Åb. 6,11.

Martyrerne får hvide klæder!Ikke engang livet selv må købes på bekostning af sandhed. Ved et ord eller et nik kunne martyrerne have fornægt en sandheden og reddet deres liv. Ved at gå med på at kaste et eneste korn røgelse på afgudsalteret kunne de være sparet for pinebænken, skafottet eller korset. Men de værgede sig ved at vise falskhed i ord eller i handling, selv om livet var den gave, de ville få ved at gøre det. Fængsel, tortur og død med en ren samvittighed bød de velkommen fremfor udfrielse på betingelse af bedrag, usandhed og frafald. Ved sandfærdighed og tro på Kristus fortjente de uplettede kjortler og juvel besatte kroner. I Guds øjne var deres liv ædelt og ophøjet fordi de holdt fast ved sandheden under de sværeste forhold. Intet kors, ingen krone. Hvordan kan en være stærk i Herren uden prøvelser. For at få styrke må vi arbejde. For at have stærk tro, må vi sættes under vilkår hvor vor tro anvendes. Apostlen Paulus formanede Timoteus, lige før sin martyrdom: "Men vær med til at lide ondt for evangeliet ved den kraft, Gud giver." Det er gennem den megen trængsel at skal komme ind i Guds rige. Vor Frelser var prøvet i enhver mulig måde, og dog sejrede han hele tiden i Gud. Det er vort privilegium at være stærke i Guds kraft under alle forhold, og at fryde os ved Kristi kors.

Disciplene blev ikke udstyret med martyrernes mod og styrke, før de fik brug for en sådan nåde: Så blev Frelserens løfte opfyldt. Da Peter og Johannes aflagde vidnesbyrd for det jødiske råd, "undrede de sig; men så kendte de dem igen og huskede, at de havde været sammen med Jesus." Apg 4,13. Om Stefanus skrives der, at "alle de, der sad i rådet, stirrede på ham, og hans ansigt var, for dem at se, som en engels ansigt". Mennesker "kunne ikke modstå den visdom og den ånd, hvormed han talte". Apg 6,15. 10. Og da Paulus skriver om sit eget forhør ved kejserens domstol, siger han: "Under mit første forsvar kom ingen mig til hjælp, men alle svigtede mig. … Men Herren stod mig bi og gav mig kraft, for at forkyndelsen af budskabet ved mig kunne blive ført helt til ende, og alle hedningerne få det at høre; og jeg blev friet ud af løvens gab." 2Tim. 4,16-17.