![]() |
|
Åb. 4,10.
De 24 ældste tilbeder Ham der lever evigt! Ved deres tilbedelse ophøjer de Herren som den eneste sande Gud og skaber! Es 45,21-22 Fortæl det, og fremlæg det, læg råd op sammen! Hvem har forkyndt det i fortiden og fortalt det for længst? Er det ikke mig, Herren? Der er ingen anden Gud end mig, en retfærdig Gud, en Gud der frelser, der er ingen anden end mig. Vend dig til mig, og bliv frelst, hele du vide jord! For jeg er Gud, der er ingen anden. I vore dage er det meget sjældent, at man hører den form for tilbedelse og ophøjelse, som burde lyde uden ophør fra de sande kristne. I stedet hører man forbandelser og selvophøjelse. 2Tim 3,1-5 Men det skal du vide, at i de sidste dage skal der komme hårde tider. For da vil mennesker blive egenkærlige, pengeglade, pralende, overmodige, fulde af hån, ulydige mod deres forældre, utaknemlige, spottere, ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umådeholdne, brutale, fjender af det gode, forrædere, fremfusende, hovmodige, de vil elske nydelser højere end Gud; i det ydre har de gudsfrygt, men de fornægter dens kraft. Hold dig fra dem! -------- B De 24 lægger deres kroner for tronen!
Dette at de tager deres kroner af og lægger dem foran tronen viser en total overgivelse og en endeløs respekt for Ham der sidder på tronen. Før Kristus kom til Jorden, var han fyrsten over
Herrens hær. De herligste og ypperste af morgenrødens sønner
forkyndte hans pris ved skabelsen. De skjulte deres ansigter, når
han sad på sin trone. De lagde deres kroner for hans fødder
og istemte hans pris, når de skuede hans storhed. Men dette herlige
væsen elskede arme syndere og tog tjener skikkelse på for at
lide og dø for os. Jesus kunne være blevet ved Faderens side
med kongekronen og kongekåben på. Men for vor skyld valgte
han at ombytte Himmelens herlighed med jordisk fattigdom.
|