Åb. 21,8.

Alle de ugudelige i ildsøen!
2Tim 3,1-5 Men det skal du vide, at i de sidste dage skal der komme hårde tider. For da vil mennesker blive egenkærlige, pengeglade, pralende, overmodige, fulde af hån, ulydige mod deres forældre, utaknemlige, spottere, ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umådeholdne, brutale, fjender af det gode, forrædere, fremfusende, hovmodige, de vil elske nydelser højere end Gud; i det ydre har de gudsfrygt, men de fornægter dens kraft. Hold dig fra dem!

1Tim 1,8-11 Men vi ved, at loven er god, hvis man bruger den, som lov skal bruges, og når man ved, at en lov ikke er bestemt for retskafne, men for lovbrydere og genstridige, for gudløse og syndige, for spottere og ugudelige, for dem, der slår deres far eller mor ihjel, for drabsmænd, utugtige, mænd der ligger i med mænd, bortførere, løgnere, menedere, og hvad der ellers strider mod den sunde lære efter det evangelium om herligheden hos den salige Gud, som jeg har fået betroet.

Satan er utrættelig i sine Bestræbelser for at tilintetgøre Guds Lov. Og så fuldstændig har det lykkedes ham at bedrage Menneskene, at hans Angreb på Loven gentages af såkaldte kristelige Prædikanter, når de skal fremholde Guds ord på Prædikestolen. Menneskene er bleven oplærte til at kaste Vrag på Guds Ord - og se udover Verden, hvorledes Tilstanden er i dag som en Følge heraf. Satan er dens Gud. Hele Folkeslag har hengivet sig til Uretfærdigheds Gerninger. Det onde har sat sig op imod det gode. Menneskene siger: Det har intet at betyde, hvad Guds Lov siger; Folkenes Love må adlydes. Den despotiske Magt viser sig i sin fulde Kraft. Menneskelige Love vinder mere og mere Indgang og fortrænger og tilintetgøre Guds Lov, for at de må herske over Menneskenes Samvittighed og trodse Gud lige for han Ansigt. Satan samler det ondes Magter og fremstiller dem for en lovløs Verden under Navn af Lov og Religion.

Verden nærmer sig sin Fordærvelses Dag. Hver påfølgende Slægt går længere frem i det onde i en eller anden af dets Skikkelser end den foregående, og Verden går stedse fremad på Oprørets og Ubodfærdighedens Vej. Gud har sit Blik rettet på en og måler Templet og dem, som tilbeder deri. Kristendomsbekendere forener sig med det Syndens Menneske for at tilintetgøre Guds Lov.

Snart skal Verden fremstilles for Guds Domstol. Johannes skriver: "Og jeg så en stor hvid trone og ham, som sad derpå, for hvis Åsyn Jorden og Himmelen flyede; og der blev ikke fundet Sted for dem. Og jeg så de døde, små og store, stående for Gud, og Bøgerne blev åbnet; og en anden dømte efter det, som er skrevet i Bøgerne efter deres gerninger. Og Havet afgav de døde, som var i det; og Døden og Helvede afgav de døde, som var i dem, og de blev dømte hver efter sine Gerninger. Og dersom nogen ikke fandtes skreven i Livsens Bog, blev han kastet i Ildsøen.

B

Den anden død!
Jødefolkets store synd var, at de forkastede Kristus, og kristenhedens store synd ville komme til at bestå i, at den forkastede Guds lov, som er grundlaget for hans regering i Himmelen og på jorden. Herrens bud ville blive foragtet og fuldstændig forkastet. Millioner af syndens fanger, som var dømt til at lide den anden død nægtede at lytte til sandhedens ord, da de havde deres besøgelsestid. Hvilken frygtelig blindhed!

"Syndens løn er døden, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre." Rom 6,23. Livet er de retfærdiges arv, men døden er de ondes lod. Den død der hentydes til er ikke den midlertidige død, som alle skal lide, men Det er den anden død, den der er livets modsætning. Gud kan ikke frelse en synder i dennes synd, men han erklærer at den ugudelige der har lidt straffen for sin ondskab, skal blive som om han aldrig var født. Den inspirerede skrift siger, ser du hen til hans sted, så er han der ikke. Sl 37,10. Som følge af Adams synd må alle mennesker dø. Alle uden undtagelse går i graven. Og takket være frelsesplanen skal alle atter forlade deres grave.

Livets træ står på begge sider af denne smukke flod. De frelste hellige som har elsket Gud og holdt hans bud her vil gå ind gennem denne bys porte og vil også have retmæssig adgang til livets træ. De vil frit kunne spise af det, som også vore første forældre gjorde før deres fald. Bladene fra dette udødelige træ vil være til nationernes helse. Alle deres smerter vil da forsvinde. De vil aldrig mere føle sygdom sorg eller død for livets træs blade har helet dem. Jesus vil så se på sin sjæls kvaler og være tilfreds når de frelste som har været underlagt sorg slid og fortvivlelse som har stønnet under forbandelsen er samlet om dette livets træ for at spise af dets udødelige frugt som vore første forældre ved at bryde Guds bud mistede al ret til. Der vil ikke være nogen fare for at de mister retten til livets træ igen for han der fristede vore første forældre vil være udslettet af den anden død.

Kristus har "bragt liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet." (2Tim 1,10). Intet menneske kan have et selvstændigt åndeligt liv, uafhængigt af ham. Synderen er ikke udødelig, for Gud har sagt: "Den, der synder, skal dø." (Ez 18,4). Dette betyder alt hvad det giver udtryk for. Det når længere end den død alle får del i. Det betyder den anden død. Menneskene viger tilbage for dette og spørger: "Er mennesket ikke andet end et dyr?" Man mener dette må være at nedværdige mennesket. Men hvad er det som gør et menneske stort i Guds øjne? Er det evnen til at samle rigdom? Nej, for Gud erklærer: "Guldet og sølvet er mit." Hvis menneskene misbruger de betroede midler, kan Gud sprede dem hurtigere end menneskene kan samle dem. Mennesker kan have strålende evner, de kan være rige ved de evner de har fået i vuggegave. Men alt har de fået af Gud, deres skaber. Han kan tage forstanden fra dem, og menneskene vil på et øjeblik blive som Nebukadnesar, reduceret til det samme niveau som dyrene. Gud gør dette fordi mennesker optræder som om de havde fået deres visdom og magt uafhængigt af ham.