|
|
Åb. 20,15.
De der ikke står i livets bog! Der har aldrig været en alvorligere tid i historien end den vi lever i. Vore evige interesser står på spil, og vi burde vågne op til forståelse af hvor vigtigt det er at gøre vort kald og vor udvælgelse fast. Vi må ikke tage chancen og overlade vore evige interesser til tilfældighederne. Vi må være alvorlige. Hvad vi er, hvad vi gør og vor handlemåde i fremtiden, er alt sammen et spørgsmål af den allerstørste betydning, og vi har ikke råd til at være slappe, ligegyldige og sorgløse. Det sømmer sig for hver enkelt af os at spørge: "Hvad betyder evigheden for mig?" Er vore fødder plantet på den sti som leder til himmelen, eller på den brede vej der fører til fortabelse? Hvad ville følgerne blive, om Kristus fik indgang i alles Hjerte, og al egenkærlighed blev udryddet af Menigheden? Da ville der herske harmoni, enighed og broderlig kærlighed ligesom i Kristi første Menigheden ville opofre sig til Guds ære. Enhver Kristen ville give af sine midler til Guds sags fremme. Man ville gøre sig langt større slid med at lægge nye planer for sandhedens fremgang og overveje, hvorledes man bedst kunne virke for de stakkels syndere for at frelse dem fra evig fortabelse. Når nogen åbner deres sind og hjerte for de som råder dem til gøre forkert på nogen måde, så går de efter gudløses råd; og i deres handling bliver de Satans agenter i et forsøg på at få andre til at gå i det samme spor. De står på synderes vej for at få dem ind på falske stier, som fører til fortabelse; og det næste skridt finder de sig selv siddende i sædet på de foragtede ligeglade. Kristi tjeneste bliver uænset, og den store frelse som er gratis og dyrekøbt bliver negliseret. Ingen kan indtage den stilling uden at det bliver registreret i himmelens bøger de: "går efter gudløses råd, står på synderes vej eller sidder i spotteres lag". Budskabet om nåde, om kærlighed, om fred, bliver foragtet, og de, som samarbejder med den slags bliver ligesom dem, ligeglade med Guds nåde. Det er overraskende at se hvor stor indflydelse en ugudelig ung kan have; hvilken magt han får i Satans hænder for ondskab; hvor meget hans råd betyder; hvor meget sorg og bedrøvelse og gru han kan bringe fædrenes og mødrenes, brødrenes og søstrenes hjerter og bedrøve Frelseren, som værdsatte alle så højt, at han gav sit liv for dem! Vær ikke lunkne i jeres iver; vær brændende
i ånden; tjen Herren." Der er kun et middel mod undergang, og det
er at kaste dovenskab væk som en synd der leder til evig fortabelse,
og gå ud at arbejde og bruge de fysiske muligheder som Gud har givet
dig for det formål. Den eneste kur for et unyttigt og virkningsløst
liv er anstrengelse, målbevidst og ihærdig anstrengelse. Den
eneste kur mod selviskhed er at fornægte selvet, og arbejde alvorligt
for at blive den velsignelse du kan blive for dine medmennesker. Man får
aldrig sået, når man kikker efter vinden, og aldrig høstet,
når man ser efter skyerne."
|