At den første rytter ridder på en hvid hest, kan have noget med renhed at gøre. F.eks. en ren menighed, et rent folk, en ren lære eller lignende.

Es 1,18-20 Kom, lad os gå i rette med hinanden, siger Herren. Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne; er de røde som purpur, kan de blive som uld. Hvis I er villige og lydige, skal I fortære landets goder; men hvis I er modvillige og genstridige, skal I fortæres af sværdet. Herren selv har talt.

Sl 51,9-14 Rens mig med isop for synd, vask mig hvidere end sne! Forkynd mig fryd og glæde, lad de knogler, du knuste, juble! Vend dit ansigt bort fra mine synder og udslet al min skyld! Skab et rent hjerte i mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd! Kast mig ikke bort fra dig, og tag ikke din hellige ånd fra mig! Lad mig atter frydes over din frelse, styrk mig med en villig ånd!

At rytteren har en krone på hovedet viser, at han har magt og indflydelse, dette kommer også til udtryk ved, at han ridder fra sejr til sejr. Lad os derfor se på hvilken form for sejr det er der her er tale om. Eller skulle vi hellere spørge hvilken sejer er den største – vigtigste?

Sejren over synden er den største og vigtigste sejr et menneske kan vinde! MEN denne sejr kan kun vindes ved altid at have Jesus ved din side!

Bibelsk helliggørelse består ikke i stærke sindsbevægelser. Dette er et punkt, hvor mange kommer på vildspor, idet de lader sig lede af følelser. Når de er i jubelstemning eller føler sig lykkelige, hævder de, at de er helliggjorte. En følelse af glæde, eller mangel på sådanne følelser, beviser imidlertid intet med hensyn til, om en person er helliggjort eller ikke helliggjort. Der eksisterer ikke noget, som hedder en øjeblikkelig helliggørelse. Sand helliggørelse er et værk, der foregår dagligt og vedbliver, så længe vi lever, De, som hver dag kæmper mod fristelse, som sejrer over deres syndige tilbøjeligheder, og som stræber efter hellighed i hjerte og liv, fremkommer ikke med pralende påstande om hellighed. De hungrer og tørster efter retfærdighed. Synden er i deres øjne overmåde syndig.

Gud forlanger, at vi skal vise vor troskab ved ubetinget lydighed. Når vi beslutter os til noget, burde vi ikke blot spørge, om vi kan se, at det vil volde skade, men om det er i modstrid med Guds vilje. Vi må lære at have mistillid til os selv og udelukkende stole på Guds ledelse og hjælp for at få kendskab til hans vilje og kraft til at udføre den. Vi må være meget i samfund med Gud. Bøn i ensomhed, bøn, mens ens hænder er beskæftigede med arbejde, bøn, mens man vandrer hen ad vejen, bøn ved nattetid, så sjælens begæringer altid stiger op til Gud, dette er den eneste sikkerhed, vi har. Således vandrede Enok med Gud. På denne måde vandt vort forbillede kraft til at vandre den tornefulde vej fra Nazaret til Golgata.

Der har i tidens løb været mange forskellige fortolkninger af de fire heste, som her er omtalt. Nogle mener at de er de samme som de heste og vogne Zakarias omtaler i kap. 6.

Zak 6,1-3 Jeg løftede øjnene igen, og jeg så fire vogne komme frem mellem de to bjerge; bjergene var kobberbjerge. For den første vogn var der røde heste, for den anden vogn var der sorte heste, for den tredje vogn var der hvide heste, og for den fjerde vogn var der blakkede heste; det var stærke dyr.

Det er ganske rigtig at farverne er så ens at de godt kan være de samme. Men der er to andre ting vi også skal se på. I Zakarias er hestene spændt foran vogne, det er da ikke her ved seglene. Det andet vi skal lægge mærke til er at det er vognene i Zak. kap. 6 og hestene i Åb. Kap. 6 har numre. Dette betyder at de kommer i en ganske bestemt rækkefølge og at denne rækkefølge er forskellig.

Der er også dem der har ment, at de heste der er omtalt under den sjette Basun i Åb. kap. 9 er de samme, som under seglene, men her er det ikke hestene der har farver, men brynjerne og under den sjette basun er der kun 3 heste.

Den hvide hest med en rytter med en krone på hovedet ridder fra sejr til sejr. Her har vi et billede af hvordan evangeliet i den sidste tid vil blive forkyndt med en kraft som får forkyndelsen på apostlenes tid til at blegne.

Apg 2,37-41 Da de hørte det, stak det dem i hjertet, og de spurgte Peter og de andre apostle: "Hvad skal vi gøre, brødre?" Peter svarede: "Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave. For løftet gælder jer og jeres børn og alle dem i det fjerne, som Herren vor Gud vil kalde på." Og med mange andre ord vidnede Peter og formanede dem og sagde: "Lad jer frelse fra denne forkvaklede slægt!" De, som tog imod hans ord, blev døbt, og den dag blev der føjet næsten tre tusind mennesker til.

Budskabet der vil blive forkyndt har Jesus Kristus, Guds Søn, som det centrale budskab.
Jesu korsfæstelse
Jesu opstandelse
Jesus som vor ypperstepræst i den himmelske helligdom
Jesu synlige komme i himlens skyer.

Åb 14,6-14 Jeg så endnu en engel flyve midt oppe under himlen; den havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden, og for alle folkeslag og stammer, tungemål og folk, og englen sagde med høj røst: Frygt Gud og giv ham ære, for timen er kommet, da han dømmer. Tilbed ham, som har skabt himmel og jord og hav og kilder.