Jer 29,12-13 Råber I til mig, og går I hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger I mig, skal I finde mig. Når I søger mig af hele jeres hjerte,

Det sanddru vidne siger: "Se, jeg står for døren og banker." Åb 3,20. Enhver advarsel, irettesættelse og bøn i Guds ord eller gennem hans sendebud er en banken på hjertets dør. Den er Jesu røst, som beder om at måtte komme ind. For hver gang, man ikke ænser denne banken, bliver tilskyndelsen til at lukke op svagere. Helligåndens påvirkning, som man i dag ikke tager hensyn til, vil i morgen ikke være så stærk. Hjertet bliver mindre modtageligt og henfalder til en dødsensfarlig tilstand af mangel på bevidsthed om livets kortvarighed og om den store evighed bagved. Vor fordømmelse ved dommen vil ikke hidrøre fra, at vi har taget fejl, men fra, at vi har forsømt de himmelsendte lejligheder til at lære, hvad der er sandhed.

Vor genløser udsender sine sendebud, for at de skal bære et vidnesbyrd til hans folk. Han siger: "Se, jeg står for døren og banker; om nogen hører min røst og åbner døren, da vil jeg gå ind til ham og holde nadver med ham, og han med mig." Åb 3,20. Men mange nægter at modtage ham. Helligånden venter på at kunne mildne og betvinge hjerterne; men de er ikke villige til at åbne døren og slippe Frelseren ind af frygt for, at han vil kræve noget af dem. Og så går Jesus fra Nazaret forbi. Han længes efter at skænke dem sin nådes rige velsignelser, men de afslår at modtage dem. Hvilken frygtelig sag er det ikke at lukke Kristus ude fra hans eget tempel! Hvilket tab for menigheden!

Jeg ved at mange spørger i deres hjerte: "Hvor skal vi finde Jesus?" Der er mange som ønsker hans nærhed, ønsker hans kærlighed og hans lys, men de ved ikke hvor de skal se efter ham, som deres hjerte længes efter. Og alligevel gemmer Jesus sig ikke. Ingen behøver at søge efter ham forgæves. "Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig." Åb 3,20. Jesus indbyder os til at tage imod hans nærvær; vi må åbne døren til vort hjerte og lade ham komme ind. Men han vil ikke godtage et delt hjerte. Dersom det gives til tjeneste for mammon, dersom egenkærlighed og stolthed fylder sindet, vil der ikke være nogen plads for den himmelske gæst. Han vil ikke tage bolig hos os før sjælens tempel er blevet tømt og renset. Det er ikke nødvendigt at komme til kort i sit kristenliv. Jesus venter på at få udført et stort værk for os. Himmelen er interesseret i vor frelse.

--------- B

Vil du åbne døren for Jesus?
Husk på, at det ikke er nok at du hører, at Jesus banker på. Du skal også lukke op. Du skal vise i gerninger, at du virkelig ønsker at Jesus skal komme ind i dit hjerte og sind. Den måde du åbner døren på, er ved bøn og studie, hvor de enkelte skriftsteder sammenlignes med hinanden.

Hebr 4,1 Lad os altså være på vagt, så ingen af jer skal vise sig at være kommet for sent, da løftet om at komme ind til Guds hvile endnu står ved magt.

Lad os åbne hjertets dør, for at Jesus kan komme ind, og synden må træde ud. Lad os forsage det onde og vælge det gode og huske på, at "for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet." Ef 6,12. Alle, som indtræder i Guds stad, vil komme derind som sejrsvindere. Jesus fejede, og vi kan sejre, dersom vi vil stride vore kampe i hans navn.

De selv samme velsignelser, Gud har givet disse mænd for at prøve dem, for at se, om de vil give "Gud, hvad Guds er", bruger de som en undskyldning for, at de ikke kan lyde sandhedens Krav, De har grebet deres jordiske skatte i deres arme og siger: "Jeg må tage vare på disse ting; jeg kan ikke forsømme det, som hører dette liv til; disse ting er mine." Derved er disse mænds hjerter blevet lige så hårde og upåvirkelige som den tiltrådte landevej. De lukker deres hjerter til for det himmelske sendebud, der siger: "Kom! for nu er det rede", og lukker op og byder verdens byrder og forretningsbekymringer komme ind, medens Jesus forgæves banker på for at få adgang.

Guds folk er på prøve i denne verden. Her må de dannes til at fremstilles for hans ansigt. Her i denne verden, i disse sidste dage, må enhver vise hvilken magt regere i deres Hjerter og styrer deres handlinger. Dersom det er den Guddommelige Sandheds Magt, da vil den lede til gode gerninger. Den vil forædle den, som annammer den, og gøre ham sagtmodig og lydig, ligesom hans Guddommelig Herre. Men dersom de onde Engle regere Hjertet, da viser det sig på forskellige måder. Frugten deraf er egenkærlighed, gerrighed hovmod, og onde lidenskaber. Mange er ikke villige til at prøve sig selv om de er i troen. De stoler på et falsk håb. Nogle stoler på gamle erfaringer, som de havde for flere år siden, men de mangler en daglig erfaring, som kan bestå på prøvens dag. Når de synder, som Gud hader, er udrensede, da vil Jesus komme ind og holde Nadver med dig og du med ham. Da kan du drage Guddommelig styrke fra Jesus, og lever op til ham, og blive i stand til med hellig Triumf at udråbe: "Gud være tak, som giver os sejer formedelst vor Herre Jesus Kristus." 1Kor 15,57. Lunkne kristne er kun til hinder for dem, som ville følge Frelseren. Og de er en anstødssten for de vantro. Onde Engle glæder sig over dem. De er skampletter på Guds sag både ude og hjemme. De drager nær til Guds sag både ude og hjemme. De drage nær til Gud med deres læber, men deres Hjerter er langt fra han.

----- C

Luk 14,15-23 Efter at have hørt det sagde en af gæsterne til ham: "Salig er den, som sidder til bords i Guds rige!" Jesus svarede: "Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange. Da festen skulle begynde, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: Kom, nu er alt rede! Men de gav sig alle som én til at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en mark og bliver nødt til at gå ud og se til den. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. En anden sagde: Jeg har købt fem par okser og skal ud at prøve dem. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. Og en tredje sagde: Jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme. Tjeneren kom tilbage og fortalte sin herre dette. Da blev husets herre vred og sagde til tjeneren: Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind. Og tjeneren meldte: Herre, det er sket, som du befalede, men der er stadig plads. Så sagde herren til tjeneren: Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt.

Der var mange på Kristi tid, der gentog ordene: "Salig er den, som holder måltid i Guds rige," når de sad rundt om familiens bord og brød det daglige brød. Men Kristus viste, hvor vanskeligt det var at finde gæster til det bord, som havde kostet så uendelig meget. De, der lyttede til hans ord, vidste, at de havde ringeagtet hans nådige indbydelse. Denne verdens besiddelser rigdomme og fornøjelser var alt, hvad de havde tanke for Alle som en undskyldte de sig.

Vi lever i en tid, da det sidste budskab om frelse, den sidste indbydelse lyder til menneskenes børn. Befalingen: "Gå ud på vejene og ved gærderne," er ved at nå sin sidste opfyldelse. Kristi indbydelse vil blive givet til hvert eneste menneske. Tjenerne siger nu: "Kom! for nu er det rede." Himmelske engle virker endnu sammen med menneskelige redskaber Helligånden prøver på alle måder at få dig til at komme. Kristus ser efter et eller andet tegn, som vi ser at du er ved at fjerne slåen og åbne hjertedøren, så han kan komme ind. Engle venter på at forkynde for Himmelen, at endnu en fortabt synder er blevet fundet. De himmelske hærskarer står rede og venter på at slå harperne an og synge jubelsangen, fordi endnu en synder har taget imod indbydelsen til måltidet i Guds rige.

Denne gerning havde de ikke fuldbyrdet. Kristi ord var en irettesættelse for deres egenkærlighed. Hans ord var ubehagelige for farisæerne. En af dem, der håbede at lede samtalen hen på noget andet, udbrød med en skinhellig mine: "Salig er den, som holder måltid i Guds rige!" Denne mand talte med stor overbevisning, som om han selv var sikker på at få en plads i riget. Hans indstilling var lig deres indstilling, der glæder sig over at være frelst ved Jesus Kristus, selv om de ikke opfylder de betingelser som frelsen er afhængig af. Hans sind var ligesom Bileams, dengang han bad: "Min sjæl dø de oprigtiges død, og mit endeligt vorde som deres." Farisæeren tænkte ikke på, om han selv var skikket til at komme i Himmelen, men på, hvad han håbede at glæde sig over i Himmelen. Hans bemærkning var blevet udtalt i den hensigt at lede festdeltagernes tanker bort fra emnets anvendelse i praksis. Han ønskede at lede dem bort fra nutiden til en gang langt ud i fremtiden ved de retfærdiges opstandelse.