Rom 8,37-39 Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

Hovedemnet i Bibelen, det Emne, om hvilket alle andre samler sig, er Forløsningens Plan, Genoprettelsen af Guds Billede i Mennesket. Helt fra det første Løftes Forkyndelse i Eden til det sidste herlige Løfte i Åbenbaringen: "De skal se hans Ansigt, og hans Navn skal være på deres Pander," er Tyngdepunktet i hver eneste Bog og hvert Sted i Bibelen. Udfoldelsen af dette herlige Emne - Menneskenes Genløsning og den Guds Kraft, som skænker os Sejr ved vor Herre Jesus Kristus. Her bliver vi Vidne til Himmelens Majestæt, idet han fornedrede sig og blev vor Stedfortræder og Borgen for på egen Hånd at udkæmpe Kampen mod Mørkets Magter og vinde Sejr for os. En alvorlig Betragtning af sådanne Emner som disse, vil uundgåelig mildne, rense og forædle Hjertet og samtidig styrke og befæste Sindet.

Den kristnes håb hviler ikke på følelsernes grundvold af sand. De, der handler efter principper, vil se Guds herlighed bag skyggerne og stole på forjættelsens sikre ord. De vil ikke lade sig afholde fra at ære Gud, hvor mørk end vejen kan synes. Modgang og prøvelser vil kun give dem en lejlighed mere til at vise oprigtigheden i deres tro og kærlighed. Hvis sjælen føler sig tynget af modløshed, er det ikke noget bevis for, at Gud har forandret sig. Han er "den samme i går og i dag, ja, til evig tid". Hebr 13,8. Du er sikker på Guds velbehag, når du fornemmer strålerne fra Retfærdighedens Sol, men hvis skyerne falder over din sjæl må du ikke mene, at du er forladt. Din tro må gennembryde mørket. Dit øje må være rent og hele dit legeme lyst. Kristi nådes rigdomme må stadig være os for øje. Saml sammen på de lærdomme, som hans kærlighed skænker os. Lad din tro være ligesom Jobs, så du kan sige: "Se, han slår mig ihjel, jeg har intet håb, dog lægger jeg for ham min færd." Job 13,15. Hold fast ved din himmelske Faders løfter og husk på, hvordan han tidligere har handlet mod dig og sine tjenere, thi "alle ting samvirker til gode for dem, som elsker Gud". Rom 8,28.

Lad os have mere tillid til vor Genløser! Vend eder ikke bort fra Libanons vande for at søge vederkvægelse ved de revnede brønde, som ikke kan holde vand! Tro på Gud! Tillidsfuld fortrøstning til Jesus gør sejren ikke alene mulig, men vis. Selv om skarer af mennesker trænger sig frem på den forkerte vej, og selv om udsigterne er aldrig få nedslående, kan vi dog nære fuld tillid til vor anfører; thi "jeg er Gud," siger han, "og ingen ydermere". Han har al magt og formår at frelse alle, som kommer til ham. Der er ingen anden, på hvem vi trygt kan stole

---------- B

Du skal trofast gøre Jesu gerninger indtil enden!

Matt 25,19-23 Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem. Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Også han med de to talenter kom og sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde!

To af de tre, blev kaldt gode og tro tjenere

Lev for Gud. Gør Frelserens lære til en del af dit liv. Din stivej vil oplyses af klart, skinnende lys. Du vil have den himmelske salvelse og vil holdes væk fra at gøre alvorlige bommerter. Vær ikke så opsat på det arbejde du udfører i den ene del af Herrens vingård, at du ikke kan påskønne det arbejde andre gør i andre dele af vingården. De kan trofast opdyrke deres talenter så de kan give dem dobbelt tilbage til deres Gud. Lad enhver holde godt øje med sit arbejde, forvis at det er fuldstændigt, uden plet eller rynke der ødelægger dets fuldkommenhed. Overlad da til Gud at sige: "Vel, du gode og tro tjener, du har været tro over lidt, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din herres glæde." Matt 25,23.

Er det virkelig tilfældet, at kun mennesket, som er skabt i Guds billede, ikke sætter pris på de gaver som Gud har givet og som kan udvikles og forøges? Hvordan kan de, som har mulighed for at blive ophøjet og forædlet, og udrustet for samarbejde med den største Lærer verden har kendt, være tilfredse med en ufuldkommen og mangelfuld karakter, og skabe uorden, hvor de kunne være kar til ære, redskaber for Gud? Hvorfor skal de, der er købt for så høj en pris, være så hæmmet af deres verdslige vaner og ugudelige praksis, at de aldrig genspejler skønheden i hans karakter som har gjort alt, for at et ufuldkomment menneske ved Kristi nåde kan gøre det gode, og til sidst høre de store og herlige ord: "Velgjort, du gode og tro tjener gå ind til din herres glæde"?

----------- C

Hvad betyder det at få magt over folk!

Matt 20,25 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at stormændene misbruger deres magt over dem.

Jeg tror ikke, at det er den form for magt over folk, at Jesus mener.

Dersom jøderne ville have vendt sig bort fra sit hykleri og sin blinde vantro så vidt, at de kunne have skuet ind i Jesu medlidende, elskende hjertes dyb, så kunne de aldrig have korsfæstet herlighedens herre. Men de var forvente og egenretfærdige; og da præsterne og de øverste hørte, hvorledes mængden med høj røst fremførte profetens vidnesbyrd til svar på deres spørgsmål: "Hvem er denne?" så antog de ikke dette svar som en røst fra Gud. De mange vidnesbyrd af skriften, som viste fremad til Jesus som Messias, og som disciplene anførte, overbeviste dem ikke; men de blev så forbavsede og forbitrede, at de ikke kunne udtrykke sin vrede med ord. Netop som de hemmelig og underfundig lægger sine planer for at ihjelslå Jesus, se, da bliver den ringe galilæer pludselig iklædt en ære, som han aldrig før havde gjort krav på, og modtager en hyldest, som han tidligere havde unddraget sig.

Templets øverster er stumme af forbavselse. Hvor var nu præsternes og de øversters magt over folket, som de havde pralet af? De havde erklæret, at enhver, som erkendte at Jesus var Kristus, skulle udstødes af synagogen og miste de velsignelser, som folket der nød. Men nu råbte den henrykte mængde højt hosianna til Davids søn og anførte de navne, som profeterne havde givet ham. Præsterne og de øverste kunne ligeså godt forsøge at vende solens lys bort fra jorden som at bortvende de herlige stråler af retfærdighedens sol fra vreden. Trods al modstand erkender folket Kristi rige.