fra himmelen for at holde Israel i live, var et forbillede på ham, der kom fra Gud for at give verden liv. Jesus sagde: "Jeg er livets brød. Jeres fædre spise manna i ørkenen og døde. Men dette er det brød, som kommer ned fra Himmelen ... Om nogen spiser af det brød, skal han leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, til liv for verden." Joh 6,48-51. Og med henblik på de velsignelser, der er lovet Guds folk i det kommende liv, står der skrevet: "Den, som sejrer, ham vil jeg give af den skjulte manna." Åb. 2,17.

Søger alle medlemmer i jeres menighed at samle frisk manna hver morgen og aften? Søger I guddommelig oplysning? eller udtænker I midler, hvormed I kan forherlige jer selv? Elsker og tjener I Gud af hele jeres sjæl, jeres magt og jeres sind til velsignelse for andre ved at lede dem til ham, som er verdens lys? Er I tilfredse med fortidens velsignelser? eller vandrer I, som Kristus vandrede, arbejder, som han arbejdede, og åbenbarer ham for verden i jeres ord og handlinger? Lever I som lydige børn et rent og helligt liv? Kristus må indføres i jeres liv. Han alene kan helbrede jer for misundelse, for ond mistanke mod jeres brødre; han alene kan borttage fra jer den selvgodhedens ånd, som nogle af jer nærer til skade for jeres eget åndelige liv. Jesus alene kan bringe jer til at erkende jeres svaghed, jeres vankundighed og jeres fordærvede natur. Han alene kan gøre jer rene, lutre jer og berede jer til de saliges boliger.

-------- E

Den hvide sten!
Den hvide sten der her er tale om er langt mere værd en den der blev brugt af de rejsende i gamle dage. Stenen her er beviset for, at du har ret til en plads i Guds rige!

Denne hvide sten er dit adgangsbevis til staden. Det nye navn, som Jesus vil give dig og som fortæller om din prøvelser, din trofasthed og din kærlighed, vil være noget meget specielt og du vil altid havde den med uanset, hvor du går hen.

I oldtiden, da det var vanskelig at rejse af mangel på offentlige værtshuse, var privatmænd overordentlig gæstfrie, noget historien hyppig omtaler, især det gamle testamente. De, som nød denne gæstfrihed, og de, der viste den, sluttede ofte venskabsforbindelser og viste agtelse for hver andre, og det blev en stående skik blandt Grækerne og Romerne at skænke deres gæster et særskilt tegn, der overleveredes fra fader til søn og, når det fremvistes, sikrede vedkommende gæstfrihed og god behandling. Dette tegn var sædvanligvis en lille sten, som var delt i to; på hver halvdel indskrev værten og gæsten gensidig sit navn, hvorpå de byttede med hinanden. Når blot denne sten blev forevist, var man altid vis på at finde gode venner for sig selv eller sine efterkommere, når man atter på sine rejser kom på de egne. Det er også indlysende, at disse stene måtte gemmes omhyggelig og navnene på dem holdes hemmelig, for at ikke andre end den, for hvem stenen var bestemt, skulle drage fordel af dem.

"Hvor naturligt var det da ikke i tekstens ord at hentyde til denne skik! 'Ham vil jeg give at æde af den skjulte Manna,' og dernæst, når jeg har ladet ham nyde min gæstfrihed og har anerkendt ham som min gæst og ven, 'vil jeg give ham en hvid sten og et nyt navn skrevet på stenen, hvilket ingen kender, uden den, som får det,' d.v.s., jeg vil give ham et helligt og ukrænkeligt pant på mit venskab, et pant, som ingen anden kender."

-------- F

Det nye navn!
Tænk på Jakob han fik et nyt navn!

1Mos 32,28-30 Manden spurgte ham: "Hvad er dit navn?" Han svarede: "Jakob." Så sagde han: "Du skal ikke længere hedde Jakob, men Israel, for du har kæmpet med Gud og mennesker, og du har sejret". Jakob sagde: "Sig mig dit navn!" Han spurgte: "Hvorfor spørger du om mit navn?" Så velsignede han ham dér.

Daniel fik også et nyt navn!
Dan 1,7 Dem gav hofchefen nye navne: Daniel gav han navnet Beltshassar, Hananja navnet Shadrak, Mishael navnet Meshak og Azarja navnet Abed-Nego.

Før Frelseren træder ind i Guds stad, giver han sine ledsagere sejerstegnene og pryder dem med symbolerne på deres kongelige værdighed. De prægtige rækker bliver opstillet i firkant med deres Konge i midten. På de sejrendes hoved sætter Jesus med sin egen højre hånd herlighedens krone. Hver enkelt får en krone, der bærer hans nye navn (Åb 2,17), og indskriften "Helliget Herren". De får også sejrspalmen og en skinnende harpe. I det øjeblik den engel, som er dirigent, slår tonen and, bevæger alles hænder sig med kunsterisk færdighed hen over harpestrengene og frembringer den herligste, mest fuldkomne musik.

Frelseren fører ham hen til livets træ, plukker dets skønne frugt og byder ham spise deraf. Han ser sig om og betragter den store skare af hans slægt, som er blevet frelst og befinder sig i Guds Paradis. Så lægger han sin skinnende krone for Jesu fødder, kaster sig til Frelserens bryst og omfavner ham. Han rører guldharpens strenge, og Himmelens hvælvinger giver genlyd af den jublende sang: "Værdig, værdig, værdig er Lammet, det slagtede, som atter lever." Også hans slægtninge istemmer sangen, kaster deres kroner for Frelserens fødder og bøjer sig for ham i tilbedelse.