|
|
Åb. 20,4.
Magt til at dømme! Det der her er tale om er ikke et spørgsmål om skyld, men et spørgsmål om straffens længde I et stort antal tilfælde skyldes menneskers vantro, at de har villet unddrage sig deres pligt. Andre indtager et skeptisk standpunkt på grund af stolthed eller magelighed. De er for ugidelige til at gøre en hæderlig indsats, som kræver anstrengelse og selvfornægtelse. I stedet for kritiserer de Bibelen for at få ry for at være i besiddelse af en fremragende visdom. Dette giver skeptikerne et påskud til at kritisere. Der er også mange, der betragter det som en dyd at stå på de skeptiske og vantros side. Men skønt de tilsyneladende er oprigtige, viser det sig, at sådanne menneskers egentlige motiver er selvbevidsthed og stolthed. Dernæst så jeg Troner, og Jesus og de hellige sad på dem; og de hellige regerede som Konger og Præster for Gud. Sammen med sit Folk dømte Kristus de ugudelige døde, idet man jævnførte deres Handlinger med Lovbogen, Guds Ord, og afgjorde hvert enkelt Tilfælde efter de Gerninger, der ved Legemet er gjort. Derpå udmålte de til de gudløse den del, disse måtte lide efter deres Gerninger, og dette blev skrevet over for deres Navne i Dødens Bog. Også Satan og hans Engle blev dømt af Jesus og de hellige. Satans Straf vilde blive langt større end deres, som han havde bedraget. Hans Lidelser ville overgå deres i en sådan Grad, at de ikke kunne tåle nogen Sammenligning. Efter at alle de, som han havde bedraget, var omkommet, skulle Satan fremdeles leve og vedblive at lide meget længere. De frelste er med i domsafsigelsen over de fortabte.
B Konger med Kristus i 1.000 år!
Dan 7,26-27 Så bliver dommen fældet, og herredømmet bliver taget fra ham og ødelagt og fuldstændig tilintetgjort. Men kongedømmet, herredømmet og magten i alle kongeriger under himlen bliver givet til den Højestes helliges folk. Dets kongerige er et evigt rige, og alle magter skal tjene og lyde det. Rom 8,17 Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt som vi lider med ham for også at herliggøres med ham. Lær de store praktiske sandheder, der skal påtrykkes sjælen. Lær Jesu frelsende kraft, »i ham har vi forløsningen, syndernes forladelse.« Kol.1,14. Det var ved korset at barmhjertighed og sandhed mødtes, at retfærdighed og sandhed kyssede hinanden. Lad enhver studerende og enhver arbejder studere dette igen og igen, så de fremstiller Herren korsfæstet blandt os og gøre det til et friskt emne for folk. Vis at Kristi liv åbenbarer en fuldstændig fuldkommen karakter. Lær at »alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn.« Joh.1,12. Sig det om og om igen. Vi må blive Guds sønner, medlemmer af den kongelige familie, børn af den himmelske konge. Lad det blive kendt at alle, som antager Jesus Kristus og fastholder deres tillid fra begyndelsen til enden, vil blive Guds arvinger og medarvinger sammen med Kristus »til en uforkrænkelig og ubesmittelig og uvisnelig arv, gemt i Himlene til jer, som i Guds kraft bliver bevaret ved tro til en frelse, der er beredt til at åbenbares i den sidste tid.« 1Pet.1,4.5. Der er høje mål at nå for en kristen.
Han kan stige op på stadig højere trin. Johannes havde ophøjede
begreber om den kristnes forret, idet han siger: "Se, hvor stor en kærlighed
Faderen har vist os, at vi må kaldes Guds børn." 1Joh 3,1.
Det er ikke muligt for mennesker at nå op til en højere værdighed
end den, som her antydes. Det privilegium at kunne blive Guds arvinger
og Kristi medarvinger er blevet skænket dem. For dem, der således
er blevet ophøjet, udfoldes Kristi uransagelige rigdom, der har
tusindfold større værdi end alle jordiske skatte. Ved Jesu
Kristi fortjeneste ophøjes således dødelige mennesker
til samfundet med Gud og hans kære Søn.
|