Præster og andre erklærede, at profetierne i Daniels bog og Åbenbaringen var uforståelige mysterier. Navnet åbenbaringens bog er i modstrid med denne opfattelse. "Jesu Kristi Åbenbaring, som Gud gav ham for at vise sine tjenere, hvad der skal ske i en hast. Salig er den, som oplæser, og de, som hører profetiens ord og holder fast ved det, der er skrevet i den; thi tiden er nær." Åb 1,1-3.

Som profeten siger: "Salig er den, som oplæser," der findes, nogle, som ikke vil læse; men det er ikke dem, der prises salige. "Og de som hører" der findes også nogle, som afslår at høre noget om profetierne; heller ikke for den slags mennesker gælder velsignelsen. "Og holder fast ved det, der er skrevet i den." Mange afslår at tage hensyn til de advarsler og den belæring, som rummes i Åbenbaringen; ingen af disse kan gøre fordring på den lovede velsignelse. Ingen af dem, der spotter profetiens ord og håner de symboler, som højtideligt bliver givet til os, ingen af dem, der nægter at leve et nyt liv og berede sig til Menneskesønnens komme, får en velsignelse.

Hvor tør dog mennesker over for det inspirerede ords klare vidnesbyrd hævde, at Åbenbaringen er et mysterium, som ligger uden for menneskers fatteevne? Tvært imod er det en åben bog, og læsningen af Åbenbaringen leder tanken hen på Daniels profetier, og begge fremkommer de med en meget betydningsfuld belæring, som Gud selv har givet mennesker, om de begivenheder der skal finde sted ved afslutningen på denne verdens historie.

Johannes fik åbenbaret syner, der var af dyb og betagende interesse for menigheden. Han så Guds folks stilling, farer, kampe og endelige frelse Han beretter om de afsluttende budskaber, der skal modne jordens høst enten som neg til den himmelske lade eller som halmknipper til ødelæggelsens ild. Meget betydningsfulde begivenheder blev ham åbenbaret, navnlig for den sidste menighed, for at de, som ville vende sig bort fra vildfarelsen til sandheden, og ønskede at blive belært om de farer og den strid, der ventede dem. Ingen behøver at leve i mørke med hensyn til det, som skal overgå jorden.

Hvorfor findes så denne vidt udbredte uvidenhed om en betydningsfuld del af den hellige skrift? Hvorfor denne modvilje mod at granske dens lære? Dette er virkningen af de udspekulerede anstrengelser, som mørkets fyrste gør sig for at skjule det for mennesker, som afslører hans bedrag. Af denne årsag har Kristus, den store åbenbarer, i sin forudviden om den kamp, der ville blive ført imod at studere Åbenbaringen, udtalt en velsignelse over alle dem, der ville læse, høre og efterkomme profetiens ord.

B

Davids rodskud – morgenstjernen!
Es 11,1-5 Men der skyder en kvist fra Isajs stub, et skud gror frem fra hans rod. Over ham hviler Herrens ånd, visdoms og indsigts ånd, råds og styrkes ånd, kundskabs og gudsfrygts ånd; han lever og ånder i frygt for Herren. Han dømmer ikke efter, hvad hans øjne ser, fælder ikke dom efter, hvad hans ører hører; han dømmer de svage med retfærdighed, fælder retfærdig dom over landets hjælpeløse. Han slår voldsmanden med sin munds stok, og med læbernes ånde dræber han den uretfærdige; retfærdighed er bæltet om hans lænder, trofasthed bæltet om hans hofter.

Jer 23,5-6 Der skal komme dage, siger Herren, da jeg lader en retfærdig spire fremstå af Davids slægt. Han skal være konge med indsigt og øve ret og retfærdighed i landet. I hans dage skal Juda frelses og Israel ligge trygt. Han skal få dette navn "Herren er vor Retfærdighed".

Sandhederne i den tredje engels budskab har nogle fremstillet som en tør teori; men i dette budskab skal Kristus "Den Levende" fremstilles. Han skal åbenbares som den første og den sidste, som den JEG ER, Davids rodskud og ætling, den strålende morgenstjerne. Gennem dette budskab vises Guds karakter i Kristus for verden. Kaldet skal lyde: »Du Jerusalems glædesbud, løft den uden frygt og sig til Judas byer: »se Eders Gud!« Se, den Herre Herren kommer med vælde, han hersker med sin arm. Se, hans løn er med ham, hans vinding foran ham, han vogter sin hjord som en hyrde, samler den med armen, bærer lammene i favn og leder de diende får. Es.40,9-11.

Se, vi skal, sammen med Johannes Døber, pege mennesker hen til Jesus og sige: »Se Guds lam, som bærer verdens Synd!« Joh.1,29. Invitationen skal lyde nu, som aldrig før: »Om nogen tørster, han komme til mig og drikke!« »Ånden og bruden siger: »Kom!« Og den, som hører, skal sige: »Kom!« Og den, som tørster, skal komme; den, som vil, skal modtage livets vand uforskyldt. Joh.7,37. Åb.22,17.

De sidste dages farer er over os, og i vort arbejde skal vi advare folk for den fare de er i. Lad ikke de højtidelige scener som profetien har åbenbaret være uberørte. Hvis vores folk er halvvågnede, hvis de forstår nærheden af begivenhederne skildret i Åbenbaringen, ville en reformation blive udrettet i vore menigheder, og mange flere ville tro budskabet. Vi har ingen tid at spilde; Gud kalder på os til at vogte os for sjæle som de der må give et regnskab. Frem nye principper, og fyld op med den knivskarpe sandhed. Det vil være som et tveægget sværd. Men vær ikke for hurtig til at diskutere. Der vil blive tider hvor vi stadig må stå og se Guds frelse. Lad Daniel tale, lad Åbenbaringen tale, hvad der er sandt. Men fra hvilken side emnet end overbringes, opløft Jesus som håbets midtpunkt, Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne." Åb 22,16.