Til Forsiden
Som jaspis og sarder!


Johannes begynder sin beskrivelse i midten. Centrum for det hele er en trone, og han, som sidder på tronen, er at se til som jaspis og sarder. Jaspis og sarder er ædelstene, men Johannes gør ikke noget forsøg på en nærmere beskrivelse af ham, som sidder på tronen. Udenom ham er der en fantastisk regnbue.

Jaspis er en af de ædelsten, som var i ypperstepræstens brystskjold og som også vil være i det ny Jerusalem.

Ord bliver utrolig fattige, når de skal beskrive den herlighed, der omgiver Guds trone, og man mærker straks, at denne verden var ikke vidunderlig nok til at beskrive lyshavet omkring Guds trone; men det primære er det ubestridelige faktum, at Gud er på tronen. Selv om astronauterne ikke fandt Ham på deres rumrejser, og selv om menneskene har glemt og ignoreret Gud så mangen en gang, så er Han stadig på tronen som "kongernes Konge og herrernes Herre," Hans trone nås ikke ved hjælp af raketter. Hans væsen afsløres ikke på TV skærmen. Hans planer kan ikke beregnes ved hjælp af computer, og alligevel findes der absolut ingen undskyldning for at benægte hans eksistens. "Thi hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses fra verdens skabelse af, idet det forstås af hans gerninger, så de er uden undskyldning." Rom 1,20.

Igen siger profeten: "Og se, en trone stod i himmelen, og der sad En på tronen, og han, der sad der, var at se til som Jaspis og Sarder." Regnbuen, tegnet på Guds pagt med Noah blev set af Johannes indhyllende tronen, - - - tegnet på Guds nåde til hver angrende, troende sjæl. Det er det evige evangelium, at "således elskede Gud verden, at han gav sin søn den enbårne for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv." Det erklærer overfor hele verden, at Gud vil aldrig glemme sit folk i deres kampe mod ondskaben.

--------- B

En regnbue om tronen, som smaragd!
Smaragd er også en af de ædelstene, som var i ypperstepræstens brystskjold. Denne ædelsten vil også være en af grundstenene i det ny Jerusalem.

Omkring tronen i Himmelen og over Kristi hoved er der noget, der ligner en regnbue. Profeten siger: "Som regnbuen, der viser sig i skyen på en regnvejrsdag, var stråleglansen om ham at se til. Således så Herrens herlighedsåbenbarelse ud." Ez. 1,28. I Åbenbaringens bog siges der: "Se, en trone stod i Himmelen, og der sad en på tronen, ... og der var en regnbue rundt omkring tronen, at se til som smaragd." Åb. 4,2-3. Når menneskene ved deres store uretfærdighed nedkalder Guds straffedomme, vil Frelseren, idet han går i forbøn for dem hos Faderen, pege på regnbuen i skyen, på buen om tronen og over sit eget hoved som tegn på Guds barmhjertighed overfor den angrende synder.