Umiddelbart har vi måske indtryk af, at der vil være stilhed og ro i himlen, men det er slet ikke tilfældet. Fra tronen udgår lyn, brag og torden. Man kommer til tænke på en vulkan lige før et udbrud. Der sker noget, som har sit udspring foran tronen. Ja, alt det, som skal ske i det kommende, og som Johannes skal se, udspringer herfra. Men der er også en anden aktiv magt foran tronen – syv brændende fakler – Guds Ånd, hvor 7-tallet viser, at Ånden er den virksomme i menigheden. Herfra udgår de kræfter, som nu vil forandre verden.

Jeg ved ikke, hvorfor, men af en eller anden årsag har man i de nyere danske oversættelser undladt at oplyse om, at der ud over lyn og torden også lød røster. Da det ud fra tekstens sammenhæng fremgård, at disse røster kommer fra tronen, kunne det være meget interessant at vide hvad disse røster sagde.

Jesu vidner bevarede deres tro ubesmittet under de frygteligste forfølgelser. Skønt de blev berøvet alle bekvemmeligheder og måtte undvære sollyset og indrette sig et hjem i jordens mørke, men gæstfrie skød, beklagede de sig ikke. De indgød hinanden tro, tålmodighed og håb og opmuntrede hinanden til at udholde nød og afsavn. End ikke tabet af alle jordiske goder kunne få dem til at fornægte troen på Kristus. Prøvelser og forfølgelser tjente som de trappetrin, der bragte dem nærmere hvilen og belønningen.

De mindedes deres Mesters ord om, at de skulle glæde og fryde sig, når de blev forfulgt, for deres løn skulle blive stor i Himmelen; thi således var profeterne blevet forfulgt før dem. Ligesom Guds tjenere fordum blev de "lagt på pinebænk og tog ikke imod befrielse for således at opnå en bedre opstandelse". Hebr 11,35. De glædede sig over, at de blev agtet værdige til at lide for sandhedens skyld, og midt i de knitrende flammer opsteg deres sejrssange. Med troens øje så de Kristus og englene læne sig ud over Himmelens brystværn og følge dem med den dybeste interesse og betragte deres trofasthed med billigelse. Fra Guds trone hørte de en røst, som sagde: "Vær tro indtil døden, så vil jeg give dig livets sejrskrans." Åb 2,10.

----------- B

Foran tronen stod syv brændende fakler!
De syv fakler, som brænder foran Guds trone, er en tilkendegivelse af, at scenen foregår i Guds tempel i himlen. Det bemærkes desuden, at der omkring tronen er 24 troner, hvorpå 24 såkaldte "ældste" har taget plads. Der har været en del spekulationer angående disse 24 ældste. Hvem er de, og hvor kommer de fra? At de har betegnelsen "ældste" tyder på, at de en gang har haft en fremtrædende plads i menigheden på jorden. Apg 14,23. De er klædt i hvide klæder, hvilke sammen med sejrskransene kunne tilkendegive, at de engang har været syndere, som nu er iklædt Kristi retfærdighedsklædning. Åb 3,18. Der er al grund til at tro, at de er menneskenes repræsentanter i himmelen. Da Kristus døde på korset, fandt en speciel opstandelse sted. Matt 27,52. Disse, som da opstod, fulgte med Kristus til himlen ved hans himmelfart som en førstegrøde af menneskeslægten. Ef 4,8. Når der i dette tilfælde kun nævnes 24, har det sikkert forbindelse med den jødiske præsteordning der bestod af 24 skrifter 1 Krøn 24,1-19. De fire livsvæsner er sandsynligvis fire højtstående engle. Ez 10,14-15.

Som anført blev den jordiske helligdom bygget af Moses efter det forbillede, han havde set på bjerget. Den var "et sindbillede på den nuværende tid, og svarende dertil frembæres der både ublodige og blodige ofre". Det hellige og det allerhelligste var "afbilleder af den himmelske helligdom". Kristus, vor store ypperstepræst, er tjener ved helligdommen, det sande tabernakel, som Herren selv og ikke et menneske har rejst". Hebr 9,9. og 23; 8,2. Da apostlen Johannes i et syn fik lov at se Guds tempel i Himmelen, så han dér "syv fakler brænde foran tronen". Han så endvidere en engel "med et røgelseskar af guld, og der blev givet ham megen røgelse, for at han skulle lægge den til alle de helliges bønner på guldalteret foran tronen". Åb. 4,5; 8,3. Her fik profeten lov at se den første afdeling af helligdommen i Himmelen, og han så der "syv fakler" og "guldalteret", som i den jordiske helligdom var repræsenteret ved den gyldne lysestage og røgelsesalteret. "Og Guds tempel i Himmelen blev åbnet," og han så inden for det indre forhæng, ind i det allerhelligste. Her så han "hans pagts ark", repræsenteret ved den hellige kiste, som Moses lavede til Guds lov. Åb. 11,19.

De to afdelinger i helligdommen på jorden svarer til de hellige afdelinger i helligdommen i Himlen. Og arken der indeholdt Guds lov, røgelsesalteret og de andre redskaber, som var blevet brugt i den jordiske helligdomstjeneste, havde også sit modstykke i den himmelske helligdom. I sit syn af Guds tempel i Himmelen så Johannes "syv fakler brænde foran tronen". Åb 4,5. Han så også en engel "med et røgelseskar af guld, og der blev givet ham megen røgelse, for at han skulle lægge den til alle de helliges bønner på guldalteret foran tronen". Åb 8,3. Her fik profeten lov at se den første afdeling i den himmelske helligdom. Han så "syv fakler brænde" og "et guldalter" og dette svarede til guldlysestagen og røgelsesalteret i den jordiske helligdom. "Og Guds tempel i Himmelen blev åbnet" endnu en gang (Åb 11,19), og han betragtede det allerhelligste gennem det indre forhæng. Her så han "hans pagts ark", som svarede til den hellige kiste, som Moses lod fremstille til Guds lov.

Ligesom den jordiske Helligdom, der blev vist ham på Bjerget, var også Salomos Tempel med alle dets Tjenester "et Forbillede indtil den nærværende Tid, i hvilken endnu både Gaver og Ofre frembæres;" dets to hellige Afdelinger var "billeder af de himmelske Ting;" Kristus, vor store Ypperstepræst, er "Helligdommens Tjener og det sande Tabernakels, hvilket Herren har oprejst og ikke et Menneske." Da Apostlen Johannes i et Syn så Guds Tempel i Himmelen, så han, at syv antændte Fakler brændte for Tronen." Han så en Engel, "Som havde et Guldrøgelseskar, og ham blev given megen Røgelse, at han under de helliges Bønner, skulle ofre den på det Guldalter, som er for tronen." Her fik altså Profeten den største Afdeling i den himmelske Helligdom at se, og han så at der er "syv tændte Fakler" og Guldalteret, fremstillet ved Guldlysestagen og Røgelsealteret i den jordiske Helligdom. Atter står der, at "Guds Tempel blev opladt," og han fik et Blik ind indenfor Forhænget i det allerhelligste og der så han "hans Pagts Ark," fremstillet ved den hellige Kiste forarbejdet af Moses, hvori Guds Lov skulde opbevares.

----------- C

Det er Guds syv ånder!

Hvad er ånder?
Hvis vi går på biblioteket og låner bøger om ånder eller hvis vi spørger de lærte, så vil vi sandsynligvis få at vide, at ånder er noget usynligt uvirkeligt noget, og mange vil forbinde ånder med spiritisme og sort magi.

Det er rigtig, at ånder som regel er usynlige. Det er også rigtig at der inden for spiritisme og sort magi tales meget om ånder. Men det er forkert at ånder er noget uvirkeligt noget.

Men før vi går videre, er der et par meget væsentlige ting, vi skal have rede på.

Der er over 800 steder i Bibelen, hvor der er tale om Guds ånd. Her er et par af dem. <1 Mos 1,2 og 3,8> I det ny testamente er Guds ånd nogle steder omtalt som Den Hellige Ånd. <Joh 15,26 og 16,13>

I <1 Mos 2,7 og 7,22> og ca. 20 andre steder i det gamle testamente er der tale om livsånden. Livsånden er også en ånd der kommer fra Gud, men er ikke den samme ånd, som der er omtalt i 1 Mos 1,2 og 3,8.

I <Matt 10,1 og Mark 1,27> og flere andre steder er der tale om urene ånder.

Nogle blander disse forskellige ånder sammen, hvilket har medført, at en falsk lære, om døden og de dødes tilstand, hvilket så igen har medført endnu flere falske læresætninger. Disse mange falske læresætninger, som ene og alene opstår fordi man ikke sammenligner de steder i Bibelen, hvor der er tale om ånd og ånder med hinanden.

Læren om skærsilden, (den katolske kirke og flere andre) læren om genfødsel (hinduisme og flere andre) og læren om at mennesket ved døden kommer direkte i himlen eller i helvede er blot nogle få af de meget ubibelske læresætninger, som er opstået fordi man ikke sammenligner vers med vers.

Hebr 1,14 er et af de vers der på en klar og tydelig måde fortæller om hvad og hvem ånder er.

* Alle engle er jo kun tjenende ånder, der sendes ud for at hjælpe dem, som skal arve frelsen. Hebr 1,14.
* Herrens engel lejrer sig omkring dem, der frygter ham, og han udfrier dem. Sl 34,8.
* for han vil give sine engle befaling om at beskytte dig på alle dine veje. Sl 91,11.

Men pas nu på, at du ikke falder i den samme faldgruppe, som så mange andre, nemlig den at tro, at den livsånd der er omtalt i 1 Mos 2,7 og andre steder er engle.

De syv ånder, der er omtalt her i Åb 1,4 er Guds engle.

Jeg vil meget indtrængende opfordre dig til virkelig at studere hvad Bibelen siger om DØDEN. og om ÅNDERNE.