I dag er vi nået til det bibelen kalder den lovløse tidsalder.

Matt 24,12 Og fordi lovløsheden tager overhånd, skal kærligheden blive kold hos de fleste.

I dag kan man i Danmark misbruge mindre årrige, voldtage unge piger, dræbe et andet menneske ved at køre vildt og uforsvarlig eller ved at sørge for at have spiritus i blodet.

Alle disse ting kan man i dag gøre uden at blive straffet eller at det på anden måde har konsekvenser!

Man kan terrorisere andre, plyndre og raser butikker, overmale bygninger og mange andre ting. Som præmie får man ofte en udenlandsrejse.

Det eneste der i nogle tilfælde er strafbart og som har konsekvenser er, hvis man medvirker til at andre lider et økonomisk tab på deres aktier, obligationer eller lignende dette straffes ofte med flere års fængsel.

Gud er i færd med at fremstille et folk, der skal stå i fuldkommen enighed på den evige sandheds grundvold. Kristus "gav sig selv hen for os for at løskøbe os fra al slags lovløshed og skaffe sig et rent folk som sin ejendom, ivrigt efter at gøre gode gerninger." Tit 2,14. Denne renselsesproces er beregnet på at lutre hans folk fra al uretfærdighed, uenighed og strid, for at de må kunne opbygge i stedet for at nedrive, og bruge deres kræfter til det store værk, som ligger for dem. Gud vil, at hans folk skal komme til troens enhed. I sin bøn for sine efterfølgere sagde Kristus: "Jeg beder ikke om, at du skal tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde. De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden. Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed. Ligesom du har udsendt mig til verden, har jeg også udsendt dem til verden. Jeg helliger mig selv for dem, for at de også kan være helliget i sandheden." Joh 17,15-19

Den samme magt, som opretholder naturen, virker også i mennesket. De samme store love, som viser både stjernen og atomet vej, behersker menneskelivet. De love, der styrer hjertets funktioner og regulerer den levende strøm af blod ud til legemet, stammer fra den Almægtige, som har domsmyndigheden over sjælen. Fra ham udgår alt liv. Kun i harmoni med ham kan den rette livsudfoldelse finde sted. For alt, hvad han har skabt, er betingelserne de samme: et liv, der bliver opretholdt ved at modtage Guds liv, et liv, der leves i overensstemmelse med Skaberens vilje. At overtræde hans lov fysisk, sjæleligt eller moralsk, er at bringe sig selv ud af harmoni med universet, at skabe disharmoni, lovløshed og ødelæggelse.

------ B

Hvad sker der når et lerkar knuses?

2Kor 4,7-9 Men denne skat har vi i lerkar, for at den overvældende kraft skal være Guds og ikke vores. I alt er vi trængt, men ikke stængt inde. Vi er tvivlrådige, men ikke fortvivlede. Vi forfølges, men lades ikke i stikken. Vi slås til jorden, men går ikke til grunde.

"Men denne skat har vi i lerkar, for at den overvældende kraft må være fra Gud og ikke fra os selv." 2Kor. 4,7. Dette er grunden til, at evangeliets forkyndelse blev betroet til fejlende mennesker og ikke til englene. Det er åbenbart, at den kraft, som virker gennem svage mennesker, er Guds kraft; og på denne måde får vi mod til at tro, at den kraft, som kan hjælpe andre, der er lige så svage som vi selv, også kan hjælpe os. Og de, som selv er "skrøbelighed undergivne", burde "føle medlidenhed med de uvidende og vildfarende". Hebr. 5,2. Da de selv har været i fare, er de kendt med vejens farer og vanskeligheder, og derfor er de udvalgt til at nå ud til andre, som er i den samme fare. Der findes sjæle, som er forvirrede af tvivl, tyngede af skrøbeligheder, svage i troen og ude af stand til at fatte det, som ikke ses; men en ven, som de kan se, og som kommer til dem i Kristi sted, kan blive et forbindelsesled, som styrker deres bævende tro på Kristus.

"Thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, at de skal bevare dig, og at de skal bære dig på Hænderne, for at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten." Luk. 4,10-11. "Thi Gud, som sagde: Af Mørke skal Lys skinne frem, han har ladet det skinne i vore Hjerter for at bringe Kundskaben om Guds Herlighed på Kristi Åsyn for Lyset. Men denne Skat har vi i Lerkar, for at den umådelige Kraft må være Guds, og ikke fra os, vi, som trænges på alle Måder, men ikke stænges inde, er tvivlrådige, men ikke fortvivlede, forfulgte, men ikke forladte, nedslagne, men ikke ihjel slagne." 2Kor. 4,6-9.

Men guddommelig salvelse, hævet over menneskelig svaghed, fortæller den enkle, nøgne sandhed. Hvor mange biografier er ikke fremkommet om fejlfri kristne, som i deres daglige liv i hjemmet og i deres menighedsforhold skinnede som eksempler på ubesmittet fromhed! Ingen mangler skænnede det skønne ved deres hellighed, ingen fejl omtales, der minder os om, at de var almindelige lerkar, udsatte for menneskenes sædvanlige fristelser. Men hvor ganske anderledes ville de ikke have set ud, hvis inspirationens pen havde skrevet beretningen om deres liv! Menneskelige skrøbeligheder ville være blevet åbenbaret, kamp mod egenkærlighed, forblindelse og stolthed, måske også skjulte synder, og den stadige kamp mellem ånden og kødet. Selv bladene i private dagbøger åbenbarer ikke forfatternes syndige handlinger. Undertiden omtales kampen mod det onde, men i almindelighed kun, når retten har sejret. Men de kan indeholde en tro skildring af rosværdige handlinger og ædle bestræbelser. Og dette endog når forfatterens oprigtige hensigt er at føre en pålidelig dagbog over sit liv. Det er nærmest en umulighed for os mennesker at lægge vore fejl frem i lyset til vore venners eventuelle beskuelse.