Alle som bliver fundet værdige til at blive regnet som medlemmer af Guds familie i himmelen, vil betragte hverandre som Guds sønner og døtre. De forstår at de får styrke og tilgivelse fra den samme kilde, fra Jesus Kristus som blev korsfæstet for deres synder. De ved at de må vaske deres karakters klæder, i hans blod for at kunne blive godkendt af Faderen i hans navn, hvis de ønsker at være med i de helliges forsamling, klædt i retfærdighedens hvide klæder.

I trængselstiden vil Guds folks stilling ligne Josvas. De vil ikke være uvidende om, hvad der sker i himmelen til deres gavn. De vil forstå, at deres synder er optegnet ud for deres navn, men de vil også forstå, at alle, som omvender sig og klynger sig til Jesu fortjeneste, vil få deres synder slettet ud. Jesus siger; "Den, der sejrer, skal således iføres hvide klæder, og jeg vil aldrig slette hans navn af livets bog, og jeg vil vedkende mig hans navn for min Fader og for hans engle." Dommen over de døde har fundet sted, og snart vil dommen over de levende begynde. Da vil hver eneste sag blive afgjort. Og det vil blive forstået, hvis navne der bliver stående i livets bog - og hvis der bliver slettet.

Frelseren ved hvad der er bedst for os. Troen vokser i kamp mod tvivl, vanskeligheder og prøvelser. De gode egenskaber bliver styrket ved modstand i fristelser. Den trofaste soldat kæmper og marcherer.

Men Johannes ser i et helligt syn de trofaste, som er kommet ud af den store trængsel. De omringer Guds trone, klædt i hvide klæder, kronet med evig herlighed. Hvad gør det om de her på jorden blev betragtet som udskud? I den undersøgende dom har Gud gennemgået deres liv og karakter og den højtidelige ret omstøder den kendelse deres fjender afsagde. Deres trofasthed mod Gud og hans ord er blevet åbenbaret. Som sejervindere i kampen mod synd og Satan bliver de genstand for himmelens æresbevisninger.

--------- B

De der sejre, har deres navn i livets bog!

Luk 10,20 Dog, glæd jer ikke over, at ånderne adlyder jer; men glæd jer over, at jeres navne er indskrevet i himlene."

Fil 4,3 Ja, jeg beder også dig, trofaste Synzygos, hjælp dem, for de har kæmpet for evangeliet sammen med mig og sammen med Clemens og mine andre medarbejdere, hvis navne står i livets bog.

Kristus siger om sejrvinderen: "Jeg vil aldrig slette hans navn af livets bog." Alle deres navne, der en gang har overgivet sig til Gud, er skrevet i livets bog, og nu bedømmer han deres karakter Guds engle vurderer den moralske værdi. De lægger mærke til de nulevende menneskers karakterudvikling for at se, om deres navne kan blive stående i livets bog. Vi har fået en prøvetid til at tvætte vor karakters klædning hvid i Lammets blod. Hvem er det, som udfører denne gerning? Hvem vil skille sig af med synd og selviskhed? "I er jo døde," siger Paulus om Kristi sande efterfølgere, "og jeres liv er skjult med Kristus i Gud." Når vi lever for Gud, er vi døde fra selvet. Måtte Gud hjælpe os at dø fra selvet. Hvilke navne bliver ikke slettet af livets bog? Kun deres navne, som har elsket Gud af hele deres sjæl og hele deres styrke og deres næste som sig selv.

Mange af os har meget, der må gøres. Vort sind og vor karakter skal blive som Kristi sind og karakter Selviskhed er indvævet i hele vort væsen. Det har vi arvet, og mange har hæget om det som en kostbar skat. Vi kan ikke udrette nogen speciel gerning for Gud, før selvet og selviskheden er besejret. For mange mennesker har alt vedrørende dem selv stor betydning. Selvet er det midtpunkt, hvorom alt andet tilsyneladende drejer sig. Hvis Kristus var på Jorden nu, ville han sige til disse: "Læg ud på dybet." Tænk ikke så meget på jer selv. Der er tusinder, hvis liv er lige så kostbart som jeres. Hvorfor indhyller I jer i jeres kappe og holder jer så tæt inde ved land? Gør jeres pligt og vågn op til dåd! Hvis I lægger ud på dybet og kaster jeres garn ud, vil Mesteren indsamle fiskene og I vil se Guds mægtige gerninger.

Jesus kommer snart, derfor skal vi våge og vente på hans tilsynekomst. Vi bør ikke tillade noget at komme ind imellem os og Jesus. Det er her vi skal lære at synge Himmelens sang, så vi kan synge sammen med de himmelske engle i Guds stad, når kampen er omme. Hvilken sang er det? Det er en evig lovprisning med ære til ham, der sidder på tronen, og til Lammet. Vi vil møde modgang. Alle mennesker vil hade os på grund af Kristus. Satan vil også hade os, fordi han ved, at Kristi efterfølgere har en guddommelig kraft, som vil svække hans indflydelse. Vi kan ikke undgå at blive hånet.

Vi bør ikke bruge så megen tid på timelige ting, ja, ikke en gang på det, der har med Guds sag at gøre, at vi undlader at søge hen til det blødende sår i Kristi side dag efter dag. Vi ønsker at tale med han hver dag. Vi opfordres til at stride troens gode strid. Det kræver en hård kamp at bevare en oprigtig tro gennem livet, men hvis vi gør os fuldstændig afhængige af Kristus og træffer den faste beslutning, at vi kun vil holde os til ham, vil vi blive i stand til at jage fjenden bort og vinde en herlig sejr Apostelen Paulus' formaning lyder: "Så kast da ikke jeres frimodighed bort, den har nemlig stor løn i følge." "Den retfærdige skal leve af tro"

Hvilken overordentlig dyb interesse ejer den ikke for os, - denne omfangsrige, vigtige bog, hvori alle deres navne er optegnede, der tragter efter at vinde det evige liv! Er der nogen fare for, at vore navne kan udslettes af den himmelske dagbog, efter at de en gang er indførte deri? - Ja, eller vilde denne advarsel aldrig være bleven nedtegnet. Endog Paulus frygtede for, at han selv skulle blive forskudt. 1 Kor 9,27. Det er alene ved at vinde sejer til sidst, at vi kan bevare vore navne i denne bog. Men alle kommer ikke til at sejre, og deres navne bliver naturligvis udslettede. Her hentydes også til et bestemt tidspunkt i fremtiden, da dette skal ske. Kristus siger: Jeg vil ikke (i fremtiden) udslette deres navne, som sejrer, hvorved han også selvfølgelig antyder, at han på samme tid vil udslette deres navne, som ikke sejrer. At sige til den, som sejrer, at hans navn ikke skal udslettes af livets bog, er det samme som at sige, at hans synder skal udslettes af den bog, hvori de er optegnede, og at de ikke mere skal ihukommes. Hebr 8,12. Og det skal ske, når vederkvægelsens tider kommer fra Herrens Åsyn. Hunde vi ikke også tilføje et andet ord af Peter: Når Morgenstjernen oprinder i eders hjerter, eller når Morgenstjernen skænkes menigheden lige før Herrens komme på den herlige dag? 2 Pet 1,19. Når da hin afgørende time kommer, der nu ikke kan være langt borte, hvorledes, kære læser, vil det da gå med dig? Vil dine synder blive udslettede og din navn blive stående i Livets bog? Eller vil navn blive udslettet af Livets bog og dine synder blive stående som frygtelige vidner imod dig?

------- C

Den der sejre vil jeg kendes ved over for min far!

Matt 10,32-33 Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene. Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene.

"Den der sejrer, skal således iføres hvide klæder, og jeg vil aldrig slette hans navn af livets bog, og jeg vil vedkende mig hans navn for min Fader og for hans engle." Åb 3,5. "Derfor, enhver, som kendes ved mig over for menneskene, ham vil også jeg kendes ved over for min Fader, som er i Himlene. Men den, som fornægter mig over for menneskene, ham vil også jeg fornægte over for min Fader, som er i Himlen." Matt 10,32-33. Når bøgerne åbnes under retshandlingen, ser Gud, hvorledes alle de mennesker, som har troet på Jesus, har levet. Vor talsmand begynder med dem, der levede på jorden først; derefter gennemgår han regnskabet for alle de følgende generationer og slutter med de levende. Alle navne bliver nævnt, og hvert enkelt menneskes sag bliver nøje behandlet. Nogle navne bliver godkendt, andre forkastet.

Til sidst hævede Kajfas sin højre hånd mod himmelen og henvendte sig til ham med de ord, man brugte ved edsaflæggelse: "Jeg tager dig i ed ved den levende Gud: Sig os, om du er Kristus, Guds Søn?"

Kristus kunne ikke forholde sig tavs over for denne henvendelse. Der er en tid til at tie og en tid til at tale. Han havde ikke talt, før han blev direkte spurgt. Han vidste, at det ville blive den visse død for ham at svare; men dette spørgsmål blev stillet af folkets højeste anerkendte myndighed og i den Allerhøjeste navn. Kristus ville ikke undlade at vise den rette ærbødighed forloven, og desuden blev hans eget forhold til Faderen draget i tvivl. Han måtte tydeligt erklære, hvem han var, og hvorfor han var kommen. Jesus havde sagt til sine disciple: "Derfor, enhver, som kendes ved mig over for menneskene, ham vil også jeg kendes ved over for min Fader, som er i Himlene." Matt 10,32. Nu gentog han denne lære ved sit eget eksempel.

"Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene. Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene." Matt 10,32-33. Kristus lærte her på jorden, at eftersom menneskene bekendte eller fornægtede ham, foragtede eller ærede ham her, ville han bekende eller fornægte dem for sin Fader i himlen og for hans hellige engle.

"For den, der skammer sig ved mig og mine ord i denne utro og syndige slægt, skal Menneskesønnen skamme sig ved, når han kommer i sin faders herlighed sammen med de hellige engle." Mark 8,38.

"Jeg siger jer: Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil Menneskesønnen også kendes ved over for Guds engle. Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil også blive fornægtet over for Guds engle." Luk 12,8-9.

Og hvem kan vel fatte storheden af den hædersbevisning at blive anerkendt som Jesu ven for de himmelske Hærskarer! Hvem kan fatte det øjebliks salighed, da Livets Herre for sin Fader vil anerkende os som dem, der har gjort hans vilje, stridt den gode strid, fuldkomment løbet, æret ham for menneskene og sejret - som dem, hvis havne ved hans fortjeneste er værdige til stå indskrevne i Livets bog i al Evighed!