Apg 16,14-15 Og en gudfrygtig kvinde ved navn Lydia, en purpurhandler fra byen Thyatira, lyttede til alle Paulus' ord, og Herren åbnede hendes hjerte, så hun tog dem til sig. Da hun og hendes husstand var blevet døbt, indbød hun os: "Hvis I anser mig for at være tro mod.

Thyatira blev kaldt for arbejdsmandens by, årsagen var sikkert den at de fleste i byen arbejdede enten med fremstilling af purpur en rød farve til farvning af tøj

Jer 10,9 beklædt med sølv, bragt hjem fra Tarshish, og med guld fra Ufaz, et stykke håndværk, guldsmedeværk klædt i purpur, blåt og rødt, alt sammen dygtigt arbejde.

Ez 23,6 klædt i purpur, statholdere og fyrster, alle sammen flotte unge mænd, ryttere højt til hest.

Luk 16,19 Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt.

Thyatira lå ca. 40 mil sydøst for Pergamon.

------ B

Hvem er Guds søn!
Det er meget interessant at se, hvordan forskellige personer reagerer meget forskelligt på spørgsmålet om hvem Guds søn er.

Satan - fristeren stillede spørgsmål ved om Jesus var Guds søn.

Matt 4,3 Og fristeren kom og sagde til ham: "Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød."

De besatte i Gadarenernes land, var ikke i tvivl.

Matt 8,28-29 Da Jesus var kommet over til den anden bred til gadarenernes land, kom to besatte hen imod ham; de kom fra gravhulerne og var så farlige, at ingen kunne komme forbi ad den vej. De råbte og sagde: "Hvad har vi med dig at gøre, du Guds søn! Er du kommet her for at pine os før tiden?"

Disciplene havde tilsyneladende været i tvivl, men en oplevelse på søen, overbeviste dem.

Matt 14,31-33 Straks rakte Jesus hånden ud, greb fat i ham og sagde: "Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?" Da de kom op i båden, lagde vinden sig. Og mændene i båden kastede sig ned for ham og sagde: "Sandelig, du er Guds søn."

Nogle af dem der gik forbi korset, hvor Jesus hang var i tvivl.

Matt 27,39-40 Og de, der gik forbi, spottede ham og rystede på hovedet og sagde: "Du, som bryder templet ned og rejser det igen på tre dage, frels dig selv, hvis du er Guds søn, og stig ned fra korset!"

Ypperstepræsterne og de skriftkloge var stadig i tvivl selv om de havde fået et utal af beviser.

Matt 27,41-42 Også ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste hånede ham på samme måde og sagde: "Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. Han er jo Israels konge, lad ham nu stige ned fra korset, så vil vi tro ham.

Officeren og soldaterne der holdt vagt ved graven havde været i tvivl, men blev nu overbevist.

Matt 27,54 Men da officeren og hans folk, der holdt vagt over Jesus, så jordskælvet og det andet, der skete, blev de rædselsslagne og sagde: "Sandelig, han var Guds søn."

Et meget stort antal af befolkningen, var i tvivl.

Matt 16,13-14 Da Jesus kom til området ved Cæsarea Filippi, spurgte han sine disciple: "Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?" De svarede: "Nogle siger Johannes Døber, andre Elias, og andre igen Jeremias eller en anden af profeterne."

Men hvad med dig?
Hvem siger du, at Guds søn er?
Husk på at dit svar kan gøre dig til en løgner, hvis du siger, at du kender ham.

1Joh 2,3-6 Og deraf kan vi vide, at vi kender ham: hvis vi holder hans bud. Den, der siger: "Jeg kender ham," men ikke holder hans bud, er en løgner, og sandheden er ikke i ham; men den, der holder fast ved hans ord, i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt. Deraf ved vi, at vi er i ham. Den, der siger, at han bliver i ham, skylder også selv at leve sådan, som han levede.
 

Live og Herlighedens Herre iklædte sin Guddommelighed Menneskelighed for at demonstrere for Mennesket, at Gud gennem Gaven, Kristus, vilde knytte os til sig. Uden Forbindelse med, Gud er det ikke muligt for nogen at blive lykkelig. Faldne, Mennesker skal lære, at vor himmelske Fader ikke er tilfreds, før hans Kærlighed omfavner den angrende Synder, som forvandles gennem det lydløse Guds Lams Fortjenester. Alt, hvad de himmelske Væsener udfører tjener til at fremme denne Hensigt. Under deres Generals Kommando arbejder de for at vinde dem tilbage som ved overtrædelser har skilt sig fra deres himmelske Fader. En Plan er blevet lagt, ved hvilken Kristi vidunderlige Nåde og Kærlighed vil blive åbenbaret for Verden. Guds Kærlighed er åbenbaret i den uendelige Pris, Guds Søn har betalt for at forløse Mennesket. Denne herlige Forløsningsplan er vidtrækkende nok til at frelse hele Verden. Syndige og faldne Mennesker kan blive fuldkommengjorte gennem Jesus ved, at han tilgiver dem deres Synder og tilregner dem sin Retfærdighed.
 

Ved at påtage sig at blive menneske, viste Jesus en ydmyghed som må forundre alle tænkende væsener. Det ville ikke have været ydmygende at samtykke i at blive menneske, havde det ikke været for den ophøjede stilling Kristus havde før verden blev til. Vi må åbne vort sind så vi kan fatte at Kristus afstod fra sit Kongeskrud sin Kongekrone og sin høje stilling, og klædte sin guddom i menneskelighed, for at han skulle kunne møde menneskene på det trin de står og give dem moralsk kraft til at blive Guds sønner og døtre. For at kunne frelse menneskene blev Kristus lydig til døden, ja, korsets død.

At Guds Søn blev menneske, betyder alt for os. Det er den gyldne lænke som binder vor sjæl til Kristus og gennem ham til Gud. Det er dette vi må studere. Kristus var virkeligt menneske. Han beviste sin ydmyghed ved at blive menneske. Men han var både Gud og menneske. Når vi er optaget af dette emne, må vi huske på det Kristus sagde til Moses ved den brændende tornebusk: "Tag dine sandaler af, for det sted, du står på, er hellig jord." (2Mos 3,5). Dette studium kræver ydmyghed, lærvillighed og et knust hjerte. Men studiet af inkarnationen er et frugtbart område, og den som graver dybt efter skjulte sandheder, vil blive rigt belønnet.

-------- C

Dan 10,6 Hans legeme var som krysolit, hans ansigt strålede som lynet, hans øjne som flammende fakler, og hans arme og hans fødder var som blank kobber. Når han talte, lød det som en folkeskare.

Frelseren blev åbenbaret for Johannes ikke i sin ydmygelse, men i sin majestæt sådan, som han er nu, og som han vil blive åbenbaret, når han kommer i sin herlighed. Johannes så ikke en frelser på korset, ikke en sorgens mand, men den herlig gjorte søn af Gud klædt i en klædning af lys og med et gyldent bælte. Hans øjne var som flammende ild, hans fødder som skinnende malm. Hans stemme var som mange vandes lyd; og hans åsyn skinnede som middags solen.

Har I jeres lamper rede og er jeres lys skinnende? Et værk foregår for tiden i de himmelske retssale. På øen Patmos så Johannes et syn, hvorom han siger: "Og jeg fik givet et rør som målestok, og der blev sagt til mig: »Stå op og mål Guds tempel og alteret og dem, der tilbeder ved det." Åb 11,1. Dette alvorsfulde værk vil foregå på jorden. Holder jeres karakter målet, når den sammenlignes med Guds retfærdigheds målestok, hans hellige lov? De, der tilbeder, må stilles under Guds målesnor. Hvem vil bestå prøven? Kristus siger: "Jeg kender dine gerninger." Intet er skjult for han, om hvem Johannes siger; "Hans hoved og hår var hvidt som den hvideste uld, som sne, og hans øjne var som luende ild." Åb 1,14. Hvor mange renser deres sjæle ved at adlyde sandheden? Hvor mange står nu i denne tid helt på Herrens side? Hvor mange stræber efter at være en velsignelse for deres omgivelser? Mange behøver hjælp, venlige ord, hensynsfuld opmærksomhed. Og dersom I beder med sådanne, kan I blive til velsignelse for dem.

De, som er i gravene, skal høre hans røst og komme frem. Jesus kommer og alle de hellige engle med ham. Skinnet af hans herlige åbenbarelse viser sig for menneskenes øjne som lyn eller som en fortærende ild. Han kommer med et anskrig, med overengels røst og med Guds basun, og de, som hører denne livgivende røst, opstår med glædesskrig af deres grave. Og de genkender den røst, som vækker dem til udødeligt liv, som hans røst, der sagde: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile." Det er hans røst, som stod grædende ved Lazarus' grav, og som græd over Jerusalem: "Jerusalem, Jerusalem! du, som slår profeterne ihjel og stener dem, der er sendt til dig. Hvor ofte ville jeg ikke samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke." Dødens smerte var det sidste, som den troende følte, da han sank under dens vælde; men nu, da han herliggjort står op fra det dunkle gemme, råber han: "Død, hvor er din brod? Død, hvor er din sejr?"

-------- D

Fødder, som malm!
Frelseren blev åbenbaret for Johannes ikke i sin ydmygelse, men i sin majestæt sådan, som han er nu, og som han vil blive åbenbaret, når han kommer i sin herlighed. Johannes så ikke en frelser på korset, ikke en sorgens mand, men den herlig gjorte søn af Gud klædt i en klædning af lys og med et gyldent bælte. Hans øjne var som flammende ild, hans fødder som skinnende malm. Hans stemme var som mange vandes lyd; og hans åsyn skinnede som middags solen.

Johannes mindedes de forunderlige hændelser i Kristi liv, som han havde været øjenvidne til. I tanken glædede han sig igen over de dyrebare anledninger, som han havde været begunstiget med, og han fandt stor trøst deri. Pludselig bliver han afbrudt i sine betragtninger. En klar og tydelig stemme taler til ham. Han vender sig for at se, hvor stemmen kommer fra, og se, han skuer sin Herre, som han har elsket, som han har vandret og talt med" og hvis lidelse på korset han var øjenvidne til. Men hvor forandret Frelserens udseende er! Han er ikke længere "en smerternes mand og kendt med sygdom". Es 53,3. Han giver ikke indtryk af ydmygelse. Hans øjne er som flammende ild, og hans fødder ligner skinnende malm, når den gløder i ovnen. Hans røst er som mange vandes brusen. Hans udseende er som Solen, når den skinner i sin kraft. I hånden har han syv stjerner, som repræsenterer menighedernes ledere. Af hans mund udgår et tveægget, skarpt sværd, som er et symbol på kraften i hans . ord.

Denne elskede discipel var blevet rigt begunstiget. Han havde set sin Mester i Getsemane, set hans ansigt mærket af dødsangstens bloddråber "så umenneskelig ussel så han ud, han ligned ej menneskenes børn." Es 52,14. Han havde set ham i de romerske soldaters hænder, tornekronet og iført en gammel purpurkappe. Han havde set ham hænge på Golgatas kors, hvor han blev gjort til genstand for grusom spot og mishandling. Nu får Johannes atter lov at se sin Herre. Men hvor forandret er ikke hans udseende! Han er ikke længere en smerternes mand, ringeagtet og skyet af folk. Han er klædt i en himmelsk lysende kjortel. "Hans hoved og hår var hvidt som hvid uld, som sne og hans øjne som flammende ild; og hans fødder lignede skinnende malm, når den gløder i ovnen." Åb 1,14-15. Hans røst er som mange vandes brusen. Hans ansigt stråler som solen. I sin hånd har han syv stjerner og af hans mund udgår et skarpt, tveægget sværd, kendetegnet på hans ords magt. Patmos stråler af den opstandne Herres herlighed.