![]() |
|
Ligesom et glashav foran tronen,
klar som krystal!
Foran tronen er der et glashav. Her på jord kan vi ikke se til bunds i havet. Og heller ikke Guds tanker med os, kan vi se til bunds i, men foran tronen er alt klart. Det der er tale om her er ikke virkeligt glas, men en vid, udstrakt flade, som lignede glas, - strålende og gennemsigtig. Det ligenes med krystal, hvormed menes "noget fast, noget gennemsigtigt, som is eller glas". Dette havs beliggenhed viser, at det ingen lighed har med den forbilledlige tjenestes bækken, hvori præsterne toede sig. Det udbreder sig kanske under og danner grundlaget for tronen, ja endog for Staden selv. Det omtales atter i Åb 15,2 som det sted, hvor de, der sejrende, snart skal stå i evig, salig sejrsglæde. Gennem prøvelser og forfølgelse lægges Guds herlighed hans karakter for dagen hos hans udvalgte. Forfulgt og hadet af verden oplæres og opdrages Guds menighed i Kristi skole. De vandrer på trange stier i verden og lutres i trængslens ildovn. De følger Kristus gennem svære kampe, tåler selvfornægtelse og oplever bitre skuffelser; men deres smertelige erfaringer viser dem syndens brøde og ulykke, og de ser på den med afsky. Fordi de har del i Kristi lidelser, er de udset til at få del i hans herlighed. I et himmelsk syn så profeten Guds folks sejr. Han siger: "Og jeg så noget ligesom et glarhav, isprængt med ild. Og jeg så dem, som var gået sejrende ud af kampen ..... stå ved glarhavet med Guds harper i deres hænder. Og de sang Moses Guds tjeners, sang og Lammets sang: "Store og underfulde er dine gerninger, Herre vor Gud, du Almægtige! retfærdige og sande er dine veje, du folkenes konge!" "Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og de har tvættet deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod. Derfor står de nu foran Guds trone og tjener ham dag og nat i hans tempel; og han som sidder på tronen, skal opslå sit telt over dem." (Åb 15,2-3; 7,14-15). De, der tilbeder Gud, vil gøre sig bemærket ved deres agtelse for det fjerde bud, idet dette bud er tegnet på Guds skabermagt og vidnesbyrdet om hans krav på menneskets ærbødighed og hyldest. De onde vil gøre sig bemærket ved deres anstrengelser for at nedbryde Skaberens mindesmærke og ophøje institutionen i Rom På dette stridsspørgsmål vil hele kristenheden blive delt i to store grupper nemlig dem, som holder fast ved Guds bud og troen på Jesus, og dem som tilbeder dyret og dets billede og modtager dets mærke. Selv om kirke og stat vil forene deres magt for at tvinge alle, "både små og store, rige og fattige, fri og trælle", til at modtage dyrets mærke, vil Guds folk dog ikke tage imod det. Åb 13,16. Profeten på Patmos "så dem, som var gået sejrende ud af kampen med dyret og dets billede og dets navns tal, stå ved glarhavet med Guds harper i deres hænder. Og de sang Moses' ... og Lammets sang." Åb 15,2-3. Som et resultat af striden vil hele kristenheden være delt i to grupper. De, som holder Guds bud og har Jesu tro, og de, som tilbeder Dyret og det billede og modtager dets mærke. Selvom kirke og stat forener deres magt til at tvinge "alle, både små og store, rige og fattige, frie og bundne" til at modtage "dyrets mærke", så vil Guds folk ikke modtage det. Profeten på Patmos så "de, der havde vundet sejr over dyret og over dets billede og over dets mærke og over dets navns tal," stå på glarhavet med Guds harper "og synge" Moses, Guds tjener, og lammets sang. -------- B Midt for siderne var fire levende væsner!
Lignende billeder benyttes i det første kapitel hos Ezekiel. De egenskaber, som disse sindbilleder synes at betegne, er: styrke, udholdenhed, fornuft og hurtighed, nemlig styrke i kærlighed, udholdenhed i pligternes opfyldelse, fornuft til at fatte den guddommelige vilje ig hurtighed til at lyde. Disse levende skabninger er endnu nærmere tronen end de 24 ældste; thi de står "i tronens midte og omkring tronen"; ligesom de ældste synger også disse Lammets pris, fordi han har genløst dem fra jorden. I nærheden af Guds trone var der også "fire
livsvæsener". Bibelen siger ikke noget bestemt om, hvem de er (Ez
kap. 1 som giver en lignende skildring fra det gamle Testamente), men deres
kærlighed til Gud kender øjensynlig ingen grænser. (De
kan have en nøje sammenhæng med de fire store grupper af Israels
folk, som lå i lejr rundt om helligdommen. 4 Mos kap. 2. Ifølge
jødiske fortolkere havde Juda stamme en løve som specielt
stammesymbol, Ruben havde en mand, Efraim og Dan en ørn.)
|