Åb. 6,11.
Martyrerne får hvide klæder!Ikke engang livet
selv må købes på bekostning af sandhed. Ved et ord eller
et nik kunne martyrerne have fornægt en sandheden og reddet deres
liv. Ved at gå med på at kaste et eneste korn røgelse
på afgudsalteret kunne de være sparet for pinebænken,
skafottet eller korset. Men de værgede sig ved at vise falskhed i
ord eller i handling, selv om livet var den gave, de ville få ved
at gøre det. Fængsel, tortur og død med en ren samvittighed
bød de velkommen fremfor udfrielse på betingelse af bedrag,
usandhed og frafald. Ved sandfærdighed og tro på Kristus fortjente
de uplettede kjortler og juvel besatte kroner. I Guds øjne var deres
liv ædelt og ophøjet fordi de holdt fast ved sandheden under
de sværeste forhold. Intet kors, ingen krone. Hvordan kan en være
stærk i Herren uden prøvelser. For at få styrke må
vi arbejde. For at have stærk tro, må vi sættes under
vilkår hvor vor tro anvendes. Apostlen Paulus formanede Timoteus,
lige før sin martyrdom: "Men vær med til at lide ondt for
evangeliet ved den kraft, Gud giver." Det er gennem den megen trængsel
at skal komme ind i Guds rige. Vor Frelser var prøvet i enhver mulig
måde, og dog sejrede han hele tiden i Gud. Det er vort privilegium
at være stærke i Guds kraft under alle forhold, og at fryde
os ved Kristi kors.
Disciplene blev ikke udstyret med martyrernes mod og styrke,
før de fik brug for en sådan nåde: Så blev Frelserens
løfte opfyldt. Da Peter og Johannes aflagde vidnesbyrd for det jødiske
råd, "undrede de sig; men så kendte de dem igen og huskede,
at de havde været sammen med Jesus." Apg 4,13. Om Stefanus skrives
der, at "alle de, der sad i rådet, stirrede på ham, og hans
ansigt var, for dem at se, som en engels ansigt". Mennesker "kunne ikke
modstå den visdom og den ånd, hvormed han talte". Apg 6,15.
10. Og da Paulus skriver om sit eget forhør ved kejserens domstol,
siger han: "Under mit første forsvar kom ingen mig til hjælp,
men alle svigtede mig. … Men Herren stod mig bi og gav mig kraft, for at
forkyndelsen af budskabet ved mig kunne blive ført helt til ende,
og alle hedningerne få det at høre; og jeg blev friet ud af
løvens gab." 2Tim. 4,16-17.
|