Dan 10,8 Jeg blev alene tilbage, og da jeg så dette vældige syn, forlod al kraft mig; jeg blev ligbleg og havde ikke flere kræfter.

Dan 10,14-16 Og nu er jeg kommet for at få dig til at forstå, hvad der skal ske med dit folk ved dagenes ende. For også dette syn gælder de dage." Da han sagde det til mig, bøjede jeg mit ansigt mod jorden og blev stum. Men så var der en, der lignede et menneske, der rørte ved mine læber. Jeg åbnede munden og kunne tale igen, og jeg sagde til ham, der stod foran mig: "Herre, ved synet fik jeg krampe, og jeg havde ikke flere kræfter.

De ting Daniel så var også om de sidste dage, og de gjorde et meget stærkt indtryk på ham, men de ting Jesus nu ville åbenbare for Johannes var meget mere omfattende.

På grund af sin store nåde, bringer Herren ikke ulykker over jorden uden at han først advarer jordens befolkning. Profeten Amos siger: "Nej, Den Herre Herren gør intet uden først at have åbenbaret det for sine tjenere, profeterne." Amos 3,7. Da ugudeligheden hos menneskene før syndfloden fik Gud til at sende en vandflod over jorden, lod han dem først vide sin hensigt, for at de kunne få lejlighed til at omvende sig fra deres ondskab. I hundrede og tyve år genlød advarslen om omvendelse i deres ører, for at ikke Guds vrede skulle åbenbare sig i deres ødelæggelse. Men budskabet forekom dem at være tom snak, og de troede det ikke. De blev dristigere i deres ondskab, så de spottede Guds sendebud, gjorde nar af hans tryglen og endog beskyldte ham for vanskelig optræden. Hvordan tør nogen vove at træde op mod alle denne verdens store? Hvis Noas budskab var sandt, hvorfor kunne hele verden da ikke se det og tro det? En mands påstand imod tusindes klogskab! De ville ikke fæste lid til advarslen, og heller ikke søge ly i arken.

--------------- B

Der sad en på tronen i himlen!

Sl 11,4 Herren er i sit hellige tempel, Herrens trone er i himlen. Hans øjne iagttager, hans blik prøver menneskene.

Sl 103,11 Så høj som himlen er over jorden, så stor er hans nåde mod dem, der frygter ham;

Dan 7,9-10 Da så jeg dette: Troner blev stillet frem, og en gammel af dage tog sæde; hans klæder var hvide som sne, og håret på hans hoved var rent som uld. Hans trone var flammer af ild, dens hjul var luende ild. En flod af ild strømmede frem og løb ud foran ham. Tusind, ja tusinder tjente ham, ti tusind, ja titusinder stod foran ham. Retten blev sat, bøgerne blev åbnet.

Herren er i sit hellige tempel, Herrens trone er i himlen. Hans øjne iagttager, hans blik prøver menneskene. Det skal skrives ned til den kommende slægt, det folk, der skabes, skal lovprise Herren. Fra sin bolig iagttager han alle dem, der bor på jorden. Han har skabt alle hjerter og giver agt på alle deres handlinger. Hele jorden skal frygte Herren, alle verdens beboere skælve for ham. (Sl 11,4; 102,19; 33,14-15. og 8.