Til Forsiden
Åb. 7,3.

Beseglingen af alle!
Der er to forskellige beseglinger! Men ingen af dem, kan finde sted før efter den undersøgende dom.
Enhver der lever eller har levet her på jorden skal for Guds domstol.

2Kor 5,10 For vi skal alle fremstilles for Kristi domstol, for at enhver kan få igen for det, han har gjort her i livet, hvad enten det er godt eller ondt.

Præd 11,9 Glæd dig, unge mand, mens du er ung, lad dit hjerte være glad i ungdommens dage. Gå ad de veje, du vil, og efter det, dine øjne ser; men du skal vide, at Gud vil kræve dig til regnskab for det alt sammen.

Jer 17,10 Jeg, Herren, udforsker hjertet og ransager nyrerne. Jeg giver enhver efter hans færd og efter hans gerninger.

I dommen er der kun to muligheder, evigt liv eller evig fortabelse.

De der består i dommen, det vil sige dem, som Jesus siger til: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Matt 25,21

Bliver beseglet med Guds segl og får sildigregnen!

De der ikke består i dommen vil i de 1000 år få deres sag behandlet ved den himmelske domstol, ikke for om muligt at blive frelst, men for at deres straf kan blive udmålt.

Dette er den besegling alle frelste vil få. Dette segl er adgangstegnet til himlen!

Den anden besegling er af de 144.000. som du kan læse om i den næste kommentar. I øvrigt vil jeg meget anbefale dig at studere og læse nogle af alle de studier vi har her på bibel-skolen om dommen og om beseglingen."Besegling" har noget at gøre med den kristnes loyalitet over for Gud, og at den vil få afgørende konsekvenser for det enkelte menneske. I spørgsmålet om at kunne bestå må den enkelte træffe et afgjort valg med hensyn til sand eller falsk efterfølgelse af Jesus Kristus.Seglet, som engelen bringer med, er et mærke, som kendetegner Guds børn og beskytter dem mod ødelæggelsen, som vil ramme hele jorden under de syv plager.Ved at betragte Jesus Kristus er de blevet forvandlet efter hans billede. Fordi de i tro har taget imod hans forsonende kærlighed, bliver de beseglet med hans karakter, hans kærligheds lov i deres sind. (Es. 8,16; 5. Mos. 6,8; Hebr 8,8-10.)De beseglede er Guds ejendom. Den, som rører dem, får med Gud at gøre. Modsætningen hertil møder vi i kap. 13,16: de, som tilbeder dyret, får et mærke på deres højre hånd eller på deres pande. De er dyrets ejendom.Slipper de beseglede så for plagerne i verden? De beseglede er en del af Guds skaberværk. Og nogle af plagerne kommer over jorden som en følge af misligholdelse af skaberværket. Disse plager vil de beseglede ikke slippe for. Andre plager er en direkte følge af Guds dom over en forhærdet verden. Og det er disse plager, Gud vil lade de beseglede slippe for. Guds beseglede slipper heller ikke for Guds opdragelse, men de slipper for Guds endelige dom.

Gud har båret over med uvidenhed, men nu i sandhedens klare lys, som advarer og revser, når vi blot åbner øjnene for at se det, er der ingen undskyldning, selv for det svageste Guds barn, for at undlade at sprede lyset til verden. De fire engle holder de fire vinde tilbage for at et ganske særligt arbejde kan blive udført. Guds udvalgte skal besegles på deres pander. Hvor længe vil I tøve med at blive rede for beseglingen? Hvert skridt I tager på veje, som Gud har forbudt, for at søge jeres egen fornøjelse og synde, er et skridt nærmere jeres egenødelæggelse. Enhver ulydighed mod Guds ord vil påføre jer uopretteligt tab. For hver gang I overhører de Guddommelige advarsler og kaldet til at virke alvorligt i Mesterens tjeneste for at nyde livet, kommer I under mørkets fyrstes indflydelse. Jeres lysestage kan når som helst blive flyttet fra sin plads.

Da dødsenglen gik igennem Egypten for at dræbe de førstefødte blandt mennesker og dyr, blev Israel bedt om at samle deres børn og familie i deres huse og stryge blod på dørstolperne, for at dødsengelen kunne gå forbi deres huse, og hvis de ikke gik igennem den proces, blev der ikke gjort forskel mellem dem og egypterne.

Snart vil den ødelæggende engel blive udsendt igen, ikke for at dræbe de førstefødte, men for at udrydde unge og gamle, både mænd, kvinder og børn, som ikke bærer Guds segl. Forældre, hvis I ønsker at frelse jeres børn, så hold dem adskilt fra verden og fra fordærvede børns selskab. Hvis I tillader dem at være sammen med dem, kan I ikke forhindre dem i at deltage i deres ondskab og blive fordærvede. Det er jeres pligt at våge over jeres børn og vælge deres omgangsfæller. Lær jeres børn at adlyde jer, så vil de få lettere ved at adlyde Guds bud og bøje sig for hans krav. Lad os aldrig forsømme at bede med og for vor børn. Han, som sagde: "Lad de små børn være; I må ikke hindre dem i at komme til mig," vil lytte til jeres bønner for dem, og troende forældres besegling vil dækker deres børn, hvis de er opdraget i Herrens tugt og formaning.

---------------- B

Beseglingen af de 144.000.
De 144.000 er blevet beseglet med Guds segl efterhånden, som de har været fremme for Gud i dommen.

De har også fået sildigregnen.
Men for at kunne tælles blandt de 144.000 skal de have sejret over dyret, dets billede og dets navns tal.

Åb 15,2 Og jeg så noget som et glashav, blandet med ild, og jeg så dem, der havde sejret over dyret og dets billede og dets navns tal, stå ved glashavet med Guds harper.

At sejre over dyret, dets billede og dets navns tal kan først ske når disse ting er en realitet og denne kendsgerning udelukker, at de 144.000 kan være alle de frelste.

De 144.000 vil på mange måder være en meget speciel skare.
De er de eneste, som ikke kommer til at smage døden.

Åb 14,4 Det er dem, der ikke har sølet sig til med kvinder, men er jomfruelige. De følger Lammet, hvor det går. De er købt fri fra menneskene som en førstegrøde for Gud og Lammet,

1Thess 4,15 For det siger vi jer med et ord af Herren: Vi, der lever og endnu er her, når Herren kommer, skal ikke gå forud for de hensovede.

1Kor 15,51 Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles,

Elias var et forbillede på de hellige, som lever på jorden ved Kristi andet komme. De vil blive forvandlet "i et nu, i et øjeblik, når den sidste basun lyder", og skal ikke smage døden. 1Kor 15,51-52. Det var som repræsentant for de mennesker, der vil blive bortrykket, at Elias ved slutningen af Kristi gerning på jorden fik lov at stå sammen med Frelseren og Moses på forklarelsens bjerg. Disciplene så en mini fremstilling af de forløstes rige, da de betragtede disse herliggjorte personer. De så Jesus iklædt Himmelens lys og hørte en røst fra skyen bekræfte, at han var Guds Søn. (Luk 9,35.) De så Moses, som repræsenterede de mennesker, der vil blive oprejst fra de døde ved Kristi andet komme. og endelig var Elias til stede som repræsentant for dem, der ved verdens ende vil blive forvandlet og udødeliggjort og taget til Himmelen uden at se døden.