Til Forsiden
Åb. 20,12.

De døde foran tronen!
De der i deres liv har valgt, at følge verden og ophøje selvet og som gang på gang er blevet opfordret til at vende om og komme til Jesus, står nu foran tronen for at høre deres dom  straf. Når de hører begrundelsen og dommen, vil de erkende at den er retfærdig.

Sl 7,12 Gud er en retfærdig dommer, en Gud, der harmes hver dag.

Joh 5,30 Jeg kan intet gøre af mig selv; som jeg hører, dømmer jeg, og min dom er retfærdig, for jeg søger ikke at gøre min egen vilje, men hans vilje, som har sendt mig.

Herren benytter stadig en lignende fremgangsmåde for at få mennesker til at indrømme, at han er retfærdig, og derved æres hans navn. Det hænder, at mennesker, som bekender sig til at elske ham, klager over hans ledelse, foragter hans løfter, giver efter for fristelse og samarbejder med onde engle for at krydse hans planer. I sådanne tilfælde griber Herren ofte ind, så at disse mennesker selv om deres anger ikke er ærligt ment bliver overbevist om deres synd og tvinges til at indrømme, at de har syndet, og at Gud har behandlet dem retfærdigt og godt. På den måde modvirker og afslører Gud mørkets gerninger, og selv om der ikke sker en radikal forandring i indstillingen hos det menneske, der syndede, bliver der aflagt tilståelser, der forsvarer Guds ære og retfærdiggør hans trofaste tjenere, som er blevet modarbejdet og bagtalt Sådan vil det gå, når Guds vrede udgydes til sidst. Når "Herren kommer med sine hellige titusinder for at holde dom over alle" vil han samtidig "straffe alle de ugudelige for alle de ugudeligheds gerninger, de har øvet". Jud 14-15. Hver eneste synder kommer til at indse og indrømme, at hans dom er retfærdig.

B

Bøgerne åbnes!
Dan 7,10 En flod af ild strømmede frem og løb ud foran ham. Tusind, ja tusinder tjente ham, ti tusind, ja titusinder stod foran ham. Retten blev sat, bøgerne blev åbnet.

Dem som uddanner sig selv til at gøre deres arbejde hurtigt, såvel som under lave udgifter, vil drive deres forretning, i stedet for at forretningen drive dem. De vil ikke hele tiden haste sig og forvirres, fordi de har travlt med deres arbejde. Flid og nøje troskab er uundværlig for succes. Hver times gerning bliver gennemgået hos Gud og betegnet som troskab eller utroskab. Beretningen om spildte øjeblikke og ubenyttede anledninger må man møde, når retten sættes, bøgerne åbnes og enhver dømmes efter det, som står skrevet i bøgerne. Egenkærlighed, misundelse, stolthed, dovenskab eller hvilken som helst synd, der næres i hjertet, vil udelukke et menneske fra himmelens salighed. »I er trælle under ham, som I lyder, enten under synden til død eller under lydigheden til retfærdighed.« Rom 6,16.

Efter at de hellige er blevet forvandlet og iført Udødelighed og er blevet rykket op sammen med Jesus, og efter at de har modtaget deres Harper, deres Kjortler og deres Kroner og går ind i Staden, sætter Jesus og de hellige sig til Doms. Bøgerne åbnes Livets Bog og Dødens Bog. Livets Bog indeholder de helliges gode Gerninger, og Dødens Bog indeholder de ugudeliges onde Gerninger. Disse Bøger bliver sammenlignet med Lovbogen, Bibelen, og i Overensstemmelse dermed dømmes Menneskene. I Forening med Jesus afsiger de hellige deres Dom over de ugudelige døde. "Se," sagde Engelen, "de hellige i Forening med Jesus sidder til Doms og udmåler Straffen til de ugudelige efter de Gerninger, der er gjort ved Legemet, og det, som de må lide, når Dommen fuldbyrdes, skrives over for deres Navne." Jeg så, at dette var de helliges Værk sammen med Jesus i de tusinde År i den hellige Stad, før den stiger ned til Jorden. Ved Udløbet af de tusinde År forlader så Jesus sammen med Englene og alle de frelste den hellige Stad, og medens han stiger ned til Jorden med dem, opstår de ugudelige døde, og da vil de selv samme Mænd, som "har gennemstunget ham", og som er blevet oprejst, se ham langt borte i al hans Herlighed, ledsaget af Englene og de hellige, og de vil jamre sig for ham. De vil se Mærkerne efter Naglerne i hans Hænder og i hans Fødder, og Arret, hvor de stak Spydet ind i hans Side. Mærkerne efter Naglerne og Spydet vil da være hans Herlighed. Det er ved Slutningen af de tusinde År, Jesus står på Oliebjerget, og Bjerget deler sig og bliver en mægtig Slette. De, der flygter på den Tid, er de ugudelige, som netop er blevet oprejst fra de døde. Derpå kommer den hellige Stad ned og får Plads på Sletten. Satan fylder nu de ugudelige med sin Ånd. Han indbilder dem, at Hæren inde i Staden er fåtallig, at hans egen Hær er stor, og at de kan overvinde de hellige og indtage Staden.