![]() |
|
Åb. 22,2.
Livets træ! 1Mos 2,9 Gud Herren lod alle slags træer, der var dejlige at se på og gode at spise af, vokse frem af jorden, også livets træ midt i haven og træet til kundskab om godt og ondt. 1Mos 3,22-24 Og Gud Herren sagde: "Nu er mennesket blevet som en af os og kan kende godt og ondt. Bare det nu ikke rækker hånden ud og også tager af livets træ og spiser og lever evigt!" Så sendte Gud Herren dem ud af Edens have til at dyrke agerjorden, som de var taget af. Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ Sir 19,18-20 Herrens frygt er begyndelsen til, at Gud antager sig en, og visdom vinder hans kærlighed. Kendskab til Herrens bud er belæring for livet; og de, der gør, hvad der er ham velbehageligt, plukker frugt af udødelighedens træ. Ingen visdom uden Herrens frygt; og til visdom hører altid, at man retter sig efter loven og kender hans almagt. "Den, der sejrer," siger Kristus, "ham vil jeg give at spise af livets træ, som er i Guds Paradis." Åb 2,7. Livets træ i Edens have var en betinget gave, og til slut blev den trukket tilbage. Men det fremtidige livs gaver er ubetingede og evige. Profeten ser "en flod med livets vand, klar som krystal. Fra Guds og Lammets trone vælder den ud." "På begge sider af floden vokser livets træ." "Og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere; thi det, som var før, er nu forsvundet." Åb 22,1-2; 21,4. "Enhver i dit folk er retfærdig, evigt ejer de landet, et skud, som Herren har plantet, hans hænders værk til hans ære." Es 60,21. Når mennesket atter vender tilbage til Guds nærhed, skal det ligesom i begyndelsen blive belært af ham. "Derfor skal mit folk kende mit navn på hin dag, at det er mig, som har talte, ja mig." Es 52,6. "Se, nu er Guds bolig hos menneskene, og han skal bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud selv skal være hos dem." Åb 21,3. Livets træ står på begge sider af denne
smukke flod. De frelste hellige som har elsket Gud og holdt hans bud her
vil gå ind gennem denne bys porte og vil også have retmæssig
adgang til livets træ. De vil frit kunne spise af det, som også
vore første forældre gjorde før deres fald. Bladene
fra dette udødelige træ vil være til nationernes helse.
Alle deres smerter vil da forsvinde. De vil aldrig mere føle sygdom
sorg eller død for livets træs blade har helet dem. Jesus
vil så se på sin sjæls kvaler og være tilfreds
når de frelste som har været underlagt sorg slid og fortvivlelse
som har stønnet under forbandelsen er samlet om dette livets træ
for at spise af dets udødelige frugt som vore første forældre
ved at bryde Guds bud mistede al ret til. Der vil ikke være nogen
fare for at de mister retten til livets træ igen for han der fristede
vore første forældre vil være udslettet af den anden
død.
|