Joh 1,1-4 I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys.

Joh 1,9 Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden.

Som vor repræsentant står Kristus på den højest mulige grund. Da han kom til verden som Guds budbærer, holdt han Guds frelse i sine hænder. Hele menneskeheden var overgivet til ham, for i ham var Guddommens fylde. Han er verdens lys og han kom for at oplyse verden. Var lyset blevet skjult, måtte verden være gået til grunde. Men det er Guds plan, at mennesket ikke skal omkomme men få evigt liv.

Så fuldt ud åbenbarede Kristus Faderen, at de spioner, som farisæerne sendte ud for at fange ham, blev fortryllet af hans nærværelse. Under den Hellige Ånds overbevisende magt glemte de deres opgave. Da de så det blide lys fra Guds herlighed, som omgav hans person, da de hørte de nådige ord, der kom fra hans læber, elskede de ham. Og når de vendte hjem uden ham og blev spurgt af Farisæerne: "Hvorfor tog I ham ikke med jer?" svarede de: "Aldrig har noget menneske talt som denne mand." Når vi betragter Jesus, vil vi blive forandret efter hans billede og sat i stand til at møde ham ved hans komme.

Nu er det tid at berede sig til vor Herres komme. At være beredt kan ikke opnås på et øjeblik. Som forberedelse til den højtidelige scene må der være årvågen venten, kombineret med alvorligt arbejde. Foreningen af de to ting fuldender os i Kristus. Det aktive og det andagtssøgende må være forenet som det menneskelige og guddommelige i Kristus. Således herliggør Guds børn ham. Midt i livets travle situationer vil deres stemmer høres, når de taler opmuntring, håb og tro. Viljen og følelserne vil blive overgivet til Gud. Således gør de sig rede til at møde deres Herre; og når han kommer, vil de udbryde med fryd: "Der er vor Gud, som vi har ventet på og han vil frelse os og vi skal blive glade og juble i hans frelse." (Es 25,9)