Da apostelen så, at ingen trådte frem for at åbne bogen, blev han meget bange for, at Herrens rådslutninger, som den indeholdt med hensyn til hans folk, aldrig skulde komme for dagen, og på grund af sine naturlige ømme følelser og sin omsorg for menigheden græd han. "Hvor langt er ikke de fra at have Johannes' sindelag, der hellere følger oplysning om alt andet end denne bogs indhold!"

"Dybt bevæget ved den tanke, at der intet som helst væsen fandtes, der kunne forstå, åbenbare og fuldkomme de guddommelige rådslutninger, frygtede han for, at de skulle blive skjulte for menigheden. Denne apostelens gråd havde sit udspring i hans hjertes ømhed og trådte klarere frem nu, da han ikke var sin egen Herre. Åbenbaringen blev ikke skreven uden tårer, ej heller kan man forstå den uden tårer."

Endnu har Johannes ikke set ind i fremtiden – i det, som skal komme. Og nu ser det ud til, at han heller ikke skal komme til det. For fremtiden er – i Åbenbaringsbogens billedsprog – en lukket bogrulle, som ligger i Guds hånd. Og den er forseglet med syv segl, som ingen kan bryde.

Johannes opfatte det som et stort problem, at ingen kan bryde seglene på fremtidsbogen. Problemet er så stort, at han ligefrem begynder at græde. Men vi kan også se det som en trøst, at fremtiden ligger i Guds højre hånd – almagtens hånd. Der er ingen, som tager hul på fremtiden ved en fejltagelse -–hverken ved et atomuheld eller en miljøkatastrofe.

Men hvorfor er fremtidsbogen lukket med syv segl? – og hvorfor er der ingen, som kan bryde seglene?

Senere får vi (v. 9) at vide, at Lammet er værdig til at få bogen og bryde dens segl, fordi det blev slagtet. Og dette giver os et fingerpeg om, at det er synden, der har lukket fremtiden og dermed Guds rige for os, og den, der skal bryde seglene må tage straffen for fortidens synder på sig. Det er ingen i stand til. Ingen uden Lammet!

Bibelen bærer ikke altid præg af fuldkommen orden eller enhed. Kristi mirakler kommer ikke i den rigtige rækkefølge, men bliver gengivet nøjagtigt sådan som de skete, for at åbenbare Kristi guddomsmagt. Bibelens sandheder er som skjulte skatte. Man må lede efter dem, og det kræver en indsats at grave dem frem. De som ikke fordyber sig i Bibelens indhold, kan somme tider alligevel mene at de har en fuldstændig forståelse. De kan tale om at Bibelen modsiger sig selv og at den ikke er pålidelig. Men de som søger sandheden og er villige til at gøre Guds vilje, vil studere ordet med et åbent sind. Det sind som Gud får lov til at påvirke, ser en åndelig sammenhæng, en gylden tråd gennem det hele. Men det kræver tålmodighed, omtanke og bøn for at kunne følge denne dyrebare, gyldne tråd. Strid om Bibelens indhold har fået mange til at studere i den, og uvurderlige skatte er kommet frem i lyset. Mange tårer er grædt og mange bønner bedt, om at Herren måtte åbne sit ord, så det kunne blive forstået på den rette måde.