Åb. 21,6.

Det er sket!
Vi må i langt større grad leve Gud nær. I hverdagslivet må der være langt mindre af os selv og meget mere af Jesus Kristus og hans dyder. Vi lever i en vigtig tid i denne verdens historie. Alle tings ende er kommet nær. Sandet i timeglasset rinder hurtigt ud. Snart vil der blive sagt i himmelen: "Det er sket." (Åb 21,6). "Lad den, der øver uret, stadig øve uret, den, der er tilsølet, stadig søle sig til, den retfærdige stadig øve retfærdighed, og den, der er hellig, stadig helliges." (Åb 22,11).

Vore vidnesbyrd bør blive mere direkte, og vi bør have et nærmere forhold til Gud. Jeg kan ikke lade være med at bede klokken ét, to og tre om morgenen om at Herren må virke på menneskenes hjerter. Jeg tænker på at hele himmelen er interesseret i det værk som foregår på jorden. Tjenende engle venter ved tronen på at efterkomme Jesu Kristi opgave om at besvare enhver bøn som bliver båret frem i alvorlig, levende tro. Jeg tænker på hvor mange det er der bekender sig til troen, men ikke lader den blive en del af deres liv. De lader ikke dens helliggørende, forædlende og åndeliggørende kraft komme ind i deres hjerter. Tænk på hvor meget det bedrøver Jesus.

Offersystemet, som var blevet overdraget til Adam, blev forvansket af hans efterkommere. Overtro, afgudsdyrkelse, grusomhed og ryggesløshed forvanskede den enkle og betydningsfulde tjeneste, som Gud havde anvist, Gennem langvarigt samkvem med afgudsdyrkere havde Israels folk flettet mange hedenske skikke ind i deres gudsdyrkelse. Derfor gav Gud dem på Sinaj tydelig undervisning om offertjenesten. Efter tabernaklets fuldførelse talte han til Moses fra skyen over sonedækket, hvor hans herlighed kom til syne, og gav ham en fyldestgørende vejledning om offersystemet og den gudstjenesteform, som skulle gælde i helligdommen. På den måde fik Moses ceremoniloven, som han skrev i en bog, Men de ti bud, der blev forkyndt fra Sinaj, havde Gud selv skrevet på stentavlerne, og de blev med hellig omhu opbevaret i arken.

Der er mange, der prøver at blande disse to systemer sammen, idet de bruger de skriftsteder, som taler om ceremoniloven, til at bevise, at moralloven er ophævet. Dette er en forvanskning af skriften. Forskellen mellem de to systemer er tydelig og klar. Ceremonisystemet bestod af symboler, der viste hen til Kristus, hans offer og hans præstegerning. Ceremoniloven med dens ofringer og anordninger skulle overholdes af hebræerne, indtil forbilledet ved Kristi død mødte modbilledet, det Guds Lam, der borttager verdens synd. Da skulle alle ofringerne ophøre. Det er denne lov, Kristus tog bort ved at nagle den til korset. Kol. 2,14. Men om tibudsloven siger salmisten: "Herre, dit ord er evigt, står fast i Himmelen." Sl 119,89. Kristus siger selv: "Tro ikke, at jeg er kommen for at nedbryde loven." og for at give sin udtalelse så megen vægt som muligt siger han: "Sandelig siger jeg Eder: før himmelen og jorden forgår, skal end ikke det mindste bogstav eller en tøddel af loven forgå før det er sket alt sammen." Matt 5,17-18. Her lærer han ikke blot, hvad Guds lovs krav havde været og var dengang, men at disse krav ville stå fast, så længe himmelen og jorden består. Guds lov er lige så urokkelig som Guds trone Den vil gøre sine krav på menneskeheden gældende til alle tider.

B

Den der tørster får livets vand!
Joh 4,10-14 Jesus svarede hende: "Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er, der siger til dig: Giv mig noget at drikke, så ville du have bedt ham, og han ville have givet dig levende vand." Kvinden sagde til ham: "Herre, du har ingen spand, og brønden er dyb; hvor får du så levende vand fra? Du er vel ikke større end vor fader Jakob, som gav os brønden og selv drak af den, ligesom hans sønner og hans kvæg?" Jesus svarede hende: "Enhver, som drikker af dette vand, skal tørste igen. Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv."

Den samme guddommelige ånd, der virker i naturen, taler til menneskenes hjerter og frembringer en usigelig længsel efter noget, de ikke har. Verdslige ting kan ikke tilfredsstille deres længsel. Guds ånd formaner dem inderligt til at søge de ting, som alene kan give fred og hvile, Kristi nåde og hellige glæde Ved synlige og usynlige indflydelser virker vor Frelser stadig for at drage menneskenes hjerter bort, fra syndens utilfredsstillende glæder til de evige velsignelser, som de kan erholde i ham. Til alle disse sjæle, som forgæves søger at drikke af denne verdens utætte brønde, lyder det guddommelige budskab: "Den, som tørster, han komme; og den, som vil, han modtage livets vand uforskyldt!" Åb 22,17.

Formaliteter leveregler og traditioner kan ikke tilfredsstille mennesket. Sjælens råb må være: Giv mig livets brød; ræk mig det fyldte bæger med livets vand, at min udtørrede åndelige natur må blive genoplivet og styrket; men lad ikke selvet bryde ind og sætte sig imellem mig og min Forløser. Lad mig se ham som min hjælper en smerternes mand, kendt med sorg. Du var såret for mine overtrædelser, knust for min brødes skyld, din straf var min fred og jeg fik lægedom ved dine sår.

Livets vand er frit tilgængelig for enhver, vil du drikke? Vil du komme? Vil du lyde den storslåede invitation? Kom, thi nu er alting rede. Hvem der vil, kan frit komme og drikke af livets vand. Det er nu, at vi trænger til barnlig enfoldighed. Vi trænger til at se alt hovmod, forfængelighed og dårskab forsvinde. Vi står overfor dommen. Mænd og kvinder vil komme til at behøve en kraft, der er større end nogen menneskelig hjælp, at støtte os til. De må støtte sig til Jehovas mægtige arm. Vi står overfor den dag, hvor menneskers gerninger skal stå deres prøve og vejes, og vi ønsker, at du må være rede. Vi trygler dig, i Herrens navn, om at være rede. Vi trygler dig om at befri dig for verdens hovmod og for livets dårskab. Jesus elsker dig. Jesus har medynk med dig. Han sender den himmelske hærskare til dig for at hjælpe dig. Og nu mens hele Himmelen er optaget af dig, vil du så kun være optaget af dit eget? Vil du i oprigtighed begynde at søge Gud for din egen frelse? Vil du arbejde med frygt og bæven? Vil du være forsigtig med, hvordan du træder frem for Gud? Vil de modtage godkendelse fra ham, hvis arm styrer universet? Giv mig Guds smil og Frelserens billigende blik og jeg vil give dig hele verden. Et billigende ord fra Jesus er nok for mig. Jeg elsker ham, for han er det centrale i mit håb om et evigt liv. Jeg elsker hans ord og hans fordringer. Jeg elsker at gøre hans vilje. Lad mig vide hvad min pligt er og jeg vil udfører den. Det er mit behov.