Laodikea-budskabet gælder Guds folk, der bekender sig til at tro den nærværende sandhed. Størstedelen er lunkne bekender, som har et navn, men ingen nidkærhed. Gud tilkendegav, at han ønskede mænd i virksomhedens store nøglestilling til at rette på de forhold, som rådede der, og til at stå som trofaste vægtere på pligtens post. Han har givet dem lys på ethvert punkt for at undervise, opmuntre og befæste dem, efter som tilfældet Krævede. Men trods alt dette viser det sig, at de, der skulle være trofaste og sande, brændende af kristelig nidkærhed og med et behageligt væsen, sådanne, som kender og elsker Jesus med alvor, befindes at hjælpe fjenden med at svække og afskrække dem, som Gud bruger til at opbygge virksomheden. Udtrykket "lunken" er anvendeligt på denne klasse. De bekender sig til at elske sandheden, men mangler kristelig varme og hengivenhed. De vover ikke helt at gå bort og løbe den vantros risiko; men de er uvillige til at afdø fra selvet og nøje efterleve grundsætningerne i deres tro.

De, der bekender sig til at følge Kristus, er på prøve overfor den himmelske verden, men deres lunkenhed og mangel på nidkærhed i Gudstjeneste viser at de er utro. Hvis det, de udfører var det bedste, de formåede, ville der ikke hvile nogen fordømmelse over dem; men hvis deres hjerter var med i gerningen, kunne de gøre meget mere. Både de og verden ved, at de for en stor del har mistet selvforsagelsens ånd og ikke vil tage korset op. Der er mange, ved hvis navne der vil blive skrevet i Himmelens bøger: "Bærer ikke frugt, nyder kun goderne." Mange, der bærer Kristi navn, fordunkler kun hans herlighed, tilslører hans skønhed og undlader at ære ham.

De mennesker, som arbejder for Gud i vore dage, vil møde modstand og skuffelser af samme art som håndværkerne på Nehemias' tid. Denne modstand vil dels komme fra åbenlyse fjender, dels fra mennesker, som udgiver sig for at være venner. Kristne mennesker må ikke blot kæmpe med den vrede, foragt og grusomhed, som de udsættes for fra deres fjenders side, men også med den dvaskhed, vankelmodighed, lunkenhed og det forræderi, som de møder hos såkaldte venner og hjælpere. De gøres til skydeskive for hån og foragt, og når den fjende, som får andre til at foragte dem, kan se sit snit dertil, tager han grusommere og mere voldsomme metoder i anvendelse.

---------- B

Jesus vil udspy dig af sin mund!
Når Jesus udspyer en eller flere af sin mund, så er det fordi i disse personer efter utallige opfordringer fortsat nægter at følge Guds anvisninger.

5Mos 30,15-20 Se, jeg stiller dig i dag over for livet og lykken, døden og ulykken. Hvis du lytter til Herren din Guds befalinger, som jeg giver dig i dag, og elsker Herren din Gud, vandrer ad hans veje og holder hans befalinger og love og retsregler, da skal du leve og blive talrig, og Herren din Gud vil velsigne dig i det land, du skal ind og tage i besiddelse. Men hvis dit hjerte vender sig bort, og du ikke vil høre, men lader dig forlede til at tilbede andre guder og dyrke dem, så kan jeg i dag forsikre jer om, at I vil blive udryddet. I vil ikke få noget langt liv på den jord, du skal tage i besiddelse, når du nu går over Jordan. Jeg tager i dag himlen og jorden til vidne imod jer: Jeg har stillet dig over for livet og døden, velsignelsen og forbandelsen. Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk Herren din Gud, adlyd ham, og hold fast ved ham! Så vil du leve og få et langt liv og bo på den jord, Herren lovede dine fædre Abraham, Isak og Jakob at give dem.

Kristi advarsel lyder til dem, som er ligegyldige i denne tid: "Derfor, fordi du er lunken og hverken varm eller kold, har jeg i sinde at udspy dig af min mund." Åb 3,16. Det billede, som er benyttet her - at udspy af munden - betyder, at han ikke kan opsende jeres bønner eller jeres tilkendegivelse af jeres kærlighed til Gud. Han kan ikke på nogen måde godkende jeres undervisning i hans ord eller jeres åndelige arbejde. Han kan ikke henvise til jeres religiøse øvelser og bede om, at der må blive skænket jer nåde.

Jesus tilføjede denne højtidelige advarsel: "Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det da saltes med? Så duer det kun til at kastes ud og trædes ned af mennesker." Medens folket lyttede til Kristi ord, kunne de se det hvide salt lyse på stierne, hvor man havde kastet det ud, fordi det havde mistet sin kraft og der for var til ingen nytte. Det var en træffende fremstilling af farisæerne og den virkning, deres religion øvede på samfundet. Det var en fremstilling af livet hos enhver, fra hvem Guds nådes kraft er veget bort, og som er blevet kold og er uden Kristus. I Menneskers og Engles øjne vil en sådan blive betragtet som usmagelig og utiltalende, uanset hvilken bekendelse han fører. Det er til sådanne, Kristus siger: "Gid du var kold eller varm! Derfor, fordi du er lunken og hverken varm eller kold, har jeg i sinde at udspy dig af min mund." (Åb 3,15-16).

Gud kan ikke berede dem, der er skødesløse og ligegyldige, for den prøve, der ligger foran os. Han har intet at gøre med dem, der hverken er kolde eller varme. "Gid du var kold eller varm," siger han. "Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund." Den, der tjener Gud med et delt hjerte, udøver en indflydelse, der er mere skadeligere end en rent ud Gudsfornægters indflydelse.