![]() |
|
Åb. 20,9.
Det ny Jerusalem omringes! Sl 48,1-7 En sang. Salme af Kora-sønnerne. Herren er stor og højt lovprist i vor Guds by. Hans hellige bjerg knejser smukt til fryd for hele jorden, Zions bjerg i det yderste nord, den store konges by. Gud er i dens borge, han giver sig til kende som værn. For kongerne sluttede sig sammen og rykkede frem i flok. Men da de så op, blev de målløse og flygtede i rædsel, på stedet blev de grebet af angst, af veer som den fødende. Kristus kom for at frelse Jerusalem og dens børn; men farisæernes hovmod, hykleri, skinsyge og ondskab forhindrede ham i at udføre sin hensigt. Jesus kendte den frygtelige gengældelse, der ville komme til at ramme den dømte by. Han så Jerusalem omringet af hære, så de belejrede indbyggere lide døden af sult, så mødre mætte sig med deres egne børns lig, og så både forældre og børn snappe den sidste smule mad fra hinanden, fordi den naturlige kærlighed var tilintetgjort ved sultens nagende smerter. Han så, at jødernes hårdnakket, der havde givet sig til kende ved deres forkastelse af hans frelse, også ville få dem til at afslå at underkaste sig de indtrængende hære. Han så Golgata, hvor han selv skulle blive ophøjet, så tæt besat med kors som træerne i en skov. Han så byens ulykkelige indbyggere lide torturens kvaler på pinebænken og ved korsfæstelse, så de skønne paladser blive ødelagt, så templet i ruiner, så der af dets solide mure ikke var sten på sten tilbage, medens byen var pløjet ned som en mark. Det var intet under, at Frelseren måtte græde i angst og kval, medens han så disse frygtelige begivenheder for sig. B De ugudelige brænder op!
2Pet 3,7 Men de nuværende himle og den nuværende jord er i kraft af det samme ord blevet opretholdt og gemt til ilden på dommens dag, når de ugudelige mennesker skal gå fortabt. 1Thess 5,2-3 For I ved selv ganske nøje, at Herrens
dag kommer som en tyv om natten. Når folk siger: "Fred og ingen fare!"
da er undergangen pludselig over dem som veerne over en, der skal føde,
og de skal ikke undslippe.
|