Til Forsiden
Åb. 8,12.

Den fjerde engel blæser.
Joel 2,10-11 Foran Herren skælver jorden, og himlen ryster; sol og måne formørkes, og stjernerne skinner ikke længere. Herren løfter røsten foran sin hærstyrke. Hans hær er vældig, mægtig, når den udfører hans befaling. Stor er Herrens dag, frygtelig er den! Hvem kan udholde den?

2Mos 10,21-23 Herren sagde til Moses: "Ræk din hånd op mod himlen, så skal der komme mørke over Egypten, et mørke som er til at føle på." Moses rakte sin hånd op mod himlen, og der blev et dybt mørke over hele Egypten i tre dage. I tre dage kunne man ikke se hinanden, og ingen kunne røre sig ud af stedet. Men overalt, hvor israelitterne boede, var der lyst.

Ez 32,7-10 Jeg dækker himlen til, når dit lys slukkes, jeg gør stjernerne mørke; solen dækker jeg med skyer, månen skal ikke skinne. Alle lys på himlen gør jeg mørke på grund af dig; jeg lægger mørke over dit land, siger Gud Herren. Jeg giver de mange folkeslag uro i hjertet, når din ulykke kommer ud til folkeslag i lande, du ikke kendte. Jeg får talrige folk til at gyse over dig, og hårene rejser sig på kongernes hoved, når jeg svinger sværdet for øjnene af dem. Igen og igen gribes de af angst for deres liv, den dag du falder.