Es 11,1-5 Men der skyder en kvist fra Isajs stub, et skud gror frem fra hans rod. Over ham hviler Herrens ånd, visdoms og indsigts ånd, råds og styrkes ånd, kundskabs og gudsfrygts ånd; han lever og ånder i frygt for Herren. Han dømmer ikke efter, hvad hans øjne ser, fælder ikke dom efter, hvad hans ører hører; han dømmer de svage med retfærdighed, fælder retfærdig dom over landets hjælpeløse. Han slår voldsmanden med sin munds stok, og med læbernes ånde dræber han den uretfærdige; retfærdighed er bæltet om hans lænder, trofasthed bæltet om hans hofter.

Johannes retter sit blik mod en, som kaldes Løven af Juda, Davids rodskud. (Løven er billede på styrke. Løven af Juda – 1 Mos. 49,9. Davids rodskud – Es. 11,1-10). Men når Johannes får øje på ham, ser han ud som et lam (det modsatte af en løve) og ser over i købet ud som et slagte lam.Hele universet følger begivenheden, mens en engel søger efter en, der kan bryde seglene og åbne bogen. Men ingen – uden Jesus, er værdig til blot at se på den.Kun Jesus har de forudsætninger, som er nødvendige for at åbne bogen. Han er "løven" af Judas stamme 1 Mos. 49,9-10 og Davids "rodskud" Es. 11,1-10. Disse udtryk, som er hentet fra plante og dyreriget, symboliserer magter. Begge forekommer i gammeltestamentlig profetier om Messias, som ifølge Guds løfte skulle forløse Israel. Jesus er den lovede Messias. Kun han, som er Guds Søn, og som har al magt, er værdig til at bryde bogrullens segl. Han, alene kan åbenbare Gud – fordi han er fuldkommen kærlighed.Johannes får ikke

lov til at græde længe. Gud ønsker ikke, at nogen kundskab, som er til gavn for hans folk, skal hemligholds dem, men sørger for, at bogen bliver åbnet. Derfor siger en af de ældste til ham: "Græd ikke! Se, løven, som er af Judas stamme, Davids rod, har vundet sejer til at oplukke bogen og bryde dens syv segl." Hvorfor en af de ældste fremfor noget andet væsen meddelte Johannes dette, kan man ikke vide, uden det skulle være, fordi de som genløste havde særlig interesse for alt, hvad der angik menighedens velfærd på jorden. Kristus kaldes her "Løven af Judas stamme". Hvorfor kaldes han en løve? Og hvorfor sige

s der af Judas stamme? – Det første sandsynligvis for at betegne hans styrke; thi efter at løven er dyrenes Konge, skovens monark, er den også et passende sindbillede på kongelig magt og vælde. "Af Judas stamme." Denne benævnelse er utvivlsomt hentet fra profetien i 1 Mos. 49,9-10.At Davids stilling særlig var forud bestemt af Kristus og særlig støttedes ved ham, kan man ikke tvivle om. Davids var forbilledet, Kristus modbilledet. Davids trone og Herredømme i Israel var et billede på Kristi regering over sit folk. "Og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders, trone." Luk. 1,32-33. Da Kristus fremtrådte i linjen af Davids afkom, idet han blev menneske, kaldes han også Davids slægt og en kvist af Isajs stub. Es. 11,1-10; Åb. 22,16. Efter at hans ret til Davids trone og til at herske over Guds folk således er fremstillet, var det ganske i sin orden, at det blev ham betroet at bryde seglene.Det var løven af Judas stamme der brød seglet på bogen og gav Johannes åbenbaringen for hvad der sk

al ske i disse sidste dage. Daniel stod med hans skæbne og havde hans vidnesbyrd der var beseglet indtil tidens ende, når den første engels budskab skal forkyndes for verden. Disse ting her er af grænseløs vigtighed i disse sidste dage; men medens mange skal sigtes, renses og lutres," gudløse skal forgå," og ingen af de gudløse skal forstå".

Som løven af Juda stamme, vil Kristus forsvare sine udvalgte og bringe dem til sejr, fordi de accepterede ham som "det Gud lam, der har borttaget verdens synd." Kristus det slagtede lam, som blev foragtet, afvist, offer for Satan vrede, og misbrugt af menneskers ondskab, - - - hvor øm er hans sympati ikke med hans folk, som er i verden! I forhold til de uendelige dybder i hans ydmygelse og offer som Guds lam, vil hans magt og herlighed så ikke blive som Judas løve for hans folks befrielse.

I den prøvetid, som ligger foran os, vil Gud holde sit løfte om at beskytte dem, som har holdt fast ved hans ord om udholdenhed. Kristus vil sige til sine trofaste: "Mit folk, gå ind i dit kammer og luk dine døre bag dig; hold dig skjult en liden stund, til vreden er draget over " Es 26,20. Løven af Judas stamme, der er så frygtelig for dem, som forkaster hans nåde, vil være Guds Lam for de lydige og trofaste. Den skystøtte, som varsler vrede og rædsel for den, som overtræder Guds lov, er lys og nåde og befrielse for dem, som har holdt hans bud. Den arm, som vil slå oprørene ned, har styrke til at udfri de lydige. Enhver, som er trofast, vil blive taget med. "Og han skal sende sine engle ud med mægtig basunklang, og de skal samle hans udvalgte sammen fra de fire verdenshjørner og fra himlenes yderste grænser." Matt 24,31.