Sl 96,1-6 Syng en ny sang for Herren, syng for Herren, hele jorden! Syng for Herren, pris hans navn, forkynd hans frelse dag efter dag! Fortæl om hans herlighed blandt folkene, om hans undere blandt alle folkeslag! For Herren er stor og højt lovprist, han er frygtindgydende for alle guder. For alle folkenes guder er intet værd, men Herren skabte himlen. Højhed og pragt er foran ham, styrke og herlighed i hans helligdom.

Es 42,10-12 Syng en ny sang for Herren, hans pris fra jordens ende, I, der færdes på havet med hvad det rummer, I, der bor på de fjerne øer! Ørkenen og dens byer skal løfte røsten, lejrene, hvor Kedar bor; Selas beboere skal juble, fra bjergenes toppe skal de råbe. De skal give Herren ære og forkynde hans pris for de fjerne øer.

Nu bliver der sunget en ny sang. Den er anført af de 24 ældste. Det er lovsangen til Lammet. Det er de frelstes lovprisning af frelseren. Den sang handler om Lammets blod, som er frelsens grundvold Åb. 5,9-10. Og nu opdager vi, at der er endnu flere med i lovsangen. Både kap. 4 og kap. 5 er bygget op på den måde, at vi begynder med et nærbillede, og det ender med et stort oversigtsbillede. Kap.4 begynder med tronen, så inddrages regnbuen, de 24 ældste, de 4 livsvæsener. I kap. 5 begyndes med et nærbillede af bogrullen i højre hånd på ham, som sad på tronen. Så zoomes der ud igen til de 24 ældste og de 4 livsvæsener, og da lovsangen begynder viser det sig, at der er endnu flere udenfor, som vil være med.Først er der tale om engle i højt tal. De synger også Lammets pris og synger specielt om dets ophøjelse til magt og ære. Til sidst deltager alt det skabte i lovprisningen, som nu både er en lovprisning af Ham, som sidder på tronen og af Lammet.Den kaldes "en ny sang", ny sandsynligvis, i dens indhold og form. De var de første, der kun

ne synge den, fordi de var de første, der blev forløste. De kalder sig konger og præster. I hvilken forstand de er præster, har vi allerede set: de hjælper Kristus med hans præstelige gerning. I samme betydning er de utvivlsomt også konger; thi Kristus sidder med sin Fader på hans trone, og de deltager uden tvivl som hans tjenere i den himmelske regering med hensyn til denne verden.

"Det er godt at takke Herren, lovsynge dit navn, du højeste, ved gry forkynde din nåde, om natten din trofasthed til tistrenget lyre, til harpe, til strengeleg på citer! Thi ved dit værk har du glædet mig, Herre, jeg jubler over dine hænders gerning." Sl 92,2-5.

"Kom, lad os juble, for Herren, råbe af fryd for vor Frelses klippe, møde med tak for hans åsyn, juble i sang til hans pris! Thi Herren er en vældig Gud, en konge stor over alle guder; i hans hånd er jordens dybder, bjergenes tinder er hans; havet er hans, han har skabt det, det tørre land har hans hænder dannet. Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for Herren, vor skaber! Sl 95,1-6.

"Syng Herren en ny sang, syng for Herren, al jorden, syng for Herren og lov hans navn, fortæl om hans frelse dag efter dag, kundgør hans ære blandt folkene, hans undere blandt alle folkeslag! Thi stor og højlovet er Herren, forfærdelig over alle guder." Sl 96,1-4.

"Råb af fryd for Herren, al jorden, tjener Herren med glæde, kom for hans åsyn med jubel! Kend, at Herren er Gud! Han skabte os, vi er hans, hans folk og den hjord, han vogter. Gå ind i hans porte med takkesang, med lovsange ind i hans forgårde, tak ham og lov hans navn! Thi god er Herren, hans miskundhed varer evindelig, fra slægt til slægt hans trofasthed!" Sl 100.