Satan lænkes, således at han ikke længer skal kunne bedrage mennesker. Dersom han skulle lænkes med virkelige lænker i en afgrund, ville det ikke hindre ham i hans gerning. Desuden har han en hærskare af faldne engle til sin disposition, og de ville kunne følge alle hans befalinger.

Hvad kunne da forhindre Satan i at udføre sin gerninger? Jo, to ting: Ingen mennesker. Pludselig er alle mennesker borte. De onde er døde, og de retfærdige er i himmelen, så Satan kan ikke udføre sine gerninger.

Den lænke, som binder Satan, er omstændighedernes lænke. Herren tvinger Satan til at forblive her på jorden i de 1000 år, uden adgang til et eneste menneske. Vi bruger ofte selv billedet med at være `bundet på hænder og fødder´ af omstændigheder. På samme måde vil Satan være `lænket´.

Utallige er de fejlagtige læresætninger og forskruede ideer, som vinder indpas i de forskellige kristne kirker. Det er umuligt at beregne de frygtelige resultater af at fjerne blot et af Guds ords landemærker. De, der vover at gøre dette, nøjes som regel ikke med at forkaste en enkelt sandhed. De fleste fortsætter med at tilsidesætte det ene efter det andet af sandhedens principper, indtil de bliver aldeles vantro.

Dette er netop, hvad Satan ønsker. Der er intet, han hellere vil end at nedbryde tilliden til Gud og hans ord. Satan står i spidsen for tvivlernes store hær, og han gør sit yderste for at lokke sjæle til at slutte sig til hans rækker. At tvivle er blevet en modesag. Et stort antal mennesker betragter Guds ord og dets forfatter med mistro, fordi ordet går i rette med synden og fordømmer den.

B

Djævlen slippes løs!
2Kor 11,13-14 De er falske apostle, troløse arbejdere, der giver sig ud for at være Kristi apostle. Og det er intet under. Satan selv giver sig jo ud for at være lysets engel.

2Thess 2,8-12 Da skal den lovløse åbenbares; ham skal Herren Jesus dræbe med sin munds ånde og tilintetgøre, når han kommer synligt. Den lovløses komme er Satans værk og sker med al kraft og med løgnetegn og løgneundere og med alt uretfærdighedens bedrag over for dem, der fortabes, fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst. Derfor sender Gud vildfarelsens magt over dem, så de tror på løgnen, for at alle, der ikke er kommet til tro på sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden, skal blive dømt.

Han, der ser under overfladen og læser alle menneskers tanker, siger om de, der har haft et stort lys: "De føler sig ikke besværede og forbavsede over deres moralske og åndelige tilstand." "Som de valgte deres egne veje og ynder deres væmmelige Guder, så vælger og jeg deres smerte, bringer over dem, hvad de frygter, fordi de ej svarede, da jeg kaldte, ej hørte, endskønt jeg talte, men gjorde, hvad der vakte mit mishag, valgte, hvad ej var min vilje." "Derfor sender Gud over dem en vildførende magt, så de tror løgnen," "fordi de ikke tog imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst." "men fandt behag i uretfærdigheden." Es 66,3-4; 2Tess 2,10-12.

Menneskene kan ikke ustraffet forkaste de advarsler, som Gud i sin nåde sender dem. På Noas tid blev der sendt verden et budskab fra Himmelen, og menneskenes frelse var afhængig af den måde, som de behandlede dette budskab på. Da de forkastede advarselen, blev Guds Ånd fjernet fra den syndige slægt, og de omkom i syndflodens vande. På Abrahams tid ophørte nåden med at tale til de ugudelige indbyggere i Sodoma, og med undtagelse af Lot, hans hustru og to døtre, blev de alle sammen tilintetgjort af den ild, som faldt ned fra himmelen. Det gik på samme måde på Kristi tid. Guds Søn havde sagt til de vantro jøder i den slægt "Se, jeres huse bliver forladt og overladt til jer selv!" Matt 23,38. Med henblik på de sidste dage siger den samme almægtige Gud om de mennesker, som "ikke tog imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst." Derfor sender Gud over dem en vildførende magt, så de tror løgnen, for at de skal rammes af dommen, alle de, som ikke troede sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden." 2Tess. 2,10-12. Når de forkaster Guds ords undervisning, tager Gud sin Ånd bort og overlader dem til de vildfarelser, som de elsker.

Enhver tænkelig form for vildfarelse vil blive antaget af dem, som med overlæg forkaster sandheden. Det menneske, som føler afsky ved en løgn, tror uden tøven på en anden. Da apostelen Paulus talte om dem, som "ikke tog imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst", sagde han: "derfor sender Gud over dem en vildførende magt, så de tror løgnen, for at de skal rammes af dommen, alle de, som ikke troede sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden." 2Tess. 2,10-12. Når en sådan advarsel er blevet givet os, bør vi være på vagt med hensyn til de læresætninger, vi antager.