Til Forsiden
Åb. 22,14.

De der har ret til livets træ!
Sl 106,3-5 Lykkelig den, der våger over ret og altid øver retfærdighed. Husk mig, Herre, i nåde mod dit folk, tag dig af mig med din frelse, så jeg får dine udvalgtes lykke at se, får del i dit folks glæde og fryder mig med dit ejendomsfolk.

Sl 112,1-3 Halleluja. Lykkelig den, der frygter Herren og elsker hans bud højt. Hans afkom bliver mægtigt i landet, retskafnes slægt velsignes. Rigdom og velstand fylder hans hus, og hans retfærdighed består til evig tid.

Sl 119,1-3 Lykkelig den, hvis færd er fuldkommen, og som vandrer efter Herrens lov. Lykkelig den, der overholder hans formaninger og søger ham af hele sit hjerte. Han gør ikke uret, men vandrer ad hans veje.

Inden i byen så vi livets træ og Guds trone. Ud af tronen kom en ren flod af vand, og på hver side af floden var livets træ. På den ene side af floden var en stamme af et træ og en stamme på den anden side af floden, begge af rent, gennemsigtigt guld. Først troede jeg at jeg så to træer; jeg så igen, og så at de ved toppen var forenet til et træ. Således var livets træ på hver side af floden. Dets grene bøjede sig til det sted hvor jeg stod; og frugterne var herlige, som så ud som guld blandet med sølv.

Hele dette livs værdi og storhed stammer fra sin tilknytning til himmelen og det fremtidige, evige liv. Guds evige arm omfavner den sjæl, der vender sig til ham efter hjælp, uanset hvor svag denne sjæl kan være. Bjergenes dyrebare ting skal gå til; men den sjæl der lever for Gud, ubevægelig af kritik, uanfægtet af bifald, skal blive hos ham, for evigt. Guds stad vil åbne sine gyldne porte for at modtage ham, som lærte, da han var på jorden, at holde sig til Gud, for vejledning og visdom, for trøst og håb midt iblandt tab og sorg. Englens sange vil byde ham velkommen, og for ham vil livets træ afgive sine frugter.

Nu samles disse hvidklædte sjæle i den store hyrdes fold. Den trofaste arbejder og den, der blev frelst ved hans gerning hilses af Lammet, som er i tronens midte, og ledes hen til livets træ og til de levende vandes kilde. Med hvilken glæde betragter ikke Kristi tjener disse forløste, som nu gøres delagtige i Genløserens herlighed! Hvor meget mere dyrebar er ikke Himmelen for dem, der trofast har arbejdet for sjæles frelse! "De forstandige skal stråle som himmelhvælvingens glans, og de, der førte de mange til retfærdighed, skal lyse som stjerner evigt og altid." Dan 12,3.