Åb. 21,1.

En ny himmel og en ny jord!
Es 65,17-19 Nu skaber jeg en ny himmel og en ny jord; det, der skete tidligere, skal ikke længere huskes, og ingen skal tænke på det. Men I skal fryde jer og juble til evig tid over det, jeg skaber. For jeg skaber Jerusalem om til jubel, dens folk om til fryd; jeg vil juble over Jerusalem og fryde mig over mit folk. Der høres ikke mere gråd eller skrig.

2Pet 3,13 Men efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed bor.

Alt det, som var før, er forsvundet. Der er ikke gjort nogen undtagelse med hensyn til at have et helvede brændende et eller andet sted i Guds univers. Guds plan er at fjerne det onde fuldstændig fra universet. Et evigt helvede ville bevare synden og ondskaben og gøre det umuligt nogen sinde at glemme dette.

Det er på grund af Guds kærlighed, at retfærdighed er nødvendig. Guds retfærdighed er baseret på menneskers valg, efter at de er blevet oplyst. Det ville være uretfærdigt at påtvinge et menneske en anden livsstil end den, det har valgt. Guds retfærdighed er lige så betydningsfuld som hans kærlighed. I virkeligheden er guddommelig retfærdighed guddommelig kærlighed. Gud elsker os nok til at tillade os frihed til at vælge den livsstil, som vi selv foretrækker. Guds retfærdighed forlanger ganske enkelt, at vi tager imod det, vi har valgt, med alle de deraf følgende konsekvenser. De, der vælger synden, vælger døden. Rom 5,23; Ordsp 8,36.

Vers 1-8 det syvende og sidste syn i den afsluttende del af Johannes Åbenbaring fortæller om højdepunktet i den store strid mellem Kristus og Satan og viser Guds evige plan med hans folk. Alt det ufuldstændige og ufuldkomne vil forsvinde, når Gud helt og fuldt opfylder sit løfte om at gøre alting nyt. (Se Es. 65,17; 2Pet. 3,13.)

Edens have blev på jorden længe efter, at mennesket var blevet forvist fra dens skønne enemærker. Den faldne menneskehed fik længe lov til at se på uskyldighedens hjem, hvortil adgangen kun spærredes af englevagten. Guds herlighed blev åbenbaret ved porten til Paradiset, hvor keruber holdt vagt. Der kom Adam og hans sønner hen for at tilbede Gud. Der fornyede de deres løfter om lydighed mod den lov, hvis overtrædelse havde forårsaget deres bortvisning fra Edens have. Da uretfærdighedens flodbølge bredte sig over jorden, og menneskenes ondskab bevirkede deres tilintetgørelse ved en vandflod, tog den hånd, der havde plantet Eden, denne have bort fra jorden. Men ved den endelige genoprettelse, når der kommer "en ny himmel og en ny jord" (Åb. 21,1), vil den blive genoprettet, endnu herligere prydet end i begyndelsen.

Da skal de, der har holdt Guds bud, indånde udødelig kraft under livets træ, og gennem uendelige tider skal syndfri verdeners beboere i denne dejlige have se et eksempel på Guds fuldkomne skaberværk, uberørt af syndens forbandelse et eksempel på, hvordan hele jorden ville være blevet, hvis mennesket havde opfyldt Skaberens herlige plan.