Til Forsiden
Hør efter hvad der siges!


Es 28,23 Hør efter og lyt til mig, lyt opmærksomt og hør mine ord:

5Mos 12,28 Lyt omhyggeligt til alle disse ord, som jeg befaler dig, for at det i al fremtid må gå dig og dine efterkommere godt, fordi du gør, hvad der er godt og ret i Herren din Guds øjne.

Es 34,1 Kom og hør, I folkeslag, lyt, I folk! Jorden med alt, hvad den rummer, skal høre, verden med alle dens skabninger.

En sand kristen elsker at ransage Guds Ord, og lytte ti hans ånds vejledning. Jesus råder os kærlig at købe, af ham, Guld, hvide Klæder, og Øjensalve. Guds langmodighed vil ikke vare altid. Nådens søde stemme vil en gang ophøre at kalde. O! lyt til Jesu milde advarsel nu. "Vær nidkær, og omvend dig."

Kristus spredte velsignelser på sin vej overalt, hvor han gik. Hvor mange af dem, der hævder at tro på ham, har lært at hans undervisning i venlighed, medlidenhed og uegennyttig kærlighed? Lyt til hans stemme, når han taler til de svage, de trætte og de hjælpeløse: "Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile." Matt 11,28. Han mistede aldrig tålmodigheden, hans kærlighed blev aldrig holdt tilbage.

Vi lever kun en gang i denne verden. Ethvert skridt fremad må tages af de, der mener at være Guds sønner og døtre. Lyt til Kristi ord:" Den der vil gå i mit fodspor, skal fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig!" [Matt. 16:24] Dette alene vil betegne enhver af os som hans disciple. Er vi ikke vidner for himmelens engle og for verdener, som ikke er faldet i synd, at vi som mennesker ved og forstår hvad det betyder:" I er ikke jeres egne. I er jo købt og prisen betalt; ær derfor Gud i jeres legeme." (1Kor 6,19-20).

--------- B

Når Helligånden taler!

Ez 2,1-2 Han sagde til mig: "Menneske, rejs dig op, jeg vil tale til dig!" Ånden kom ind i mig og rejste mig op, da han talte til mig, så jeg kunne høre ham tale til mig.

Dan 10,9-12 Så hørte jeg ham tale, mens jeg lå i dyb søvn med ansigtet mod jorden. Da rørte en hånd ved mig, ruskede i mig og fik mig op på knæ og hænder. Så sagde han til mig: "Daniel, du højtelskede mand, forstå de ord, jeg nu taler til dig, og rejs dig op; for nu er jeg udsendt til dig." Og da han talte til mig, rejste jeg mig skælvende. Han sagde: "Frygt ikke, Daniel, for fra den første dag du satte dig for at opnå indsigt og at ydmyge dig for din Gud, er dine ord blevet hørt, og jeg er kommet for dine ords skyld.

Hver gang du nægter at lytte til nådens budskab, styrkes du i din vantro. Hver gang du undlader at åbne din hjerte dør for Kristus, bliver du mere og mere uvillig til at lytte til hans stemme, når han taler til dig. Du vil få vanskeligt ved at tage imod anledningen, når kaldet lyder for sidste gang. Lad det ikke siges om dig, som der står om det gamle Israel: "Efraim er bundet til afgudsbilleder; lad ham fare," Lad ikke Kristus græde over dig, som han græd over Jerusalem og sagde: "Hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn, som hønen samler kyllingerne under sine vinger! Og I ville ikke. Se, jeres hus bliver overladt til jer selv!"

Kære børn, kommer til Jesus. Giv Gud det mest dyrebare offer, som det er dig muligt at give; giv ham dit hjerte. Han taler til dig og siger: "Giv mig dit hjerte, min søn, min datter. Om end dine synder er røde som skarlagen, så vil jeg gøre dem hvide som sne; thi jeg vil rense dig med mit eget blod. Jeg vil gøre jer til medlemmer af min familie til den himmelske konges børn. Min tilgivelse og min fred vil jeg frit give jer. Jeg vil iklæde jer min egen retfærdighed, bryllupsklædningen og gøre jer skikkede til Lammets bryllupsfest. Når I ved at bede, ved at våge, ved flittigt at granske mit ord er blevet iført min retfærdighed, vil det være muligt for jer at nå til et højt mål. I vil forstå sandheden, og jeres personlighed vil blive præget af den guddommelige påvirkning."