Åb. 21,27.

Staden er kun for de frelste!
Matt 13,41 Menneskesønnen skal sende sine engle, og fra hans rige skal de tage alt det væk, som fører til frafald, og alle dem, der begår lovbrud,

1Kor 6,9-11 Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd, eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige. Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd.

Gal 5,19-21 Kødets gerninger er velkendte: utugt, urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid, drukkenskab, svir og mere af samme slags. Jeg siger jer på forhånd, som jeg før har sagt, at de, der giver sig af med den slags, ikke skal arve Guds rige.

Ef 5,5 For det skal I vide, at ingen utugtig eller uren eller grisk - det er det samme som en afgudsdyrker - har lod og del i Kristi og Guds rige.

"Hvis nogen synder, så har vi en advokat hos Faderen, Jesus Kristus den retfærdige", og til denne tilflugt må den angrende sjæl vende sig for at påberåbe sig sin Frelsers blods fortjenester. Men selvom Kristi blod hjælper den angrende sjæl, så er Kristus ikke syndens tjener, og der er ingen fred, ingen garanti, intet ægte håb for nogen, der ignorerer Guds lovs krav og træder dens retfærdige bud under fode. At stole på menneskets gode hensigter eller gerninger, vil af den angrende synder blive set som den yderste tåbelighed. At tro, at nogle få gode gerninger eller udførelsen af pligter vil udviske et livs synder, er en forblindelse, som Satan bringer over sindet for at gøre den moralske opfattelsesevne tåget og lede mennesker til at stole på sig selv.

Synderen kan påberåbe sig, at han har gjort det godt i de fleste forhold, men for ikke at være helt ude af harmoni med verden overholdt han ikke det fjerde bud, men har holdt den dag verden holder. Han har som helhed overholdt Guds lov, mere end han har overtrådt den. Ville en sådan argumentation blive accepteret af Jehovas domstol? Hvad ville det have hjulpet i Adam og Evas tilfælde? De kunne have gjort gældende, at deres synd kun var en lille afvigelse fra Gud. De havde adlydt ham fuldt ud indtil det tidspunkt. De ville kunne have givet mere plausible undskyldninger end mennesket kan i dag; men den måde hvorpå, Gud handlede med dem, burde lære Adams sønner og døtre, hvordan han vil handle med dem, hvis de bryder et af de mindste af hans Bud.

Forestil dig en kriminel, der havde overtrådt statens love, som ville påberåbe sig, at han i hovedsagen havde været en lovlydig borger. Han havde kun stjålet sin nabos gods en gang imellem og havde for det meste levet et ærligt liv. Ville det lede retfærdigheden til ikke at udføre straffen. Kunne en retfærdig jury og dommer afsige kendelsen "ikke skyldig"? Du kan se det absurde i denne sag, og alligevel er mennesker, der er dygtige i verdslige affærer, ikke vise, når det gælder deres evige frelse. De forsøger at klatre op en anden vej, end den Gud har tilvejebragt, forsøger at forhandle med den evige. Mangen en stakkels sjæl støtter sig til et sådant knækket rør og bygger på en sådan usikker grundvold, idet de holder fast i reb af sand, og til sidst vil de vågne op og forstå, at de er fortabte, fortabte!

Hjertet må renses for urenheder; egen viljen må byttes ud med Guds vilje; Guds veje må vælges frem for vore egne veje. Mange navne, der er registrerede på menighedslisten, har ingen plads i livets bog, som er Lammets bog. Du må med den dybeste alvor stille dig selv det spørgsmål: "Står mit navn skrevet der?"

Frelsens store gave bliver tilbudt os frit gennem Jesus Kristus, på den betingelse, at vi adlyder Guds lov; vi skal hver især acceptere betingelserne for livet med den dybeste ydmygelse og taknemmelighed. Ingen, der ikke ærer Guds regerings regler, vil nogen sinde komme ind i Guds stad, og nu er den tid tildelt os, hvori vi, gennem guddommelig nåde, skal skaffe os overherredømmet over enhver rebelsk tanke og handling; at udvirke vores egen frelse, ikke med pralende selvsikkerhed, men med frygt og bæven. Vi skal ikke lefle for denne verdens fordomme og vaner på bekostning af vore forpligtelser overfor Gud. Vi skulle leve, som for Himmelens åsyn, uden andet formål for vore ambitioner og anstrengelser end vor Skaber og frelsers ære. Lev i troen på, at enhver af os skal stå til regnskab for sit liv for Gud. Vi skulle spørge os selv: "Former jeg min karakter efter det mønster Gud har givet mig? Har jeg fæstet blikket på Jesus? Er mine gerninger under Himmelens kontrol? Hvis vi ser lige frem, vil hele vor krop blive fyldt af lys, og verdens og dens synspunkter vil ikke kunne trække os bort fra en ufravigelig fremgang hen imod prisen for vort høje kald i Jesus Kristus. Kristus bad til sin fader: "Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af verden" nej; de skal være verdens lys "men at du vil bevare dem fra det onde." Vi skal være i verden, men ikke af den reflekterende lyset fra Kristus. Vi må ikke leve for os selv og blande os med verdens mørke, men bevaret fra verdens ondskab skal vi give vore liv til en aktiv, alvorlig tjeneste, som trofaste soldater for vor frelses Kaptajn. Dette vil helliggøre sjælen. Medens vi søger andres frelse og gode, skal vil være Guds medarbejdere, lære hans metoder og tage del i kraften fra ham.