![]() |
|
Åb. 4,9.
De priser ham der sidder på tronen! Vi mennesker er meget dygtige til selv, at tage æren og at søge ophøjelse og Anderkendelse. Meget ofte sker det på en måde der er direkte gudsbespottende. De; som er utro i Guds værk mangler principper. Deres motiver er ikke af en Karakter, som leder dem til at vælge det rette under alle omstændigheder. Guds tjenere bør føle, at de til alle tider bliver iagttagne af deres arbejdsgiver. Han, som gav agt på Belsazzars vanhellige fest, er til stede i alle vore institutioner, på købmandens kontor, i det private værksted og den usynlige Hånd nedtegner din forsømmelse lige så sikkert, som den skrev på væggen den frygtelige dom over den gudsbespottende konge. Fordømmelsen over Belsazzar blev skrevet med ildbogstaver: Du er vejet på vægtskålen og fundet for let og hvis du undlader at opfylde de forpligtelser, du har fået af Gud, vil du høre den samme fordømmelse. Pavekirkens ledere ville ikke indrette deres liv efter Guds lovs store forbillede. De opstillede en norm, som passede dem, og besluttede at tvinge alle til at rette sig efter den, fordi romerkirken ville det således. Der udspiledes de frygteligste tragedier, som kan tænkes. Fordærvede og gudsbespottende præster og paver udførte de handlinger, som Satan tildelte dem. De var blottede for barmhjertighed. Den ånd, som korsfæstede Kristus og dræbte apostlene, og som fik den blodtørstige Nero til at dræbe de trofaste på hans tid, bestræbte sig på at rydde de mennesker, som Gud elskede, bort fra jorden. Sl 146,5-9 Lykkelig den, hvis hjælp er Jakobs Gud, hvis håb står til Herren, hans Gud, ham som har skabt himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, ham som bevarer sin troskab til evig tid, som skaffer de undertrykte ret og giver de sultne føde. Herren sætter de fangne i frihed, Herren åbner de blindes øjne, Herren rejser de nedbøjede, Herren elsker de retfærdige. Herren beskytter de fremmede, han bringer faderløse og enker på fode, men fører de ugudelige på vildspor. ------- B Ham der lever i evighedernes evigheder!
Igennem alle dine prøvelser, som aldrig til fulde er blevet afsløret for andre, har du haft en ven der aldrig svigter, som har sagt: "Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende." Medens han var på jorden, blev han altid berørt med menneskelig smerte. Selvom han nu er faret op til sin Fader, og er tilbedt af engle som hastigt adlyder hans bud, kender hans hjerte, som er elsket, forbarmet og sympatiseres med, slet ikke til forandring. Det kræver et hjerte af uforanderlig ømhed. Denne samme Jesus kendte til vore prøvelser, og lod dig ikke kæmpe alene med fristelser, slås med ondt, og til sidst overvældes af byder og sorger. Gennem sine engle har han hvisket til dig: "Frygt ikke, thi jeg er med dig," "Jeg er den, som lever; og jeg var død, men se, jeg lever i evighedernes evigheder." Jeg kender dine sorger; jeg har selv lidt dem. Jeg kender til dine kampe; jeg har selv erfaret dem. Jeg kender dine fristelser; Jeg har selv stødt på dem. Jeg har set dine tårer; jeg har også grædt. Dine jordiske håb er knust; men lad troens øjne være opløftet og gennemtrænge sløret, og der forankre dine håb. Den evige forsikring skal være din at du har en ven der holder sig nærmere end en bror. I alle vore prøvelser har vi en aldrig svigtende hjælper. Han overlader os ikke til ene at kæmpe mod fristelserne, til at stride mod det onde for så til sidst at knuses under byrder og sorger. Skønt han nu er skjult for os dødelige, kan vi med troens øre høre hans stemme sige: Frygt ikke, jeg er med dig. "Jeg var død, men se, jeg lever i evighedernes evigheder." Åb 1,18. Jeg har tålt dine sorger, oplevet dine kampe, mødt dine fristelser. Jeg kender dine tårer, jeg har selv grædt. Jeg kender de sorger, der er for dybe til at kunne hviskes i noget menneskes øre. Tro ikke, at du er forladt og svigtet. Selv om din smerte ikke møder genklang hos nogen sjæl på jorden, så se hen til mig, og du skal leve. "Om også bjergene viger, om også højene rokkes, min kærlighed viger ej fra dig, min fredspagt rokkes ikke, så siger Herren, din forbarmer." Es 54,10. Jesus trøster os med et ufattelig stort håb,
når vi sørger over vore døde. "Dem skal jeg fri fra
dødsriget, løse fra døden! Nej, død, hvor er
din pest, dødsrige, hvor er din sot?" Hos 13,14. "Jeg er ... den,
som lever; og jeg var død, men se, jeg lever i evighedernes evigheder,
og jeg har dødens og dødsrigets nøgler," Åb
1,18. "Herren selv skal stige ned fra Himmelen, og der skal lyde en befaling,
en overengels røst og Guds basun. og først skal de døde
i Kristus opstå; derefter skal vi, som lever og bliver tilbage, bortrykkes
tillige med dem i skyerne for at møde Herren i luften; og så
skal vi altid være sammen med Herren." 1Tess 4,16-17.
|