Åb. 5,4.
Hvem kan åbne bogen?
Den mystiske bog har været genstand for megen granskning,
fordi dens indhold synes at være af en ganske enestående karakter.
Når ingen var i stand til at åbne den, har det naturligvis
noget at gøre med bogens indhold. Her er det ikke et spørgsmål
om magt eller intelligens, men om værdighed og indsats. Kun en i
hele det uendelige univers er i stand til at tage den hemmelighedsfulde
bog og åbenbare dens overraskende budskab.
Da apostelen så, at ingen trådte frem for
at åbne bogen, blev han meget bange for, at Herrens rådslutninger,
som den indeholdt med hensyn til hans folk, aldrig skulde komme for dagen,
og på grund af sine naturlige ømme følelser og sin
omsorg for menigheden græd han. "Hvor langt er ikke de fra at have
Johannes' sindelag, der hellere følger oplysning om alt andet end
denne bogs indhold!"
"Dybt bevæget ved den tanke, at der intet som helst
væsen fandtes, der kunne forstå, åbenbare og fuldkomme
de guddommelige rådslutninger, frygtede han for, at de skulle blive
skjulte for menigheden. Denne apostelens gråd havde sit udspring
i hans hjertes ømhed og trådte klarere frem nu, da han ikke
var sin egen Herre. Åbenbaringen blev ikke skreven uden tårer,
ej heller kan man forstå den uden tårer."
Endnu har Johannes ikke set ind i fremtiden – i det, som
skal komme. Og nu ser det ud til, at han heller ikke skal komme til det.
For fremtiden er – i Åbenbaringsbogens billedsprog – en lukket bogrulle,
som ligger i Guds hånd. Og den er forseglet med syv segl, som ingen
kan bryde.
Johannes opfatte det som et stort problem, at ingen kan
bryde seglene på fremtidsbogen. Problemet er så stort, at han
ligefrem begynder at græde. Men vi kan også se det som en trøst,
at fremtiden ligger i Guds højre hånd – almagtens hånd.
Der er ingen, som tager hul på fremtiden ved en fejltagelse -–hverken
ved et atomuheld eller en miljøkatastrofe.
Men hvorfor er fremtidsbogen lukket med syv segl? – og
hvorfor er der ingen, som kan bryde seglene?
Senere får vi (v. 9) at vide, at Lammet er værdig
til at få bogen og bryde dens segl, fordi det blev slagtet. Og dette
giver os et fingerpeg om, at det er synden, der har lukket fremtiden og
dermed Guds rige for os, og den, der skal bryde seglene må tage straffen
for fortidens synder på sig. Det er ingen i stand til. Ingen uden
Lammet!
Bibelen bærer ikke altid præg af fuldkommen
orden eller enhed. Kristi mirakler kommer ikke i den rigtige rækkefølge,
men bliver gengivet nøjagtigt sådan som de skete, for at åbenbare
Kristi guddomsmagt. Bibelens sandheder er som skjulte skatte. Man må
lede efter dem, og det kræver en indsats at grave dem frem. De som
ikke fordyber sig i Bibelens indhold, kan somme tider alligevel mene at
de har en fuldstændig forståelse. De kan tale om at Bibelen
modsiger sig selv og at den ikke er pålidelig. Men de som søger
sandheden og er villige til at gøre Guds vilje, vil studere ordet
med et åbent sind. Det sind som Gud får lov til at påvirke,
ser en åndelig sammenhæng, en gylden tråd gennem det
hele. Men det kræver tålmodighed, omtanke og bøn for
at kunne følge denne dyrebare, gyldne tråd. Strid om Bibelens
indhold har fået mange til at studere i den, og uvurderlige skatte
er kommet frem i lyset. Mange tårer er grædt og mange bønner
bedt, om at Herren måtte åbne sit ord, så det kunne blive
forstået på den rette måde.
|