Dette vers her er af nogle blevet brugt, som et bevis på at når et menneske dør kommer det direkte til himlen. At dette ikke er rigtig kan vi f.eks. se i

Apg 2,34 For David steg ikke op til himlene, men siger selv: Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd,

Joh 11,43-44 Da han havde sagt det, råbte han med høj røst: "Lazarus, kom herud!" Og den døde kom ud, med strimler af linned viklet om fødder og hænder og med et klæde viklet rundt om ansigtet. Jesus sagde til dem: "Løs ham og lad ham gå." Beslutningen om Jesu død

Lazarus kom ikke ned fra himlen men ud af graven, hvor han sov dødens søvn indtil Jesus kaldte på ham og således sover alle i graven indtil Jesus kalder på dem.

1Thess 4,14-16 For så sandt som vi tror, at Jesus døde og opstod, vil Gud også ved Jesus føre de hensovede sammen med ham. For det siger vi jer med et ord af Herren: Vi, der lever og endnu er her, når Herren kommer, skal ikke gå forud for de hensovede. For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først.

1Kor 15,51-57 Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles, i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles. For dette forgængelige skal iklædes uforgængelighed, og dette dødelige skal iklædes udødelighed. Og når dette forgængelige har iklædt sig uforgængelighed og dette dødelige iklædt sig udødelighed, da vil det ord, der er skrevet, være opfyldt: Døden er opslugt og besejret. Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod? Dødens brod er synden, og syndens kraft er loven. Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus!

Kristus opstod fra de døde som førstegrøden af dem, der sover. Han var svingningsnegets modbillede, og hans opstandelse fandt sted på netop den dag, hvor svingningsneget skulle fremstilles for Herren. I mere end tusinde år var denne symbolske ceremoni blevet udført. Fra høstmarkerne samlede man de første modne aks, og når folket drog op til Jerusalem til påskehøjtiden, blev neget af førstegrøden svunget som et takoffer til Herren. Ikke før dette offer var bragt, måtte seglen røre kornet, så det kunne bindes i neg. Dette neg, der var viet til Gud, var et billede på høsten. Sådan symboliserede Kristus førstegrøden af den store åndelige høst, der skulle samles ind til Guds rige. Hans opstandelse er et billede og pant på de retfærdige dødes opstandelse. "Thi så sandt vi tror, at Jesus er død og opstanden, skal også Gud ved Jesus føre de hensovede frem sammen med ham." 1Tess. 4,14.

---------- B

De der er myrdet på grund af Guds ord!

Matt 24,9 Da skal de udsætte jer for trængsler og slå jer ihjel, og I skal hades af alle folkeslag på grund af mit navn.

Joh 16,1-3 Sådan har jeg talt til jer, for at I ikke skal falde fra. De skal udelukke jer af synagogerne, ja, der kommer en tid, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. Og det skal de gøre, fordi de hverken har kendt Faderen eller mig.

Jeg vil meget gerne, at du bemærker, hvem det er der vil dræbe dig fordi du tror på Jesus! Det er ikke de ugudelige, det er ikke hedningerne, men de du tror er gode og oprigtige kristne.

Det samme mestergeni, som lagde planer imod de trofaste i henrundne tider, søger fremdeles at befri jorden for dem, der frygter Gud og lyder hans lov. Satan vil anspore til harme imod den ringe minoritet, der samvittighedsfuldt undslår sig for at følge gængse skikke og overleveringer. Højtstående og ansete mænd vil slutte sig til de lovløse og slette for at rådslå imod Guds folk. Rigdom, geni og lærdom vil slutte sig sammen for at overøse dem med foragt. Herskere, prædikanter og menighedsmedlemmer vil danne en sammensværge sig imod dem. Med mund og pen, ved pralen, trusler og latterliggørelse vil de søge at kuldkaste deres tro. Ved falske fremstillinger og vrede klagemål vil de ophidse folkets lidenskaber. Da de ikke kan anføre et: "Så siger Skriften", imod dem, der forfægter Bibelens sandhed, vil de ty til undertrykkende lovbestemmelser for at afhjælpe mangelen. For at sikre sig popularitet og tilslutning vil lovgivere bøje sig for kravet om en søndagslov. De, der frygter Gud, kan ikke godkende en indstiftelse, der gør vold på en af tibudslovens forskrifter. På denne slagmark udkæmpes den sidste store kamp i striden mellem sandhed og vildfarelse. Og vi lades ikke i tvivl om udfaldet. Nu som på Mordokajs tid vil Herren forsvare sin sandhed og sit folk.

Ligesom de romerske hæres ankomst var et tegn til disciplene på den overhængende ødelæggelse af Jerusalem, således må dette frafald være os et tegn på, at grænsen for Guds overbærenhed er nået, at vort lands ugudeligheds mål er fuldt, og at nådens engel er i begreb med at flyve bort for aldrig mere at vende tilbage. Guds folk vil da blive styrtet ud i de forhold med lidelser og død, profeten har skildret som Jakobs trængsel. De trofaste forfulgtes råb stiger op til Himmelen. Og ligesom Abels blod råbte fra jorden, er der også røster, som råber til Gud fra martyrers grave, fra havets dyb, fra bjergenes huler og fra klosterhvælvinger: "Hvor længe, Herre, du hellige og sanddru! vil du tøve med at dømme og hævne vort blod på dem, der bor på jorden?" Åb 6,10.

Herren udfører sit værk. Hele Himmelen er i virksomhed. Al jordens dommer vil snart rejse sig for at hævde sin ringeagtede autoritet. Befrielsens tegn vil blive sat på de mennesker, som holder Guds bud, som har agtelse for hans lov, og som nægter at tage dyrets eller dets billedes mærke.

Gud har åbenbaret, hvad der skal ske i de sidste dage, for at hans folk må kunne være beredt til at bestå i modstanden og vredens storm. De, der er blevet advaret om de begivenheder, som venter dem, skal ikke roligt blive siddende og afvente den kommende storm og trøste sig med, at Herren vil skjule sine trofaste på trængselens dag. Vi skal være som mænd, der venter på deres Herre, ikke i ørkesløs forventning, men i alvorligt arbejde og med urokkelig tro. Det er ikke tiden for os nu til at lade vort sind være optaget med ting af underordnet betydning. Medens menneskene sover, har Satan travlt med at lægge forholdene således til rette, at Herrens folk ikke kan opnå barmhjertighed eller retfærdighed. Søndagsbevægelsen baner sig vej i det dunkle. De ledende skjuler den virkelige hensigt, og mange, der slutter sig til bevægelsen, ser ikke, hvor den underliggende strøm fører hen. Efter sin bekendelse er den mild og tilsyneladende kristelig; men når den engang taler, vil den åbenbare dragens ånd. Det er vor pligt at gøre alt, hvad der står i vor magt for at afvende den truende fare. Vi bør søge at nedbryde fordom ved at stille os i det rigtige lys over for folket. Vi bør vise dem, hvad spørgsmålet virkelig gælder, og således nedlægge den mest virkningsfulde protest imod forholdsregler, der indskrænker samvittigbedsfriheden. Vi bør ransage Skrifterne og være i stand til at gøre rede for vor tro. Profeten siger: "De gudløse handler gudløst, og ingen af de gudløse skal forstå, men det skal de forstandige." Dan 12,10.