Es 51,9 Vågn op, vågn op, ifør dig styrke, du Herrens arm! Vågn op som i ældgamle dage, i henfarne tider! Var det ikke dig, der fældede Rahab og gennemborede dragen?

Vågn op, I sovende jomfruer, og gør jeres lamper i stand. Gå med Bibelen i dine hænder, til dine naboer med den nærværende sandheds budskab. Med en ånd af dyb anger, bekend din tidligere forsømmelse i Guds folks forsamling, idet de mødes for at tilbede Gud. Så vil Herren tilgive dine overtrædelser. Hvis du føler, at du ikke har den evne eller kundskab, der er nødvendig for at fremlægge sandheden for andre, så læs din forsømte Bibel og søg efter forståelse af sandheden, som den er i Jesus Kristus. Mange har ikke udviklet en karakter, i deres daglige liv og samtale. De har ikke levet for Herren Jesus og for ham alene og dagligt blevet gjort egnet til at forene sig med dem, der har sejret ved Lammets blod og deres vidnesbyrds ord.

Vågn op, brødre og søstre, vågn op! Sov ikke længere. "Hvorfor står I her ledige hele dagen?" Jesus kalder på jer og siger: "Gå også I hen i min vingård!" Den, som har modtaget Helligånden, vil gøre det kendt, for alle hans evner og kræfter vil være viet til den mest aktive tjeneste. Alle, som virkelig tager imod Kristus ved tro, vil virke. De føler en byrde for sjæle. Nu kalder Gud på enhver, som har kendskab til sandheden og har fået den hellige sandhed betroet og byder dem stå op og sende det himmelske lys videre til deres medmennesker.

Mange er bedraget m.h.t. deres virkelige forhold til Gud. De roser sig selv på grund at de slette ting som de ikke begår, men glemmer at tælle alle de gode og ædle handlinger som Gud forventer af dem, men som de har forsømt at udføre. Det er ikke tilstrækkeligt at de er træer i Guds have. De må indfri hans forventninger om at de bærer frugt. Han holder dem ansvarlig for alt det gode de kunne have gjort hvis de havde ledet hans nåde styrke dem. I de himmelske bøger er de registreret som jordens byrdefulde. Men alligevel er deres sag ikke helt håbløs. Selv hos de der har sløset med Guds nåde og fornægtet hans nåde, vil det længe lidende hjerte gå i forbøn. "For alt, hvad der kommer for dagen, er lys. Derfor hedder det: Vågn op, du som sover, stå op fra de døde, og Kristus vil lyse for dig. Se derfor til, hvordan I lever, ikke som uvisse, men som vise. Brug det gunstige øjeblik, for dagene er onde." Ef 5,14-16.

------ B

Dine gerninger svarer ikke til dine evner!
Denne gruppe af kristne er måske den største af alle. De mener at blot de tror, så er alt godt, men det er ikke en hvilken som helst tro der er velbehagelig for Gud. En tro på at man gør det rigtige kan ikke frelse nogen. En tro der er bygget på andres f.eks. - præstens - søde ord om et evigt liv, blot du tror, er en falsk lære.

Millioner af kristne inden for ALLE trossamfund har denne opfattelse. For ligesom selv at hjælpe lidt til, udførere mange af dem et stort arbejde, som i andres øjne ser vældig godt og rigtig ud, (Åb 3,2) men i Guds øjne er det selviske og egenkærlige handlinger, som intet er værd.

Matt 25,24-30 "Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er. Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt. Så burde du have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage. Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter. For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskærende. "

Vor himmelske Fader kræver hverken mere eller mindre, end han har givet os evner til at udrette. Han pålægger ikke sine tjenere nogen byrde, som de ikke kan bære. "Thi han kender vor skabning, han kommer i hu, vi er støv." Alt, hvad han fordrer af os, kan vi yde ved hjælp af guddommelig kraft.

"Enhver som har fået meget givet, af ham skal man kræve meget." Vi vil hver især komme til at aflægge regnskab for selv den mindste smule, som vi havde evner til at gøre, men dog undlod. Gud ved nøjagtig, hvor meget han kan kræve af os. Han ser lige så vel på de ubenyttede talenter som på dem, vi har gjort brug af. Gud holder os ansvarlige for alt, hvad vi kan opnå ved den rette brug af vore talenter Vi vil blive dømt efter det, vi burde have gjort, men ikke gjorde, fordi vi ikke benyttede vore evner til Guds ære. Selv om vi ikke går fortabt, vil vi i evigheden komme til at forstå følgerne af vore ubenyttede talenter for al den kundskab og dygtighed, som vi kunne have skaffet os, men undlod at gøre, vil blive et evigt tab.

Husk, at dit ansvar måles ikke med dine nuværende hjælpemidler og evner, men med de oprindelig tilståede kræfter og muligheder for udvikling. Det spørgsmål, enhver bør stille sig selv, er ikke, hvorvidt han nu er uerfaren og uskikket til at arbejde i Guds sag, men hvordan og hvorfor han befinder sig i denne tilstand, og hvorledes denne kan afhjælpes. Gud vil ikke på en overnaturlig måde udruste os med de kvalifikationer, vi mangler; men når vi gør brug af de talenter, vi har, vil han virke sammen med os for at styrke enhver evne; vore slumrende kræfter vil vågne, og de åndsgaver, der længe har været lammede, vil få nyt liv.

Så længe vi er i verden, må vi have med verdslige ting at gøre. Timelige transaktioner og jordiske sysler vil altid være nødvendige: men dette bør aldrig blive det alt opslugende. Apostelen har givet en sikker rettesnor: "Vær ikke lunkne i jeres iver; vær brændende i ånden; tjen Herren." Livets beskedne, almindelige pligter bør alle udføres med troskab, "af hjertet som for Herren," siger apostelen. Kol 3,23. Hvori vort arbejde end består, det være sig husgerning eller markarbejde eller åndelig beskæftigelse, kan vi gøre det til Guds ære, så længe vi gør Kristus til den første og den sidste og den bedste i alle ting. Men foruden disse timelige sysler har enhver Kristi efterfølger fået en særskilt gerning til hans riges opbyggelse en gerning, der kræver personlig bestræbelse for menneskers frelse. Det er ikke en gerning, der blot skal udføres en gang om ugen, på mødestedet for gudstjeneste, men til enhver tid og alle vegne.