![]() |
|
Åb. 7,1.
De fire engle! Først ser Johannes, at Gud sender 4 engle ud, som skal holde jordens 4 vinde tilbage. Vindene er billedlige udtryk for de domme, som Gud vil sende over jorden. Men Gud kan altså holde dem tilbage. Han har al magt, så alt er i hans hånd. Og når han byder det, er der ikke en vind, der kan røre sig. Gud vil ikke altid forhindre, at de 4 vinde kommer til at blæse, men han har noget, som skal ske først. Først skal hans tjenere besegles. Og derfor kaldes englen med Guds segl frem (Guds segl = Guds bekræftelse, signatur, besegling). Kap. 6 slutter med det frygtindgydende spørgsmål: "Hvem kan da bestå" på vredens dag lige før Jesu genkomst? Kap. 7 udløser spændingen, som blev skabt ved åbningen af seglene, og giver svar på dette vigtige spørgsmål, med forsikring om at Jesus Kristus har banet vejen til udfrielse.Mens Gud forbereder sig på at tage sig beskyttende hånd væk fra de gudløse, så de rammes af de syv sidste plager, ser han i nåde til sit folk. Han ved , at de har brug for mere tid, for at kunne overgive sig helt og fuldt til ham. Derfor befaler han de fire engle ( et tal, som i Bibelen står for universalitet) at holde ødelæggelsens kræfter tilbage, for at Guds folk kan modtage hans segl.Denne scene beskriver den kritiske situation, verden vil befinde sig i lige før Kristi genkomst. "Vinde" er i Bibelen et symbol på krig og politiske uroligheder. (Se Dan. 7,2; Jer. 25,32) det er ikke magtbalancen mellem supermagterne, der holder de ødelæggende våben tilbage, men alene Guds stærke hånd. Vi har i længere tid været tilskuere til den såkaldte "kolde krig", en spændt atmosfære mellem nationerne, som under normale forhold ville have udløst en verdenskrig, men som af en eller anden grund er blevet forhindret den ene gang efter den anden. Tænk f.eks. på den stadige uro i Mellemøsten, Vietnamkrigen og andre episoder, som så let kunne have antændt den gnist, der til sidst vil sætte verden i brand; men en usynlig hånd har hidtil holdt de urolige elementer tilbage.At verden endnu står, skyldes ikke menneskers indsats og klogskab, men dette at Gud ønsker at frelse så mange som muligt. I den store strid mellem Gud og Satan er det første og fremmest menneskenes evige skæbne, der står på s pil. Det er ikke et spørgsmål om politik, men om evangeliets udbredelse, som Gud ønsker gennemført. Kampen om menneskesjæle foregår på alle kontinenter. Kampen om menneskesjæle foregår på alle kontinenter. Mange religioner og ideologier kæmper om Herredømmet, men "der er ikke frelse i nogen anden; thi der er ikke under himmelen givet mennesker noget andet navn, hvorved vi kan frelses" end Jesus Keistus. Apg. 4,12. Gud prioriterer evangeliets forkyndelse over alt andet i denne verden, og derfor bliver den endelige ødelæggelse holdt tilbage af usynlig magter. Gud har båret over med uvidenhed, men nu i sandhedens klare lys, som advarer og revser, når vi blot åbner øjnene for at se det, er der ingen undskyldning, selv for det svageste Guds barn, for at undlade at sprede lyset til verden. De fire engle holder de fire vinde tilbage for at et ganske særligt arbejde kan blive udført. Guds udvalgte skal besegles på deres pander. Hvor længe vil I tøve med at blive rede for beseglingen? Hvert skridt I tager på veje, som Gud har forbudt, for at søge jeres egen fornøjelse og synde, er et skridt nærmere jeres egenødelæggelse. Enhver ulydighed mod Guds ord vil påføre jer uopretteligt tab. For hver gang I overhører de Guddommelige advarsler og kaldet til at virke alvorligt i Mesterens tjeneste for at nyde livet, kommer I under mørkets fyrstes indflydelse. Jeres lysestage kan når som helst blive flyttet fra sin plads. Endnu holder fire mægtige engle de fire vinde i skak. En frygtelig ødelæggelse får ikke lov til at komme i fuldt udbrud. Ulykker til lands og til vands, stadig større tab af menneskeliv ved ulykker, ved jernbaneulykker, ved ildebrand, forfærdelige oversvømmelser og jordskælv alt dette vil vække nationerne op til desperat kamp, mens englene holder de fire vinde og således forhindrer Satan i at udfolde sin frygtelige magt indtil Guds tjenere er beseglede. Bliv rede, bliv rede jeg bønfalder jer, bliv rede før det for evigt er for sent! Hævnens engel vil udgyde forfærdelige domme over et folk, som er forladt af Gud. Kun lydighedens vej fører til livet. Må Herren hjælpe jer til at indse det i tide, så I kan forstå, hvad ånden siger til menigheden. Vi skulle indtrængende bede Gud om at skænke sit folk nåde og styrke netop nu. Gud lever, og vi tror, at den tid ikke helt er kommet endnu, da han vil indskrænke vor frihed. Johannes så de fire engle stå på jordens fire hjørner og holde de fire vinde, så de ikke skulle blæse på jorden eller havet eller noget træ. En anden engel steg op fra solens opgang og råbte til dem: "Gør hverken jord eller hav eller træer nogen skade, før vi har beseglet vor Guds tjenere på deres pander." Dette viser os, at vi nu bør bønfalde Gud om at englene må holde de fire vinde tilbage, indtil missionærer er blevet udsendt til alle dele af verden for at advare menneskene mod at være ulydige mod Jehovas lov. Vor store fjende vil bruge alle tænkelige midler for at hindre Guds folk i deres gerning. Gud derimod byder os våge; for det var mens mennesker sov, at fjenden såede ugræsset. ----------- B De fire vinde!
Satan har travlt med at lægge sine planer til den sidste vældige strid, da alle vil indtage deres standpunkt. Efter at evangeliet har været forkyndt i verden i næsten to tusind år, fremstiller Satan endnu de samme syner for menneskene, som han fremstillede for Kristus. På en forunderlig måde lader han verdens riger og deres herlighed oprulle for dem. Disse ting lover han alle, der vil falde ned og tilbede ham. Således søger han at få menneskene ind under sit herredømme. Satan arbejder til det yderste for at gøre sig Gud lig og ødelægge alle, der modsætter sig hans magt. Og i dag bøjer verden sig for ham. Hans magt bliver modtaget som Guds magt. Profetien i Åbenbaringens bog om, at "Hele jorderig fulgte undrende efter dyret" går i opfyldelse. Åb 13,3. I deres blindhed praler menneskene af underfuld fremgang og oplysning; men for den Alvidende er deres brøde og fordærvelse åbenbar. De himmelske vægtere ser jorden fyldt med vold og forbrydelse. Rigdom erhverves ved udplyndring af enhver art, ikke udplyndring over for mennesker alene, men over for Gud. Menneskene bruger hans midler til at tilfredsstille deres egoisme. Alt, hvad de kan tilrive sig, bruger de i griskhedens tjeneste. Magtsyge og sanselighed får overhånd. Menneskene nærer den første store oprørers egenskaber. De har antaget ham som Gud og er blevet gennemtrængt af hans ånd. Hvis sådanne scener som denne skal komme, så
vældige domme på en skyldig verden, vil der så være
et tilflugtssted for Guds folk? Hvordan vil de være beskyttet indtil
vreden er overstået? Johannes ser naturens elementer - jordskælv,
uvejr og politiske stridigheder - fremstillet som fastholdt af fire engle.
Disse vinde er under kontrol indtil Gud giver dem ordre til at lade dem
gå. Der er Guds menigheds sikkerhed. Guds engle gør hans befalinger,
og holder vindende tilbage fra jorden, så vindende ikke skal blæse
på jorden, ikke heller på havet, ikke heller på noget
træ, indtil Guds tjener skulle være beseglet på deres
pander. De mægtige engle ses hæve sig fra øst (eller
solopgangstedet). Denne mægtigste af englene har den levende Guds
segl i hans hånd, eller af ham som alene kan give liv, som kan indskrive
mærket eller inskriptionen på panderene, til hvem der skal
være givet udødelighed og evigt liv. Det er den højste
engels røst der har myndighed til at befale de fire engle til at
holde de fire vinde tilbage indtil dette arbejde er udført, og indtil
at han skal give dem befaling til at det falde.
|