Til Forsiden
Åb. 5,2.

En mægtig engel råber!
Hvem denne engel er kan vi ikke med sikkerhed sige noget om, men der er stor sansynlighed for at det er den samme engel som blev sendt til Daniel.

Dan 9,20-22 Endnu mens jeg talte og bad og bekendte min egen og mit folk Israels synd og bønfaldt Herren min Gud og bad for hans hellige bjerg - mens jeg altså endnu var i færd med bønnen, kom manden Gabriel, som jeg tidligere havde set i et syn, flyvende hen til mig ved aftenofferets tid. Han kom og talte til mig og sagde: "Daniel, nu er jeg kommet for at give dig indsigt og forståelse.

Og senere til Zakarias og Maria.

Luk 1,19 Da svarede englen ham: "Jeg er Gabriel, som står for Guds ansigt, og jeg er sendt for at tale til dig og bringe dig dette glædelige budskab.

Luk 1,26-27 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria.

Gud holder så at sige den bogrulle der her er tale om frem for al verdens øjne, og en vældig engel, utvivlsomt en af høj rang og stor magt, træder frem som en herold og opfordrer med vældig røst alle skabninger i verdensaltet til at prøve sin visdoms styrke ved at åbenbare Guds skjulte råd. Hvem er værdig til at åbne bogen og bryde dens segl? Derpå følger en pause. I tavshed indrømmer alle skabninger sig uværdigt til at åbenbare skaberens rådslutninger. "Og ingen i himlen", ikke blot intet menneske, men ingen skabninger i himlen formåede det. Beviser ikke dette, at englenes evne er begrænset ligesom menneskets, hvor det gælder at trænge ind i fremtiden og åbenbare det tilkommende? For at kunne forstå alle de ting der sker på dette tidspunkt, er det nødvendig at vi kun sæger visdom og forstand fra den rene kilde!Jak 1,2-8 Mine brødre, I skal kun regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellige slags; I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed. Og udholdenheden skal føre til fuldendt værk, for at I kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget. Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få den. Men han skal bede i tro, uden at tvivle; for den, der tvivler, er som en bølge på havet, der rejses og brydes af vinden. Det menneske skal ikke bilde sig ind, at det får noget af Herren, tvesindet som det er og ustadigt i al sin færd. Ordsp 2,1-11 Min søn, hvis du tager imod mine ord og gemmer mine bud hos dig, så du lader øret lytte til visdom og vender hjertet mod forstandighed, ja, hvis du råber på indsigt og løfter din røst efter forstandighed, hvis du leder efter den som efter sølv, søger efter den som efter skatte, da forstår du, hvad det er at frygte Herren, da opnår du kundskab om Gud. For Herren giver visdom, fra hans mund kommer kundskab og forstandighed; han har forråd af fornuft til de retskafne, han er skjold for dem, der vandrer retsindigt; han beskytter de rette stier og vogter sine trofastes vej. Da forstår du retfærdighed, ret og retskaffenhed, alle de gode veje, for visdom fylder dit hjerte, og kundskab gør dig godt. Din omtanke vogter dig, forstandigheden beskytter dig;

--------------- B

Hvem kan bryde seglene?

Es 29,11-12 Modtager I et syn, bliver det som ordene i en forseglet bog: Giver man den til en, der kan læse, og siger: "Læs dette her!" svarer han: "Det kan jeg ikke, for den er forseglet." Og giver man bogen til en, der ikke kan læse, og siger: "Læs dette her!" svarer han: "Jeg kan ikke læse."

Johannes skriver "Jeg så, og jeg hørte lyden af mange engle rundt om tronen." Engle der var forenet i arbejde for ham som havde taget bogen. Fire mægtige engle holder denne verdens magter tilbage, indtil Guds tjenere er beseglet i deres pander, jordens nationer er ivrige efter at komme i krig, men de bliver holdt i skak af englene. Når denne magt, som hindrer dem, bliver fjernet, vil der komme en tid med trængsel og sjælekval. Der vil blive opfundet dødbringende instrumenter til krigsførelse. Skibe med deres levende last vil blive begravet i havets dyb. Alle, som ikke er af sandhed, vil forene sig under ledelse af sataniske kræfter. Men de bliver holdt under kontrol, til tiden er inde for den store krig ved Harmageddon.