Jesus kender dine gerninger!
Hvorfor er det gerningerne
Jesus her fremhæver?
Hvorfor er det ikke
troen?
Den største
synd som nu er i menigheden er begærlighed. Gud ser ilde på
sit bekendende folks selviskhed. Hans tjenere har ofret deres tid og styrke
på at bringe dem livets ord, og mange har vist ved deres gerninger
at de kun værdsætter det let. Hvis de kan hjælpe en Guds
tjener så lidt som intet, så gør de det; men de lader
ham ofte gå, og gør kun lidt for ham. Hvis de hverver en dagarbejder,
må han betales med fuld løn. Men sådan er det ikke med
Guds selvopofrende tjenere. Han arbejder for dem efter ord og lære;
han bærer arbejdets tunge byrde på sin sjæl; han viser
på udholdende måde fra Guds ord de farlige vildfarelser som
er skadelig for sjælen; han håndhæver den direkte nødvendighed
for at rive ukrudtet op som kvæler den gode sæd der er sået;
han tager nye og gamle ting ud fra Guds ords skatkammer for at give Guds
hjord det til føde. Alle indrømmer at der er gjort godt imod
dem; med det giftige ukrudt, begærlighed, er så dybt rodfæstet
at de lader Guds tjener forlade dem uden, i deres verdslighed, at hjælpe
ham. De har værdsat hans møjsommelige arbejde lige så
højt som deres gerninger viser. Det sande vidne siger: "Jeg kender
dine gerninger"
Det sande vidne erklærer:
"Jeg kender dine gerninger" Det selviske og begærlige hjerte vil
blive afprøvet. Nogle er ikke villig til at hellige Gud en meget
lille del af deres jordiske rigdommes vækst. De ville fare sammen
af rædsel hvis du ville tale med det motiv. Hvad har de ofret for
Gud? Intet. De bekender sig til den tro at Jesus kommer; men deres gerninger
fornægter deres tro. Enhver person vil efterleve hele den tro han
har. Halvhjertede bekendere, Jesus kender dine gerninger. Han afskyer jeres
delvise gaver, jeres mangelfulde ofringer.
Mange af Guds bekendende
og specielle folk er så tilpassede verden at deres særegne
karakter ikke erkendes, og det er svært at se "forskel på retfærdig
og gudløs, på den, som tjener Gud, og den, som ikke tjener
ham." Gud vil gøre store ting for sit folk hvis de vil drage ud
fra verden og adskille sig. Hvis de ville underkaste sig og lade sig lede
af ham, vil han prise dem overalt på jorden. Det sande vidne siger:
"Jeg kender dine gerninger." Guds engle som tjener dem der skal være
frelsens arvinger er bekendt med alles tilstand og forstår netop
det mål af tro som enhver enkelt bekender. Verdens vantro, stolthed,
begærlighed og kærlighed, som er gået ind i Guds bekendende
folks hjerter, har bedrøvet syndfrie engle. Idet de har set at frygtelige
og formastelige synder er i mange Kristus bekendende efterfølgere,
og at Gud har været vanæret ved deres uoverensstemmelser og
uhæderligheder, har dette fået dem til at græde. Og dog
synes dem som fejler mest, dem som forårsager den største
svaghed i menigheden og sætter en plet på deres hellige bekendelse,
ikke at være foruroliget eller kendt skyldig, men at blomstre op
i Herren.
Gud har i disse sidste
dage udvalgt et folk, som han har sat til at bevare hans lov; og dette
folk vil altid have ubehagelige opgaver at udføre. "Jeg kender dine
gerninger og din møje og din udholdenhed, og jeg ved, at du ikke
kan fordrage de onde; og du har prøvet dem, som kalder sig selv
apostle, skønt de ikke er det, og du har fundet, at de er løgnere;
og du har udholdenhed og har døjet ondt for mit navns skyld uden
at blive træt." Åb 2,2-3. Det vil kræve megen flid og
en uafbrudt kamp at holde det onde borte fra vore menigheder. Der må
øves streng, upartisk disciplin; for nogle, som har et skin af gudsfrygt,
vil søge at undergrave andres tro og i al stilhed arbejde for at
ophøje sig selv.
------- B
Jesus har åbnet
en dør for dig!
Jesus har åbnet
Himmerigets dør for alle.
Joh 3,16 For således
elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver,
som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Her er ingen begrænsning,
det gælder alle hudfarver, nationalitet, alder, stilling, rig eller
fattig, alle har en mulighed, hvis de selv ønsker det.
Selv den rigeste mand
på jorden, har ingen fortrin frem for den fattigste.
De med de højeste
uddannelser, har ingen fortrin frem for de udlærte.
Matt 11,28-30 Kom til
mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og
jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af
mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile
for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let."
Denne indbydelse gælder
os alle!
Jesus HAR åbnet
himmerigets dør for dig!
Jesus HAR betalt prisen
for at du kan gå ind!
Det er dig og dig alene
der bestemmer om du vil gå ind, eller du vælger at blive udenfor.
Luk 14,16-23 Jesus
svarede: "Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og
indbød mange. Da festen skulle begynde, sendte han sin tjener ud
for at sige til de indbudte: Kom, nu er alt rede! Men de gav sig alle som
én til at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har
købt en mark og bliver nødt til at gå ud og se til
den. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. En anden sagde: Jeg har købt
fem par okser og skal ud at prøve dem. Jeg beder dig, hav mig undskyldt.
Og en tredje sagde: Jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme.
Tjeneren kom tilbage og fortalte sin herre dette. Da blev husets herre
vred og sagde til tjeneren: Gå straks ud på byens gader og
stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind.
Og tjeneren meldte: Herre, det er sket, som du befalede, men der er stadig
plads. Så sagde herren til tjeneren: Gå ud på vejene
og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus
kan blive fyldt.
------- C
Jesus ved, at du er
svag!
Mark 9,20-24 Så
bragte de ham hen til Jesus. Men da ånden så ham, rev og sled
den straks i drengen, så han faldt om på jorden og lå
og frådede og vred sig. Jesus spurgte hans far: "Hvor længe
har han haft det sådan?" Han svarede: "Fra han var barn. Og den har
mange gange kastet ham både i ild og vand for at gøre det
af med ham. Men hvis du kan gøre noget, så forbarm dig over
os og hjælp os." Jesus sagde til ham: "Hvis du kan! Alt er muligt
for den, der tror." Straks råbte drengens far: "Jeg tror, hjælp
min vantro!"
Satan prøver
at binde dig til sin vogn som en hjælpeløs sjæl. Men
bryd ud i sejrsjubel fordi Kristus har gjort dig til et frit menneske.
Vanær ikke Gud ved en eneste udtalelse om at du ikke klarer og ikke
har evne til at vinde fuld og hel og herlig sejr gennem Jesus Kristus.
Han døde for at forløse dig og gøre dig fri. Sejre,
ja, sejre! Læg din vilje hvert øjeblik på Guds side.
Vær håbefuld og frimodig. Råb i tro ud, mod Satan, se
til Jesus som er troens ophavsmand og fuldender og sig: "Jesus, min forløser,
jeg er svag. Jeg kan ikke gøre noget uden din specielle hjælp.
Jeg kaster min hjælpeløse sjæl på dig. "Derefter
må du forestille dig at du er i Jesu nærhed, at du vandrer
med Gud, at dit liv er skjult med Kristus i Gud. Da vil du ikke ære
Satan ved at mene at du er svag og hjælpeløs. Du vil blive
løftet op i en ren og hellig atmosfære. Du vil modtage Den
Hellige Ånd som trøster og helliggøre. Du vil være
rolig og tillidsfuld i Gud, du vil sige: "Jesus lever, og fordi han lever,
skal også jeg leve. Han har besejret Satan på mine vegne, og
jeg vil aldrig blive besejret af djævelen. Jeg vil ikke vanære
min Herre og leder, men jeg vil mere end sejre i hans hellige navn."
Fred kommer ved afhængighed
af den guddommelige kraft. Så hurtig som sjælen beslutter sig
for at handle overens med det lys som er givet, giver Helligånden
mere lys og styrke. Åndens nåde er udstyret til at samarbejde
med sjælens beslutsomhed, men det er ikke en erstatning for den personlige
udøvelse af tro. Fremgang i det kristne liv afhænger af tilegnelsen
af det lys som Gud har givet. Det er ikke en overflod af lys og beviser
som gør sjælen fri i Kristus; det er kræfternes stigning
og viljen og sjælens kraft til at råbe oprigtigt, Jeg tror,
hjælp min vantro!"
Der er ingen ydre vedtægter
der kan træde i stedet for enfoldig tro og en fuldstændig tilsidesættelse
af selvet. Men intet menneske kan af sig selv sætte selvet til side.
Vi kan kun indvillige i, at Kristus får lov til at gøre det
for os. Da vil vi af hele vort hjerte kunne sige: "Herre, tag mit hjerte,
for jeg kan ikke give det. Det er din ejendom. Bevar det rent, for jeg
kan ikke bevare det rent for dig. Frels mig til trods for mig selv, thi
jeg er svag og har ikke Kristi karakter Dan mig, form mig, løft
mig op på et renere og helligere plan, hvor din kærlighedsfylde
kan gennemstrømme min sjæl."
-------- D
Hold fast ved Guds
ord!
1Joh 2,3-5 Og deraf
kan vi vide, at vi kender ham: hvis vi holder hans bud. Den, der siger:
"Jeg kender ham," men ikke holder hans bud, er en løgner, og sandheden
er ikke i ham; men den, der holder fast ved hans ord, i ham er Guds kærlighed
i sandhed fuldendt. Deraf ved vi, at vi er i ham.
"Hvis du formår
noget, så forbarm dig over os og hjælp os" Hvor mangen en sjæl,
som er tynget af synden, har ikke gentaget denne bøn! Og til dem
alle lyder den medlidende Frelsers svar: "Hvis du formår! alt er
muligt for den, der tror!" Det er troen, som forener os med Himmelen og
skænker os kraft til at kunne tage kampen op mod mørkets magter.
I Kristus har Gud givet os mulighed for at undertrykke hvert syndigt karaktertræk
og modstå enhver fristelse, hvor stærk den end er. Men mange
føler, at de mangler tro, og derfor holder de sig borte fra Kristus.
Gid disse sjæle i deres hjælpeløse uværdighed
ville give sig over til deres medlidende Frelsers nåde. Se ikke på
dig selv, men se hen til Kristus. Han, som helbredte de syge og uddrev
onde ånder, dengang han vandrede blandt mennesker, er i dag den samme
mægtige Frelser. Troen kommer ved Guds ord. Så hold fast ved
hans løfte: "Den, som kommer til mig, vil jeg aldrig støde
bort." Joh 6,37. Kast dig ned for hans fødder og råb: "Jeg
tror, hjælp min vantro!" Du kan aldrig gå fortabt, når
du gør dette, aldrig!
Satan vil virke på
den mest underfundige måde for at indføre menneskelige idéer,
klædt i engles dragt. Men lyset fra Guds ord skinner midt i det moralske
mørke. Bibelen kan aldrig erstattes af mirakel demonstrationer.
Vi må studere sandheden, og søge efter den som efter skjulte
skatte. Underfuld oplysning vil ikke blive givet ved siden af Guds ord,
eller tage dets plads. Hold fast ved ordet. Tag imod det ord som vil gøre
menneskene vise til frelse. Dette er meningen med Kristi ord om at spise
hans kød og drikke hans blod. Han siger: "Og dette er det evige
liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus
Kristus." Joh 17,3.
-------- E
Hold fast ved Jesu
navn!
Fil 2,5-11 I skal have
det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus, han, som havde Guds
skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men
gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker
lig; og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og
blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors. Derfor
har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over
alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i
himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge bekende: Jesus
Kristus er Herre, til Gud Faders ære.
Bibelens historie styrker
det vansmægtende hjerte med håbet om Guds barmhjertighed, Vi
behøver ikke at fortvivle, når vi ser, at andre har kæmpet
sig igennem lignende nedstemmende forhold som vore egne, og er faldet i
fristelse, ligesom vi er, men dog har genoprettet det tabte og er blevet
velsignet af Gud. De inspirerede ord trøster og opmuntrer den fejlende
sjæl. Skønt patriarkerne og apostlene lå under for menneskelige
skrøbeligheder, fik de dog ved troen et godt vidnesbyrd, kæmpede
deres kampe i Herrens styrke og vandt herlig sejr. Således kan vi
forlade os på kraften i det sonende offer og sejre i Jesu navn. Det
menneskelige er menneskeligt overalt i verden, fra Adams tid og ned til
den nulevende slægt; og Guds kærlighed er uforandret gennem
alle tider.
Du må komme som
en angrende synder og i Jesu navn, han som er din guddommelige talsmand.
Du kommer til en nådig Far som gerne tilgiver, og du må tro
at han vil gøre det han har lovet. De som ønsker at blive
velsignet af Gud, må banke på, vente ved nådens trone
med fuld tillid, og sige: Du, Herre, har sagt: "Den som beder, han får,
og den som leder han finder, og den som banker på, for ham bliver
der lukket op." Herren ønsker at de som søger ham, skal tro
på ham som kan gøre alt for dem.
|