Es 2,2-5 Til sidst skal det ske, at Herrens tempelbjerg står urokkeligt, højt over bjergene, knejsende over højene. Alle folkeslag skal strømme dertil, talrige folk skal drage af sted og sige: "Kom, lad os drage op til Herrens bjerg, til Jakobs Guds hus; han skal vise os sine veje, og vi vil gå på hans stier. For belæringen udgår fra Zion og Herrens ord fra Jerusalem." Han skal skifte ret mellem folkeslagene, fælde dom blandt talrige folk. De skal smede deres sværd om til plovjern og deres spyd til vingårdsknive. Folk skal ikke løfte sværd mod folk, og de skal ikke mere oplæres til krig. Jakobs hus, kom, lad os vandre i Herrens lys.

Tro ikke at du for et øjeblik kan stoppe dine anstrengelser eller vagtsomhed; du kan ikke. Studer flittigt Guds ord, så du ikke er uvidende om Satans bedrag, og at du kan lære frelsens vej bedre. Din vilje må underlægges Guds vilje. Søg ikke efter din egen glæde, men deres behag omkring dig. Søger du dit eget bliver du ikke lykkelig. Kom til Jesus med alle dine behov og mangler, og bed i simpel tillid om hans velsignelse. Stol på Gud, og forsøg at handle ud fra principper der er styrkede og forædlede af store beslutninger og en beslutsomhed kun funderet i Gud.

Da Filip kom til Jesus med den bøn: "Herre! vis os Faderen, og det er os nok," svarede Frelseren ham: "Så lang en tid har jeg været hos jer, og du har ikke lært mig at kende, Filip? Den, som har set mig, har set Faderen; hvordan kan du så sige: Vis os Faderen?" Joh 14,8-9. Kristus erklærer, at han var sendt til verden som Faderens repræsentant. I sin karakters adel, i sin miskundhed og ømme medynk, i sin kærlighed og godhed står han for os som den guddommelige fuldkommenhed legemliggjort, den usynlige Guds billede.

Da denne mand kom til Jesus, var han "fuld af spedalskhed". Sygdommen dødelige gift havde gennemtrængt hele hans legeme. Disciplene søgte at hindre deres mester i at røre ved ham; fordi den, som rørte ved en spedalsk, blev selv uren. Men Jesus blev ikke smittet ved at lægge sin hånd på den spedalske; spedalskheden måtte vige. Således forholder det sig med syndens spedalskhed den er dødelig, har slået dine rødder dybt ind og kan umuligt fjernes med menneskelig magt. "Hele hovedet er sygt, hele hjertet mat; fra fodsål til hoved er intet helt! Sår, stimer og friske hug." (Es 1,5-6) Men Jesus, der kom og blev mennesker lig, bliver ikke besmittet. I hans nærværelse lå der en helbredende kraft for synderen. Enhver, som vil falde ned for hans fødder og sige i tro: Herre! om du vil, så kan de rense mig," vil du få svaret "Jeg vil; bliv ren!"

B

Livets vand!
Joh 6,35 Jesus sagde til dem: "Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste.

Joh 7,37-38 På festens sidste og største dag stod Jesus frem og råbte: "Den, der tørster, skal komme til mig og drikke. Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: 'Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand.' "

Es 58,11 Herren vil altid lede dig, selv i øde egne vil han mætte dig. Han vil styrke din krop, så du bliver som en frodig have, som et kildevæld, hvis vand ikke svigter.

Intet menneskeligt sprog formår til fulde at skildre de retfærdiges belønning. Den vil kun blive kendt af dem, der får den at se. Vi kan ikke fatte herligheden af Guds paradis. Og dog har vi allerede nu fået et glimt af dette land "thi os har Gud åbenbaret det ved Ånd". 1Kor 2,10. Dyrebare er de skildringer, Bibelen giver af dette land. Der leder den himmelske hyrde sin hjord til livets vands kilder. Livets træ giver hver måned sin frugt, og bladene fra træet er til tjeneste for folkene.

Der er evigt rindende vande, klare som krystal, og på bredderne vajende træer, som kaster deres skygge over de stier, som er beredt for Herrens genløste. Skønne høje hæver sig over de vidtstrakte sletter, og Guds bjerge løfter deres stolte tinder. På disse fredelige sletter og ved disse levende vande skal Guds folk, som så længe har været omvandende pilgrimme, finde et hjem.

"Da bor mit folk i fredens hjem, i trygge boliger, sorgfri palmelunde". "Der høres ej mere i dit land om uret, om vold og ufærd inden dine grænser; du kalder frelse dine mure og lovsang dine porte". Es 32,18; 60,18.