Hvor lidet begreb man dog har om det himmelske tempels størrelse og herlighed! I dette tempel indførtes Johannes i det 4. Kap. Begyndelse gennem den dør, som åbnedes i himlen. Vi må erindre, at han endnu i 11 og 12 vers skuer ind i det samme tempel. Og nu ser han de himmelske Hærskarer:

# rundt om tronen står de, som fremstilles ved de fire levende væsener.
# Dernæst kommer de 24 ældste.
# Derefter ser Johannes rundt omkring dem alle, en skare af himmeleske engle.

Hvor mange kan man vel antage, det himmelske tempel rummer? "Titusinde gange titusinde," udråber seeren. I dette udtryk alene har man 100 millioner! Men som om ingen talstørrelse kunde betegne den utallige mængde, tilføjer han derpå: "Tusinde gange tusinde!" Vel kunne Paulus (Hebr. 12,22) kalde denne Hærskare "englenes mange tusinder. Og disse var alle i den himmelske Helligdom. Dette var den forsamling, Johannes så på de sted, som er midtpunktet for universet tilbedelse, hvor den underfulde rådslutning til menneskets genløsning føres fremad til sin fuldendelse. Og den, som fornemmelig var genstand for denne utallige, hellige skares tilbedelse, var Guds Lam; og hans livs hovedhandling, der gjorde krav på deres beundring, var, at han udgød sit blod til det faldne menneskes frelse. Thi enhver røst i hele den himmelske Hærskare deltog i den lovsang, som blev sunget: "Lammet, som er slagtet, er værdigt til at have magt og visdom og styrke og pris og ære og velsignelse!" Hvilken passende forsamling på et sådant sted! Og hvilken passende lovsang til ham, som, idet han udgør sit blod, blev en løsepenge for mange, og som i egenskab af vor store ypperstepræst endnu i himmelske Helligdom i kraft af sit blod træder frem for os. Og for denne ophøjede forsamlig må snart vor karakter og vor liv tilsidst prøves. Hvad vil da gøre os skikkede til at bestå i denne grundige prøve? Hvad vil da sætte os istand til at opstå og tage plads blandt den syndefrie skare i himlen? Det skal Kristi blods uendelige fortjeneste, der kan rense os fra al besmittelse og gøre os skikkede til at betræde Zions hellige bjerg! Hvilken uendelig Guds Nåde, der kan berede os til at tåle hans herlighed og give os Frimodighed til at fremtræde for hans Ansigt med overvættes fryd!

Regnbuen omkring tronen er en forsikring om, at Gud er sanddru, og at der ikke hos ham er nogen forandring eller skiftende skygge. Vi har syndet imod ham og har ikke fortjent hans gunst, og alligevel har han lagt den mest vidunderlige af alle bønner på vore læber: "Bortstød os ikke for dit navns skyld, vanær ej din herligheds trone, kom i hu og bryd ej din pagt med os"" Jer. 14,21. Han har forpligtet sig til at give agt på vort råb, når vi kommer til ham og bekender vor uværdighed og synd. Hans trones ære er sat på spil for opfyldelsen af hans ord til os.

Guds tempel i Himmelen er åbent, og indgangen er oplyst af den herlighed, som tilhører enhver menighed, som elsker Gud og.holder hans bud. Vi har behov for at studere, meditere og bede. Så får vi åndelig indsigt, så vi kan se ind i det allerhelligste i det himmelske tempel. Da vil vi kunne opfatte emnerne i den sang og taksigelse, som lyder fra det himmelske kor omkring tronen. Når Zion gør sig rede og bliver lys, vil dens lys blive meget stærkt, og der vil lyde lov og takkesange i de helliges forsamling. Da vil knurren og klage over små skuffelser forstumme. Når vi gør brug af den gyldne øjensalve, vil vi komme til at se den hinsidige herlighed. Da vil troen bane vej gennem Satans tætte skygge, og vi vil komme til at se vor Talsmand ofre sine egne fortjenesters røgelse til gavn for os. Når vi ser det, som det er, og som Herren ønsker, at vi skal se det, bliver vi fyldt med en erkendelse af uendeligheden og mangfoldigheden i Guds kærlighed.