Åb 6,1 Og jeg så Lammet bryde det første
af de syv segl, og jeg hørte et af de fire levende væsener
sige med tordenrøst: "Kom!" >>>>>
Åb 6,2 Og jeg så en hvid hest, og han, der
sad på den, havde en bue. Han fik givet en krone, og han drog ud
fra sejr til sejr. >>>>>
Åb 6,3 Og da Lammet brød det andet segl,
hørte jeg det andet væsen sige: "Kom!" >>>>>>
Åb 6,4 Og ud kom en anden, ildrød hest, og
han, der sad på den, fik givet at tage freden fra jorden, så
folk myrder hinanden. Og han fik givet et stort sværd. >>>>>
Åb 6,5 Og da Lammet brød det tredje segl,
hørte jeg det tredje væsen sige: "Kom!" Og jeg så en
sort hest, og han, der sad på den, havde en vægt i hånden.
>>>>>
Åb 6,6 Og jeg hørte nogen sige, som var det
en røst midt inde mellem de fire væsener: "Et mål hvede
for en denar og tre mål byg for en denar, men olie og vin må
du ikke skade!" >>>>>
Åb 6,7 Og da Lammet brød det fjerde segl,
hørte jeg det fjerde væsens røst sige: "Kom!"
>>>>>
Åb 6,8 Og jeg så en gustengul hest, og han,
der sad på den, hed Døden, og Dødsriget fulgte med
ham. Og de fik givet magt over en fjerdedel af jorden, til at dræbe
med sværd og sult og pest og jordens vilde dyr. >>>>>
Åb 6,9 Og da Lammet brød det femte segl,
så jeg under alteret sjælene af dem, der var myrdet på
grund af Guds ord og det vidnesbyrd, de holdt fast ved. >>>>> |
Åb 6,10 Og de råbte med høj røst:
"Hvor længe, hellige og sanddru hersker, skal det vare, før
du dømmer og hævner vort blod på dem, der bor på
jorden?" >>>>>
Åb 6,11 Og de fik hver givet en hvid klædning,
og det blev sagt til dem, at de skulle hvile en kort stund endnu, indtil
tallet blev fuldt på deres medtjenere og deres brødre, der
skulle dræbes som de selv. >>>>>
Åb 6,12 Og jeg så: Da Lammet brød det
sjette segl, kom der et stort jordskælv, og solen blev sort som en
sæk, og hele månen blev som blod, >>>>>
Åb 6,13 og himlens stjerner faldt ned på jorden,
som et figentræ taber sine frugter, når stormen rusker i det.
>>>>>
Åb 6,14 Og himlen blev trukket væk, som en
bogrulle rulles sammen, og hvert bjerg og hver ø blev flyttet fra
deres plads. >>>>>
Åb 6,15 Og jordens konger og stormænd og hærførere
og rigmænd og magthavere og hver træl og fri skjulte sig i
huler og klippekløfter. >>>>>
Åb 6,16 Og de sagde til bjerge og klipper: "Fald
ned over os og skjul os for ham, som sidder på tronen, og for Lammets
vrede. >>>>>>
Åb 6,17 For nu er deres vredes store dag kommet,
og hvem kan da bestå?" >>>>>>
|