Joh 5,19 Jesus sagde til dem: "Sandelig, sandelig siger jeg jer: Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, han ser Faderen gøre; for hvad Faderen gør, det samme gør også Sønnen.

Det kostede Faderen uendeligt meget at løskøbe menneskene. Faderen led sammen med Sønnen for at berede menneskene frelse. Det er ikke hans vilje, at en eneste sjæl skal fortabes, men at alle skal omvende sig og leve. Han har gjort alt, hvad der kunne gøres, for at frelse menneskene. Der var ingen anden måde, hvorpå menneskene kunne komme i harmoni med hans uforanderlige liv, end ved Kristi død for syndere. Kristus blev vor borg, vor stedfortræder, vor Frelser og vort eksempel, og når Gud således har givet det bedste, himlen ejer, hvorfor skulle han da ikke give os alle ting med ham?

Guds Søn var arving til alt, og herredømme og herlighed over denne verdens riger var lovet ham. Da han viste sig i denne verden, var det dog uden rigdom eller glans. Verden forstod ikke hans enhed med Faderen; Hans guddommelige karakters fortrolighed og herlighed var skjult fra ham. Han var derfor "ringeagtet, afskyet af folk," og "vi regnede ham for plaget, slagen, gjort elendig af Gud." Sådan som Kristus var i verden, sådan er hans efterfølgere. De er Guds sønner og deler arven med Kristus, og riget og herredømmet tilhører dem. Verden forstår ikke deres karakter og hellige kald; de indser ikke at de er optaget i Guds familie. Deres enhed og fællesskab med Faderen og Sønnen gives ikke til kende, og selv om verden ser deres ydmygelse og skam, viser det ikke hvem de er, eller hvad de skal blive til. De er fremmede. Verden kender dem ikke, og påskønner ikke deres bevæggrunde.

---------- B

Hvad er en morgenstjerne?

I 2Pet 1,19 er Jesus omtalt som morgenstjernen!

2Pet 1,19 Så meget mere fast står profeternes tale for os, og den gør I ret i at være opmærksomme på som på en lampe, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem, og morgenstjernen stiger op i jeres hjerter.

At Jesus vil give morgenstjernen til nogle af de der tilhører denne gruppe af mennesker der her er omtalt, kan derfor kun betyde at han vil bo i deres hjerter og sind.

Matt 2,2 og spurgte: "Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham."

Hvis Adam ikke havde overtrådt Guds lov, ville offerloven aldrig være blevet indført. Evangeliets gode nyhed blev først givet i erklæringen til Adam om at kvindens sæd skulle knuse slangens hoved. Denne gode nyhed blev overleveret fra generation til generation, helt til Noah, Abraham og Moses. Kristus selv underviste Adam og Eva om frelsesplanen. Denne dyrebare undervisning gemte de i deres hjerte og overleverede den senere mundtligt til deres børn og børnebørn. Sådan blev kundskaben om Guds lov bevaret.

På den tid var menneskets levealder næsten tusind år, og englene besøgte dem med råd og undervisning direkte fra Kristus. Der blev indført en gudstjeneste med et offersystem, og de som frygtede Gud, bekendte deres synd for ham, og med taknemmelighed og hellig tillid så de frem til at den klare morgenstjerne skulle komme, han som skulle lede de faldne Adams børn til himmelen, ved omvendelse til Gud og tro på vor Herre og frelser, Jesus Kristus. Sådan blev evangeliet forkyndt ved hvert eneste soneoffer, og de som bar deres offer frem, åbenbarede hele tiden deres tro på Frelseren som skulle komme. Jesus sagde til jøderne: "Havde I troet Moses, ville I have troet mig; for det var mig, han skrev om. Men tror I ikke hans skrifter, hvordan skal I så tro mine ord?" (Joh 5,46-47).