Til Forsiden
Åb. 22,9.

Måtte ikke tilbede!
Sl 81,10 Du må ikke have nogen fremmed gud, du må ikke tilbede en anden gud.

2Mos 20,4 Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden.

Her ses Arons mangelfuldhed som leder og hersker for Israel. Folket plagede ham for at gøre sig guder til at gå foran sig i Ægypten. Her var en anledning for Aron til at vise sin tro og faste tillid til Gud, og med fasthed og beslutsomhed imødegå folkets planer. Men hans naturlige ønske for at behage folket og give efter fik ham til at ofre Guds ære. Han bad dem om at bringe deres smykker til ham, og af dem udførte han en guldkalv og sagde til folket: "Her, Israel, er din Gud, som førte dig ud af Ægypten!" Og for denne følelsesløse gud gjorde han et alter og proklamerede den efterfølgende dag en fest for Herren. Al tilbageholdenhed synes at være fjernet fra folket. De ofrede brændeofre til guldkalven, og de blev grebet af en letsindigheds ånd tog. De hengav sig i skammelig optøjer og drukkenskab; de spiste, de drak, og rejste sig op for at spille.

Kun nogle få uger var gået siden de havde gjort en højtidelig pagt med Gud om at adlyde hans røst. De havde lyttet til Guds lovord, som blev udtalt på en ærefrygtindgydende måde fra Sinajs bjerg, midt i torden og lyn og jordskælv. De havde hørt erklæringen fra Guds egne læber: "Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af trællehuset. Du må ikke have andre guder end mig. Du må ikke gøre dig noget udskåret billede eller noget afbillede af det, som er oppe i himmelen eller nede på jorden eller i vandet under jorden; du må ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg Herren din Gud er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde led straffer fædres brøde på børn af dem, som hader mig, men i tusind led viser miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine bud!"

B

Du skal tilbede Gud!
Luk 4,8 Men Jesus svarede ham: "Der står skrevet: 'Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.'"

Joh 4,21-24 Jesus sagde til hende: "Tro mig, kvinde, der kommer en time, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen. I tilbeder det, I ikke kender; vi tilbeder det, vi kender, for frelsen kommer fra jøderne. Men der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed."

Men de mennesker, som frygter og ærer Gud, besvarer hans himmelråbende forlangende på samme måde, som Kristus besvarede den listige fjendes krav: "Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene." Luk 4,8. Gud har aldrig så meget som antydet i sit ord, at han har udpeget et menneske til at være kirkens overhoved. Læren om pavens overhøjhed er i direkte strid med skriftens lære. Paven har ikke anden magt over Kristi kirke end den, han har tilranet sig.

Til den samme gerning har han kaldet sit folk i denne slægt. For dem har han åbenbaret sin vilje, og af dem kræver han lydighed. Den røst, der talte fra Sinaj, siger endnu i disse sidste dage til menneskene: "Du må ikke have andre guder end mig!" 2Mos 20,3. Menneskene har sat deres veje op imod Guds vilje, men de kan ikke fjerne dette befalende ord. Det menneskelige sind kan aldrig fuldt ud fatte sin forpligtelse over for den højere magt, men det kan ikke unddrage sig forpligtelsen. Dybsindige teorier og spekulationer kan der være nok af, og menneskene kan forsøge at stille videnskaben op imod åbenbaringen og derved gøre det af med Guds lov; men med stadig større styrke vil Helligånden foreholde dem befalingen: "Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene." Matt 4,10.

Hvordan behandler verden Guds lov? Overalt modarbejder menneskene de guddommelige forskrifter. I deres ønske om at unddrage sig det kors, lydighed medfører, stiller endog menigheden sig på den store oprørers side i påstanden om, at Guds lov er blevet forandret eller sat ud af kraft. I deres blindhed praler menneskene af vidunderlig fremgang og oplysning; men de himmelske vægtere ser jorden fyldt med fordærvelse og vold. Som følge af synd er atmosfæren på vor jord blevet som atmosfæren i et pestlazaret.

En stor gerning skal udføres for at fremholde evangeliets frelsende sandheder for menneskene. Dette er det af Gud forordnede middel til at dæmme op for den moralske fordærvelses flodbølge. Dette er hans sidste middel til genoprettelse af hans moralske billede i mennesket. Det er hans lægemiddel mod en verdensomspændende opløsning. Det er den kraft, der drager mennesket sammen i enighed. At fremholde disse sandheder er formålet med den tredje engels budskab. Det er Herrens hensigt, at fremholdelsen af dette budskab skal være den højeste og største gerning, der foregår i verden i denne tid.