Til Forsiden
Åb. 6,17.

Vredens dag!

Sef 1,14-17 Herrens store dag er nær, den er nær og kommer hurtigt! Hør heltens kampråb på Herrens bitre dag! En vredens dag er denne dag, en dag med nød og trængsel, en dag med ødelæggelse og undergang, en dag med mulm og mørke, en dag med skylag og mørke skyer, en dag med hornklang og krigsråb mod de befæstede byer og mod de høje hjørnetårne. Jeg sender trængsler over menneskene, så de går omkring som blinde, fordi de syndede mod Herren. Deres blod hældes ud som snavs, deres kroppe som skarn.

Ordsp 11,4 Rigdom gavner ikke på vredens dag, men retfærdighed redder fra døden.

Rom 2,1-11 Derfor har du ingen undskyldning, du menneske, som dømmer, hvem du så er. For med din dom over andre fordømmer du dig selv; du, der dømmer, gør jo selv det samme. Og vi ved, at Guds dom med rette rammer dem, der lever sådan. Men du, menneske, som dømmer dem, der handler sådan, og som selv gør det samme - tror du, at du vil kunne flygte fra Guds dom? Eller ringeagter du hans rigdom på godhed og overbærenhed og langmodighed og ved ikke, at Guds godhed vil føre dig til omvendelse? Med dit hårde og ubodfærdige hjerte samler du dig vrede på vredens dag, da Guds retfærdige dom skal åbenbares. Han vil gengælde enhver efter hans gerninger: Dem, der søger herlighed og ære og uforgængelighed ved udholdende at gøre det gode, vil han gengælde med evigt liv; og over dem, der søger deres eget og er ulydige mod sandheden, men lydige mod uretten, kommer vrede og harme. Nød og angst rammer hvert menneske, som gør det onde, både jøde, først, og græker; herlighed og ære og fred får enhver, som gør det gode, både jøde, først, og græker. For Gud gør ikke forskel på nogen.

"Til den tid skal det ske: Jeg ransager Jerusalem med lygter og hjemsøger mændene der, som ligger i ro på deres bærme, som siger i deres hjerte: "Herren gør hverken godt eller ondt." "Nær er Herrens dag, den store, den er nær og kommer hastigt. Hør, Herrens dag, den bitre! Da udstøder helten skrig. Den dag er en vredens dag, en trængselens og nødens dag, en ødelæggelsens og mørkets dag, en mørkets og mulmets dag, en skyernes og tågens dag, en hornets og krigsskrigets dag imod de faste stæder og imod de knejsende tinder. Over menneskene bringer jeg trængsel; som blinde vanker de om, fordi de synded mod Herren. Deres blod øses ud som støv, deres livssaft ligesom skarn. Hverken deres sølv eller guld evner at frelse dem på Herrens vredes dag, når hele jorden fortæres af hans nidkærheds ild; thi undergang, ja brat tilintetgørelse bringer jeg over alle, som bor på jorden."

Der vil opstå katastrofer som er frygtelige og helt uventet. Disse ødelæggelser vil følge efter hverandre en efter en. Dersom Guds advarsler bliver givet akt på, og dersom de kristne vil angre og igen være trofaste, vil andre byer blive sparet for en tid. Men dersom mennesker som er blevet bedraget, forsætter på den samme vej som de har vandret på til nu, uden at bryde sig om Guds lov, og forkynder en falsk lære til andre mennesker, da tillader Gud at det kommer katastrofer over dem for at vække dem op.

Herren vil ikke pludselig tage livet af alle synder eller udrydde hele nationer, men han vil straffe byer og steder der mennesker har gjort sig til Satans redskaber. Nationernes byer vil blive behandlet strengt, men alligevel vil de ikke få Guds harme fuldt ud at kende. Nogen vil nemlig snige sig løs fra fjendens bedrag, angre hvad de har gjort og omvende sig, mens den store masse vil samle Guds vrede op helt til vredens dag kommer.

------ B

Hvem kan da bestå?

Mal 3,2-3 Hvem kan udholde den dag, han kommer? Hvem kan bestå, når han viser sig? Han er som ilden i smelteovnen, som den lud, man bruger til blegning. Han sidder og smelter sølvet og renser det. Han renser levitterne og lutrer dem som guld og sølv, så de på rette vis kan frembære offergaver til Herren.

Nah 1,2-8 Herren er en lidenskabelig og hævnende Gud, Herren tager hævn og er fuld af harme, Herren tager hævn over sine fjender, han vredes på sine modstandere. Herren er sen til vrede, men stor i kraft og lader ingen ustraffet. Gennem storm og uvejr går hans vej, skyerne er støvet under hans fødder. Han truer ad havet og tørrer det ud, han tørlægger alle strømme; Bashan og Karmel sygner hen, og Libanons blomster sygner hen. Bjergene ryster for ham, og højene skælver; ved synet af ham råber jorden, verden og alle dens beboere: "Hvem kan holde stand mod hans harme, hvem kan bestå mod hans glødende vrede?" Hans harme vælder frem som ild, klipperne knuses foran ham. Herren er god, et værn på nødens dag; han tager sig af dem, der søger tilflugt hos ham, når vandfloden bruser frem. Han tilintetgør sine modstandere, sine fjender jager han ud i mørket.

Brødre, som Guds ords sandheder er blevet åbenbaret for, hvilken rolle vil I spille under de sidste begivenheder i denne verdens historie? Er I opmærksomme på disse alvorlige realiteter? Forstår I det ophøjede beredelsesværk, som foregår i Himmelen og på Jorden? Lad alle dem, der har taget imod lyset og haft anledning til at læse og høre profetien, give agt på det, som er skrevet der, "thi tiden er nær". Ingen bør befatte sig med synden nu. Den er kilden til al elendigheden i vor verden. I bør ikke fortsat leve i døsighed og sløv ligegyldighed. Der bør ikke være nogen usikkerhed med hensyn til jeres sjæls skæbne. Overbevis jer om, at I står helt på Herrens side. Lad oprigtige hjerter og skælvende læber spørge: "Hvem kan da bestå?" Har I brugt det aller bedste materiale til jeres karakterbygning i disse sidste dyrebare timer af prøvetiden? Har I lutret jeres sjæle for enhver form for urenhed? Har I fulgt lyset? Svarer jeres handlinger til jeres bekendelse?

Når Kristus kommer vil jorden skælve foran ham, og himlen vil rulles sammen som en bogrulle og hvert bjerg og hver ø vil flyttes fra dets plads. "Vor gud komme og tie ikke. Foran ham gik fortærende ild, omkring ham rasede storm; han stævnede himlen deroppe hid og jorden for at dømme sit folk: 'Saml mig mine fromme, der sluttede pagt med mig ved ofre!' Og himlen forkyndte hans retfærd, at Gud er den, der dømmer." Sl. 50,3-6. I lyset af herrens store dag ser vi, at vore eneste sikkerhed findes i at tage afstand fra alt synd og uretfærdighed. De, der fortsætter i synd, vil blive fundet mellem de fordømte og fortabte. Johannes så de, som valgte overtrædelsens vej: "Og jordens konger og stormændene og hærførerne og de rige og de mægtige og alle trælle og frie skjulte sig i huler og mellem bjerge og klipper, og de sagde til bjergene og klipperne: "Fald over os og skjul os for hans åsyn, som sidder på tronen, og for Lammets vrede! Thi deres vredes store dag er kommet; hvem kan da bestå?" Åb. 6,15-17.