Byen har været udsat for flere krige og jordskælv.

------- B

De syv ånder!
Hvad er ånder?

Hvis vi går på biblioteket og låner bøger om ånder eller hvis vi spørger de lærte, så vil vi sandsynligvis få at vide, at ånder er noget usynligt uvirkeligt noget, og mange vil forbinde ånder med spiritisme og sort magi.

Det er rigtig, at ånder som regel er usynlige. Det er også rigtig at der inden for spiritisme og sort magi tales meget om ånder. Men det er forkert at ånder er noget uvirkeligt noget.

Men før vi går videre, er der et par meget væsentlige ting, vi skal have rede på.

I <1 Mos 1,2 og 3,8> og over 800 andre steder i Bibelen, hvor der er tale om Guds ånd. I det ny testamente er Guds ånd nogle steder omtalt som Den Hellige Ånd. <Joh 15,26 og 16,13> er et par af disse steder.

I <1 Mos 2,7 og 7,22> og ca. 20 andre steder i det gamle testamente er der tale om livsånden. Livsånden er også en ånd der kommer fra Gud, men er ikke den samme ånd, som der er omtalt i 1 Mos 1,2 og 3,8.

I <Matt 10,1 og Mark 1,27> og flere andre steder er der tale om urene ånder.

Nogle blander disse forskellige ånder sammen, hvilket har medført, at en falsk lære, om døden og de dødes tilstand, hvilket så igen har medført endnu flere falske læresætninger. Disse mange falske læresætninger, som ene og alene opstår fordi man ikke sammenligner de steder i Bibelen, hvor der er tale om ånd og ånder med hinanden.

Læren om skærsilden, (den katolske kirke og flere andre) læren om genfødsel (hinduisme og flere andre) og læren om at mennesket ved døden kommer direkte i himlen eller i helvede er blot nogle få af de meget ubibelske læresætninger, som er opstået fordi man ikke sammenligner vers med vers.

Hebr 1,14 er et af de vers der på en klar og tydelig måde fortæller om hvad og hvem ånder er.

* Alle engle er jo kun tjenende ånder, der sendes ud for at hjælpe dem, som skal arve frelsen. Hebr 1,14.
* Herrens engel lejrer sig omkring dem, der frygter ham, og han udfrier dem. Sl 34,8.
* for han vil give sine engle befaling om at beskytte dig på alle dine veje. Sl 91,11.

Men pas nu på, at du ikke falder i den samme faldgruppe, som så mange andre, nemlig den at tro, at den livsånd der er omtalt i 1 Mos 2,7 og andre steder er engle.

De syv ånder, der er omtalt her i Åb 1,4 er Guds engle.

Jeg vil meget indtrængende opfordre dig til virkelig at studere hvad Bibelen siger om DØDEN. og om ÅNDERNE.

-------- C

De syv stjerner!
I vers 20 får vi at vide, at de syv stjerner er et symbol for de syv menigheders engel, om det så betyder at de syv menigheder har, hver sin specielle bogstavelige engel, eller om der, her med engel menes den person, eller præst, der er ansvarlig for den pågældende menighed er lidt svært, at finde ud af, men jeg hælder nu mest til den anskuelse at det er menighedens præst eller leder der her er ment.

"Dette siger han, som holder de syv stjerner i sin højre hånd." Disse ord siges til dem, der underviser Guds menighed, og som han har pålagt et tungt ansvar. Den højnende indflydelse, som skulle være så mærkbar i menigheden, er betroet ordets forkyndere, som skulle formidle Kristi dyrebare kærlighed. Han hersker over himmelens stjerner Han fylder dem med lys. Han styrer deres gang og leder dem i deres bevægelser. Hvis han ikke gjorde det, ville de snart være faldende stjerner. Således er det også med ordets forkyndere. De er kun redskaber i hans hånd, og alt det gode, de udretter sker ved hans magt. Hans lys skal skinne gennem dem. Frelseren er deres kraftkilde. Hvis de henvender sig til ham, som han henvendte sig til sin Fader vil de gøre hans gerning.

Når de gør sig afhængige af Gud, vil hans stråleglans genspejles ved dem.

Guds tjenere symboliseres ved de syv stjerner som Han der er den første og den sidste, har under sin særskilte omsorg og beskyttelse. De velgørende indflydelser der i rigt mål skal findes i menigheden, står og falder med disse Guds tjenere som skal være et billede på Kristi kærlighed. Himmelens stjerner står under Guds herredømme. Han fylder dem ved lys. Han leder og styrer dem i deres bevægelser. Dersom han ikke gjorde det, så ville de være faldne stjerner. Lige sådan med hans tjenere. De er blot redskaber i hans hånd, og alt det gode de udretter bliver gjort ved hans kraft.

»Dette siger han, som holder de syv stjerner i sin højre hånd.« Åb.2,1.

Den liflige indflydelse, menigheden skal være rig på, skal være bundet til Guds prædikanter, som skal stå for Kristi dyrebare kærlighed. Himlens stjerner er under Kristi kontrol. Han fylder dem med lys. Han anviser deres bevægelser. Gør han ikke det, vil de være faldne stjerner. Sådan er det med hans prædikanter. De er kun redskaber i hans hånd og alt det gode de udretter gøres ved hans kraft. Ved dem skal hans lys skinne frem. Det er mere til Kristi ære at Gud, ved Helligåndens gerninger, gør sine prædikanter til en større velsignelse for menigheden, end at han lader stjernerne tjene verden. Frelseren skal være deres tilstrækkelighed. Hvis de vil se på ham, som han så sin Fader, vil de gøre hans gerninger. Idet de gør sig afhængige af Gud, vil han give dem klarhed til at give genskin til verden.

Kristus bliver fremstillet som holdende de syv stjerner i sin højre hånd. Dette forvisser os om, at ingen menighed, der er trofast på vagt, behøver at ængste sig for at gå til grunde; for ingen stjerne, der står under Almagtens beskyttelse, kan rives ud af Kristi hånd.

-------- D

Jesus kender dine gerninger!
Jeg ved ikke om du har det lige som mig, men jeg kan ikke lade være med at bemærke, at det første Jesus siger til de mennesker der har de kendetegn som er beskrevet her under Efesos, er.

Jeg kender dine gerninger!
Hvorfor er det gerningerne Jesus her fremhæver?
Hvorfor er det ikke troen?

Den største synd som nu er i menigheden er begærlighed. Gud ser ilde på sit bekendende folks selviskhed. Hans tjenere har ofret deres tid og styrke på at bringe dem livets ord, og mange har vist ved deres gerninger at de kun værdsætter det let. Hvis de kan hjælpe en Guds tjener så lidt som intet, så gør de det; men de lader ham ofte gå, og gør kun lidt for ham. Hvis de hverver en dagarbejder, må han betales med fuld løn. Men sådan er det ikke med Guds selvopofrende tjenere. Han arbejder for dem efter ord og lære; han bærer arbejdets tunge byrde på sin sjæl; han viser på udholdende måde fra Guds ord de farlige vildfarelser som er skadelig for sjælen; han håndhæver den direkte nødvendighed for at rive ukrudtet op som kvæler den gode sæd der er sået; han tager nye og gamle ting ud fra Guds ords skatkammer for at give Guds hjord det til føde. Alle indrømmer at der er gjort godt imod dem; med det giftige ukrudt, begærlighed, er så dybt rodfæstet at de lader Guds tjener forlade dem uden, i deres verdslighed, at hjælpe ham. De har værdsat hans møjsommelige arbejde lige så højt som deres gerninger viser. Det sande vidne siger: "Jeg kender dine gerninger"

Det sande vidne erklærer: "Jeg kender dine gerninger" Det selviske og begærlige hjerte vil blive afprøvet. Nogle er ikke villig til at hellige Gud en meget lille del af deres jordiske rigdommes vækst. De ville fare sammen af rædsel hvis du ville tale med det motiv. Hvad har de ofret for Gud? Intet. De bekender sig til den tro at Jesus kommer; men deres gerninger fornægter deres tro. Enhver person vil efterleve hele den tro han har. Halvhjertede bekendere, Jesus kender dine gerninger. Han afskyer jeres delvise gaver, jeres mangelfulde ofringer.

Mange af Guds bekendende og specielle folk er så tilpassede verden at deres særegne karakter ikke erkendes, og det er svært at se "forskel på retfærdig og gudløs, på den, som tjener Gud, og den, som ikke tjener ham." Gud vil gøre store ting for sit folk hvis de vil drage ud fra verden og adskille sig. Hvis de ville underkaste sig og lade sig lede af ham, vil han prise dem overalt på jorden. Det sande vidne siger: "Jeg kender dine gerninger." Guds engle som tjener dem der skal være frelsens arvinger er bekendt med alles tilstand og forstår netop det mål af tro som enhver enkelt bekender. Verdens vantro, stolthed, begærlighed og kærlighed, som er gået ind i Guds bekendende folks hjerter, har bedrøvet syndfrie engle. Idet de har set at frygtelige og formastelige synder er i mange Kristus bekendende efterfølgere, og at Gud har været vanæret ved deres uoverensstemmelser og uhæderligheder, har dette fået dem til at græde. Og dog synes dem som fejler mest, dem som forårsager den største svaghed i menigheden og sætter en plet på deres hellige bekendelse, ikke at være foruroliget eller kendt skyldig, men at blomstre op i Herren.

Gud har i disse sidste dage udvalgt et folk, som han har sat til at bevare hans lov; og dette folk vil altid have ubehagelige opgaver at udføre. "Jeg kender dine gerninger og din møje og din udholdenhed, og jeg ved, at du ikke kan fordrage de onde; og du har prøvet dem, som kalder sig selv apostle, skønt de ikke er det, og du har fundet, at de er løgnere; og du har udholdenhed og har døjet ondt for mit navns skyld uden at blive træt." Åb 2,2-3. Det vil kræve megen flid og en uafbrudt kamp at holde det onde borte fra vore menigheder. Der må øves streng, upartisk disciplin; for nogle, som har et skin af gudsfrygt, vil søge at undergrave andres tro og i al stilhed arbejde for at ophøje sig selv.

------- E

Du siger du lever, men er død!
Det der her er tale om er den åndelige død. Bibelen taler om flere forskellige former for død. Den død der er en søvn.

Matt 9,24 sagde han: "Gå væk! Pigen er ikke død, hun sover." De lo ad ham;

Mark 9,26 Da skreg den og rev og sled i ham og fór ud; og han blev som død, så alle sagde: "Han er død."

Den anden død.
Åb 20,14 Døden og dødsriget blev styrtet i ildsøen. Det er den anden død, ildsøen.

Men den værste af dem alle er den åndelige død.

Ef 5,14 For alt, hvad der kommer for dagen, er lys. Derfor hedder det: Vågn op, du som sover, stå op fra de døde, og Kristus vil lyse for dig.

1Tim 5,6 men den, der fører et udsvævende liv, er levende død.

Jak 2,17 Sådan er det også med troen: i sig selv, uden gerninger, er den død.

Jak 2,26 For en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt.

Satan kan ikke beholde de døde i sin vold, når Guds Søn byder dem at leve. Han kan heller ikke holde en eneste sjæl fast i åndelig død, hvis den i tro tager imod Kristi mægtige ord. Gud siger til alle dem, der er døde i synden: "Vågn op, du, som sover, og stå op fra de døde." Ef. 5,14. Dette ord er evigt liv! Ligesom det Guds ord, der bød det første menneske leve, stadig giver os liv, ligesom Kristi ord: "Unge mand, jeg siger dig: stå op!" gav liv til den unge mand i Nain, sådan er dette ord: "Stå op fra de døde!" livet for den sjæl, der i tro på Gud tager imod det. Gud har. "friet os ud af mørkets magt og ført os over i sin elskede Søns rige". Kol. 1,13. Det tilbydes os alt sammen i hans ord. Hvis vi tager imod ordet, får vi befrielsen.

"Dette alvorlige spørgsmål burde optage hvert eneste menighedsmedlem: Hvordan er vor stilling overfor Gud, vi som bekender os til at være Jesu Kristi efterfølgere? Skinner vort lys ud i verden med klare, vedvarende stråler? Har vi som et folk som højtidelig er indviet til Gud, tag vare på foreningen med lysets kilde? Er ikke symtomerne på forfald og tilbagegang smertelig åbenbare midt i de kristne menigheder af i dag? Åndelig død er kommet over det folk som i liv og nidkærhed, renhed og helligelse skulle fremvise den mest helhjertede hengivelse til sandhedens sag. Guds folks sande stilling taler et tydeligere sprog en deres bekendelse, og gør det klart at en eller anden magt har skåret over den kabel som forankret dem til den evige klippe og at de driver til havns uden kort og kompas."

Til de der tilhørere Sardes lyder Jesu ord, du tror du har en levende tro, men i virkeligheden er du død. (Åb 3,1) Disse ord er næsten de samme som Jesus brugte om den på hans venstre side. (Matt 25,41-46) Det er kristne, som mener at de har gjort en mængde godt gerninger. Det har de også i andres øjne, men således som Jesus ser det er alle disse "gode" gerninger ingen ting værd. Og det er det der er det afgørende.

Vi finder også denne gruppe af menigheds medlemmer omtalt i Matt kap. 7 og versene 21-23

Matt 7,21-23 Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!

Du har ord for at leve, men er død! (Åb 3,1) At den tro disse mennesker har er en livløs og død tro kan vi også se i det næste vers, hvor Jesus siger: "Jeg har ikke fundet, at dine gerninger er fyldestgørende over for min Gud: (Åb 3,2)