Til Forsiden
Husk da du tog imod ordet!


Det sanddru vidnes formaning til menigheden i Sardes er: "Du har ord for at leve og er dog død. Bliv vågen og styrk det, der er tilbage, men som var ved at dø; thi jeg har ikke fundet dine gerninger fyldestgørende i min Guds øjne. Kom derfor i hu, hvordan du tog imod ordet og hørte det; hold fast ved det, og omvend dig." Åb 3,1-3. Er denne advarsel anvendelig på os? Lad os hver især ransage vore hjerter i lyset af Guds ord, og lad det være vor første gerning at bringe vore hjerter i orden ved Kristi hjælp.

1Thess 1,4-7 Brødre, I som er elsket af Gud, vi ved, at I er udvalgt; for vort evangelium kom ikke til jer blot med ord, men også med kraft og med Helligånd og med fuld vished, og I ved, at sådan færdedes vi hos jer for jeres skyld. I efterlignede os, og Herren, og I tog under stor trængsel imod ordet, glade i Helligånden, så I er blevet et forbillede for alle de troende i Makedonien og Akaja.

Paulus og Silas arbejdede i jødernes synagoge i Tessalonika med nogen held; men de vantroende jøder var meget utilfredse, og skabte forstyrrelse, og lavede stor larm imod dem. Disse hellige apostle var nød til at forlade Tessalonika under ly af natten og kom til Berøa, hvor de blev budt gladeligt velkommen. Til ros for berøanerne talte de således: "Jøderne dér var mere retsindige end de i Tessalonika, de tog imod ordet med al god vilje og granskede daglig skrifterne, om dette forholdt sig således. Så kom da mange af dem til tro."

------- B

Hold fast ved Guds ord!

1Kor 15,58 Derfor, mine kære brødre, stå urokkeligt fast, og giv jer helt hen i arbejdet for Herren. I ved jo, at jeres slid ikke er spildt i Herren.

1Kor 16,13 Vær vågne, stå fast i troen, vær mandige og stærke!

Ef 6,10 I øvrigt, vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke.

Min søster, aldrig, aldrig må du give efter forfristelsen til at ofre kristne principper for at opfylde verdens kriterier. Vær faste; vær trofaste for du er købt for en pris, din pligt overfor din frelser fører dig måske ikke gennem de letteste stier, for din forløser gik aldrig på egenkærlige og selvtilfredsstillelse stier. Han levede ikke for at behage sig selv. Han gik uden et leje, bærende på skammen. Hvor som helst skæbnen har sat dig, vil Gud give dig styrke til at stå fast i troen. Lad intet komme mellem din sjæl og Gud.

Vi må ikke tillade den verslighed der omgiver os, at styre vore handlinger, men vi skal stå fast i troen og være stærke i Guds ord! Hver dag sår vi en eller anden sæd. Sår vi vantroens sæd, høster vi vantro. Sår vi stolthedens sæd, høster vi stolthed. Sår vi stædighed, høster vi stædighed, "thi hvad et menneske sår det skal han også høste."

---------- C

Omvend dig!
Omvendelsen er et af de emner Jesus oftest talte om. Men før en omvendelse kan begynde er det nødvendig at der er et ønske om at vende om, det vil sige begynde at leve på en anden måde.

Et af de første steder vi kan læse om omvendelse er i 1 Kong.

1Kong 8,47 og de lægger sig det på sinde i det land, hvor de er fanger, og omvender sig og bønfalder dig i deres fangevogteres land og siger: Vi har syndet, og vi har handlet slet og ugudeligt,

Den første gang hvor der i det ny testamente er talt om , omvendelse er i Matt.

Matt 3,2 "Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!"

Men jeg synes, at du skal læse hele denne beretning.

Matt 3,2-8 "Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!" Det er ham, der er talt om ved profeten Esajas, der siger: Der er en, der råber i ørkenen: Ban Herrens vej, gør hans stier jævne! Johannes bar klæder af kamelhår og havde et læderbælte om livet, og hans føde var græshopper og vildhonning. Da drog Jerusalem og hele Judæa og hele Jordanegnen ud til ham, og de blev døbt af ham i Jordanfloden, idet de bekendte deres synder. Men da han så, at mange af farisæerne og saddukæerne kom for at blive døbt af ham, sagde han til dem: "Øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver,

Jeg håber at du lagde mærke til at nogle af de der her er tale om, slet ikke ønskede at omvende sig, men blot ønskede at se fromme og retfærdige ud i andres øjne.

Når Helligånden arbejder med menneskelige repræsentanter, spørger den os ikke om på hvilken måde den skal virke. Ofte bevæger den sig på uventede måder. Kristus kom ikke som Jøderne ventede. Han kom ikke på en måde så han forherligede dem som en nation. Hans forløber kom for at berede vejen for ham ved at opfordre folk til at angre deres synder, og omvende sig, og blive døbt. Kristi budskab var, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!" Jøderne afviste at tage imod Kristus, fordi han kom ikke i overensstemmelse med deres forventninger. Det begrænsede menneskes forestillinger er holdt som ufejlbarlighed, fordi de får erfaring med alderen.

Kristus var den største missionær, som verden nogen sinde har kendt. Hvordan kom han? Hvad var hans budskab? Hans forløber, Johannes, opløftede sin stemme i Judæas ørken og råbte: "Omvend jer, for Himmelens rige er kommet nær. For dette er ham, der blev talt om af profeten Esajas, der sagde: "Dette er stemmen fra en, der råber i ørkenen: ,Bered vejen for Herren" Gør en kongevej beredt i ørkenen for vor Gud. hver dal skal hæves og hvert bjerg skal sænkes og det krogede skal gøres lige og de stenede steder jævne. herrens herlighed skal åbenbares og alt kød skal se det, for Herrens mund har talt det. O Zion, som bringer gode nyheder, opløft din stemme med styrke oplad den og vær ikke bange. Sig til judas byer: Sig til Judas byer: "Se din Gud." Se, Herren vil komme med stærk hånd og hans armskal regere for ham. han skal vogte sin flok som en hyrde. Han skal samle lammene med sin arm og bære dem i favn."

Kristus kom med det samme budskab som Johannes."Fra den tid," læser vi, "begyndte Jesus at prædike og sige: Omvend jer, for himmeriget er nær." Men mens Johannes prædikede i ørkenen blev Kristi arbejde gjort blandt folket. For at han kunne nå syndere, der hvor de var, omfavnede han hele den menneskelige slægt med sin lange menneskelige arm, mens han med sin guddommelige arm greb fat i den Eviges trone og han forenede således det endelige menneske med den uendelige Gud og forbandt jord med himmel.

Læs også hvad Herren siger i Ez.

Ez 18,30-32 Derfor vil jeg dømme jer, Israels hus, hver især efter jeres handlinger, siger Herren. Vend om! Vend jer bort fra alle jeres overtrædelser, så de ikke bliver årsag til skyld. Kast jeres overtrædelser bort, skab jer et nyt hjerte og en ny ånd! Hvorfor vil I dø, Israels hus? Jeg ønsker ikke nogens død, siger Gud Herren. Vend om, så skal I leve!

På denne tid lige forud for Kristi andet komme i himmelens skyer må der udføres et sådant værk som det, der udførtes af Johannes. Gud ønsker mænd, der vil berede et folk til at bestå på Herrens store dag. Budskabet der gik forud for Kristi offentlige virksomhed var: "Omvend jer, farisæere og saddukæere, omvend jer, thi himmeriget er kommet nær." Som et folk, der tror på Kristi snarlige åbenbarelse, har vi et budskab at forkynde: Gør dig rede til at møde din Gud. Am 4,12. Vort budskab må være lige så tydeligt, som Johannes budskab var. Han revsede konger for deres ondskab, Til trods for, at hans liv var i fare, tøvede han ikke med at forkynde Guds ord. Og vort værk nu i denne tid må udføres med lige så stor troskab.

For at vi skal forkynde et sådant budskab, som Johannes forkyndte, må vi have den samme åndelige erfaring, som han havde, Det samme værk må fuldbringes i os. Vi må beskue Gud, og idet vi beskuer Gud tabe os selv af syne.

--------- D

Vågn op, ellers kommer jeg pludselig over dig!

2Pet 3,10 Men Herrens dag vil komme som en tyv, og da vil himlene forgå med et brag, og elementerne vil brænde op, og jorden og alt det menneskeskabte på den vil vise sig som det, det er.

1Thess 5,2 For I ved selv ganske nøje, at Herrens dag kommer som en tyv om natten.

Kristi menighed kan sammenlignes med en hær. Den enkelte soldats liv er fuldt af møje, besvær og fare. På alle sider er der årvågne fjender anført af mørkets fyrste, der aldrig sover og aldrig forlader sin post. Hver gang den kristne ikke er på vagt, foretager denne mægtige fjende et pludseligt og voldsomt angreb. Hvis menighedens medlemmer ikke er aktive og årvågne, vil de blive overvundet af hans rænker.

De begivenheder, som er knyttet til forsoningstjenestens afslutning, er meget højtidelige, og der står store interesser på spil. Der afsiges dom i den himmelske helligdom nu. Denne domstol har arbejdet i mange år. Snart, ingen ved hvor snart vil den gå i gang med at behandle de levendes sag. Vort levned vil blive gennemgået i Guds ærefrygtindgydende nærværelse. Det er mere påkrævet nu end nogen sinde, at hvert eneste menneske giver agt på Frelserens formaning: "Pas på, vær årvågne! thi I ved ikke, når tiden er der." Mark 13,33. "Hvis du ikke vågner op, vil jeg komme som en tyv, og du skal ingenlunde vide, i hvilken time jeg kommer over dig." Åb 3,3.

De der bliver trætte af at våge, og retter opmærksomheden imod de ting, som denne verden har at byde på, befinder sig i en farlig stilling, mens forretningsmanden er optaget af at skaffe sig vinding, mens den forlystelsessyge morer sig, og mens den forfængelige er ved at pynte sig da udtaler al jordens Dommer måske denne dom: "Du er vejet på vægten og fundet for let." Dan 5,27. Hver eneste sjæl der har nævnt Kristi navn har en sag til afgørelse ved den himmelske domstol. Det er nu dommens uge for os, det er nu den endelige afgørelse af enhver sag sker.