Åb. 21,20.

De forskellige grundsten!
5 Sardonyks.

6 Sarder.

Igen siger profeten: "Og se, en trone stod i himmelen, og der sad En på tronen, og han, der sad der, var at se til som Jaspis og Sarder." Regnbuen, tegnet på Guds pagt med Noah blev set af Johannes indhyllende tronen, - - - tegnet på Guds nåde til hver angrende, troende sjæl. Det er det evige evangelium, at "således elskede Gud verden, at han gav sin søn den enbårne for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv." Det erklærer overfor hele verden, at Gud vil aldrig glemme sit folk i deres kampe mod ondskaben.

7 Krysolit.

Om at søge visdom fra Gud Ved den anledning, som netop er beskrevet, gav englen Gabriel Daniel al den undervisning, som han på det tidspunkt var i stand til at modtage. Nogle få år senere ønskede profeten imidlertid at vide mere om de emner, som endnu ikke var helt forklaret, og han søgte igen lys og visdom fra Gud. "På den tid holdt jeg, Daniel, sorg i hele tre uger. Lækre spiser nød jeg ikke, kød og vin kom ikke i min mund, og jeg salvede mig ikke. Og jeg løftede øjnene og skuede, og se, der var en mand, som var iført linnede klæder og havde et bælte af fint ofirguld om hofterne. Hans legeme var som krysolit, hans ansigt strålede som lynet, hans øjne var som ildsluer, hans arme og ben som blankt kobber og hans røst som en larmende hob." Dan 10,2-6.

8 Beryl.

9 Topas.

Hverken guld eller glas står mål med den, den kan ikke byttes ud med kar af det reneste guld, for ikke at tale om koraller og bjergkrystal; den, der har visdom, har mere end perler. Nubierens topas står ikke mål med den, den kan ikke erhverves for det pure guld. Men visdommen, hvor kommer den fra? Hvor bor indsigten? Den er usynlig for alt levende, selv for himlens fugle er den skjult. Underverden og død siger: "Kun rygtet om den er kommet os for øre." Kun Gud kender vejen til den, kun han ved, hvor den bor, thi hans øje rækker til jordens ender, under himlen ser han alt. Dengang han gav vinden dens vægt og fastsatte havets mål, dengang han satte en grænse for regnen og banede en vej for tordenskyerne, da havde han visdommen for øje, tog mål af den, lod den træde frem og undersøgte den. Og til mennesket sagde han: "At frygte Herren, det er visdom, at holde sig fra det onde er indsigt." Job. 28,17-28.

10 Krysopras.

11 Hyacint.

12 Ametyst.

Fra tordenens dybe, alvorsfulde drøn og det ældgamle oceans uophørlige brusen til de frydefulde sange, som fylder skoven med musik, forkynder naturens tusinde stemmer hans pris. På jord, hav og himmel med deres vidunderlige kulører og farve afskygninger, adskillede sig i pragtfulde modsætninger eller smeltede sammen i harmoni, beskuer vi hans herlighed. De evige høje fortæller om hans magt. Træerne, der lig grønne bannere svajer i sollyset, og blomsterne i deres herlige ynde viser han til ham, som er deres skaber. Det levende grønt, der lig et tæppe bedækker den brune jord, taler om Guds omsorg for de ringeste af sine skabninger. Havets dyb og jordens hvælvinger åbenbarer hans skatte. Han, som lagde perlerne i havet og ametysten og krysolitten i klipperne, elsker det smukke. Solen, som går frem på himlen, er en fremstilling af ham, som giver liv og lys til alt, hvad han har skabt. Al den herlighed og skønhed, som pryder jorden og oplyser himlene, taler om Gud.